Annonce

Annonce

Svar: Spise situationer


20. april 2014

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære K. H.

Tak for dit brev :)

Det er helt naturligt at jeres datter, med den alder hun har, lukker munden for maden eller spiser mere selektivt. Hun vokser ikke længere helt så meget og hendes naturlige lyst til at undersøge ved at putte i munden er ikke længere til stede. I stedet undersøger hun på alle mulige andre måder og er rigtig godt igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer.

Det er naturligt spændende for hende at undersøge maden - altså f.eks. tygge på den og tage den ud af munden for at se, hvordan de så ser ud. Eller f.eks. komme maden op i vandglasset, for at se hvad der så sker - ligesom det naturligvis er spændende at finde ud af, hvordan I reagerer. Både hvordan I reagerer med kropssprog og mimik og også hvad I siger. Og hun er naturligvis lige nu meget bevidst om, at hun ved at lege med maden kan få en særlig opmærksomhed fra jer.

Det er helt naturligt - hendes selvstændighed spirer lige nu. Og I mærker det sandsynligvis også uden for middagsbordet. Hun protesterer måske over påklædning, protesterer over bleskift eller protesterer, når I kræver at hun skal holde i hånd, fordi I går på vejen… Hun viser naturligt mere og mere egen vilje og det er rigtig godt, det er et sundhedstegn og ligesom det skal være :)

Det er for det første vigtigt at du stimulerer hendes udforskningstrang uden for middagsbordet. Det betyder at hvis hun synes det er rigtig sjovt at putte maden op i glasset eller hælde mælken ud i tallerkenen, så skal du stimulere dette ved at give hende masser af skåle, bøtter og kander når hun er i bad. Hun kan få en lille vandkande, som hun kan gå rundt og vande med i haven, ligesom hun kan lege i sandkasse og bygge sandkager.

Hvis hun synes det er sjovt at sidde og smatte maden ud mellem fingrene og undersøger, hvordan det føles, hvordan det klistrer osv. så skal du stimulere denne lyst. Det kan du gøre ved at bage boller og lade hende sidde med bolledej i hænderne, du kan også gøre det ved at lade hende lege med fingermaling eller lignende, men naturligvis her sikre, at hun så alligevel ikke kommer det i munden…

Hvis hun synes det er sjovt at sidde og banke tallerkenen i bordet, eller skubbe den ud over kanten, så det giver et mægtigt brag, så er hun fascineret af lyd. Dette kan du stimulere ved at give hende et hammerbræt eller en tromme eller lignende.

Jo mere du kan stimulere hendes lyst til at lave lyd, mærke, føle, lege og finde ud af uden for middagsbordet, jo bedre vil du kunne skabe ro omkring måltidet. Og samtidig vil du kunne give hende et alternativ, når du siger nej til leg med mad. I ...


Annonce

... stedet for at skælde ud over at hun undersøger og prøver af, så kan du sige "nej, hvis du gerne vil lave lyd, så kan du slå på tromme" og så vise hende, hvad der er okay, hvad alternativet er.

Derudover så er det rigtig vigtigt at holde fokus på det, som du gerne vil have hende til - nemlig at spise. Det er derfor vigtigt ikke at kommentere på det hun gør forkert, men i stedet sætte ord på det som du ønsker "ind i munden skat, ind i munden", "mmm smager godt, mmm god mad", "må mor smage, mmm dejligt, vil du smage?" osv. så fokus er på det at spise. Du kan også støtte hende ved at guide f.eks. "to hænder skat, to hænder", når hun skal drikke af en kop, så hun selv drikker og styrer det og du siger hvordan i stedet for f.eks. at sige "drik pænt", som ikke guider men som irettesætter.

Derudover så skal hun have mad når hun er sulten. Det går naturligt bedre med at spise, hvis hun er parat til at spise og føler sig sulten, når hun sættes til bords. Måske er hun sulten 20-30 minutter før maden er klar - kommer hun og beder om mad? Beder du hende vente? Nogle gange tænker vi, at vi skal spise lige om lidt og at hun må være ekstra sulten, når man så sætter sig til bords, men sådan er det desværre ikke. Hun skal have mad, når hun føler sig sulten og derfor skal I måske se lidt på jeres spisetider og om noget kan være mere hensigtsmæssigt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og tilsidst - hun lyder faktisk til at være glad for mad og glad for at spise. Hun spiser jo, bare ikke altid brødet, men derimod gerne pålægget. Måske skulle prøve at købe noget andet brød? Eller måske skal hun lige nu have en pause fra brødet og i stedet kan du så give hende kartofler, ris, pasta, bulgur osv. Det vigtigste er at hun spiser og forbinder det at spise med noget dejligt og rart. Det skal være en hyggestund. Hvis I har fokus på hvad hun spiser, hvor meget, hvordan og i hvad rækkefølge maden bliver spist, så vil det meget let kunne påvirke negativt og gøre at hun tilsidst ikke har lyst til at spise…

Prøv derfor ikke at bekymre dig så meget om, hvorvidt det mest er brød, grøntsager, pølser, frikadelle, pasta eller lignende der glider ned. Hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid spiser hun forhåbentlig lidt til det næste. Hvis du sørger for generelt at tilbyde hende en sund og varieret kost, så se på hendes indtag over dagen og over flere dage. De fleste børn vil spise lidt fra alle fødevaregrupper og vil blive fint dækket ind - også selvom de til det enkelte måltid spiser flere pastaer end majs eller omvendt :)

Håber du kan bruge dette videre og at det også giver lidt ro med på vejen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce