Annonce

Annonce

Svar: Dumme mor - 3 år, 10 mdr.


18. september 2013

Kategori:
Alder:
3 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Der er ingen tvivl om at din dreng har det rigtig svært, og der er flere ting, som gør at hverdagen lige nu er svær for ham. Det er svært at skifte situation - det er svært at skifte mellem at være hos far og være hos mor. Det er svært at være i børnehave, finde ud af at tackle de andre børn og de situationer, der opstår der. Det er svært at være storebror og finde ud af at være stor, hvorfor han nogle gange gør sig lille.

Og du har naturligvis ret i at det er vigtigt at vise ham forståelse, rumme ham og alle de følelser han har, så han mærker at det er okay at være ked af det, frustreret, vred - det skal være ligeså okay at have disse følelser som at være glad og i sprudlende humør. Men der skal naturligvis også stadig være nogle regler, og netop regler er også med til at give tryghed, for når han oplever verden omkring sig svær at agere i, så er det netop vigtigt at vide, hvor han har mor og far, og hvad reglerne er. Det hjælper ham i hverdagen, og er med til at gøre ham tryg.

Og derfor må du godt sætte nogle grænser for, hvad han skal kalde dig, hvilket sprog der er i orden og hvad du ikke gider høre på. Ligesom du også godt må sige fra, hvis han bevidst gør noget, som gør en anden ondt eller ked af det.

Det er rigtigt at han nogle gange vil sige "dumme mor!", hvor det ikke er fordi han tænker at du er dum, men fordi situationen er dum og i en sådan situation, må du naturligvis gerne sige "jeg kan godt forstå du synes det er dumt at ...". Men i andre situationer vil han måske bevidst kalde dig dum, og her er det vigtigt at du fortæller ham at sådan skal han ikke tale, det er ikke pænt at sige sådan, hos jer er ingen dumme og du kalder heller ikke ham dum. Så du holder fast i, at det sprog vil du ikke høre, og det er ikke okay.

Og ja - nogle gange kan det være en rigtig god idé at ignorere ham, og at du rent faktisk trækker dig fra ham. Du kan, når I f.eks. synger sammen og han begynder at syge "lort", sige ganske kort, at det vil du ikke høre, han skal synge pænt og du synes ikke det er sjovt. Hvis han gør det igen, så er du nødt til at lade en handling følge med og her tænker jeg - gå din vej. Du kan sige "jeg vil gerne synge med dig, kom ud i køkkenet, når du er klar til det" eller lignende. Og så gå ud i køkkenet, så han mærker at han ikke får opmærksomhed, når han synger grimt og at det faktisk ikke er så hyggeligt, som hvis han synger pænt :)

Det kan være bedre at du nogle gange trækker dig fra ham - i stedet for at sende ham væk og give ham time-out. Når du trækker dig fra ham, så har han mulighed for at følge efter dig og det vil ofte netop være signal om at han har brug for dig og brug for at du lytter til ham - går han efter dig, så kan du derfor sætte dig ned og forklare ham reglerne for at være sammen, og hvorfor du ikke synes det er rart eller sjovt, når han taler grimt.

Når børn begynder at søge grænser og opfører sig irriterende, så handler det ofte om at de gerne vil have opmærksomhed, og hos jer kan det f.eks. godt være følelsen af at lillesøster fylder for meget (hvorfor han også begynder at tale "babysprog" og omtaler sig selv som mig i stedet for jeg). Og en måde at få alles ...


Annonce

... opmærksomhed på er at være uartig og måske gøre noget ondt ved lillesøster - det kan være at skubbe til hende, tage legetøjet fra hende, så hun begynder at græde eller slå ud efter hende.

Når sådanne situationer opstår så kan man reagere forskelligt. Man kan skælde ud, råbe af ham og skabe mere konflikt, gråd og uro, eller man kan forsøge at finde ud af hvad det egentlig er han vil eller ikke vil. Hvad protesterer han over, kunne man evt. finde et alternativ eller kunne man måske møde ham med forståelse og humor - gøre hans drillen eller uro til en leg "nå, skal du være fræk, pas på så kommer jeg og fanger dig og kilder dig", hvor du så løber efter ham og gør situationen sjov. Det er vigtigt i sådanne situationer, hvis man så vidt muligt kan mødes i sjov og ikke i vrede.

Men hvis han bevidst slår hende eller sparker til hende, hvor du ikke er i tvivl om at han gør hende ondt, så kan det være okay at give ham en time-out. Det er ikke en løsning man griber til dagligt eller flere gange om ugen - normalt bruges time-out først, hvis en rolig advarsel til barnet ikke har været nok, eller hvis barnet har gjort en anden bevidst ondt. Vælger du at give ham en time-out, så skal du være helt sikker på at jeres dreng bevidst slog sin lillesøster, fordi det skulle gøre ondt på hende og hvis du i forvejen havde advaret og han således var klar over at her var han på gale veje.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Får han en time-out, så betyder det at han sættes på værelset i det antal minutter han er år - det vil sige i ca 4 minutter. Han kommer ind på værelset med beskeden "jeg sætter dig her, fordi du slog lillesøster, man må aldrig gøre noget, der gør ondt på en anden!". Og så sætter du dig samtidig uden for døren, så han ved at du stadig er der og efter ca. 4 minutter går du ind til ham, taler med ham om, hvad der er sket, og hvordan han en anden gang kan reagere mere hensigtsmæssigt.

Når I er nogle steder og han opfører sig dårligt, så vil jeg anbefale at du flytter ham og ofte tager ham i hånden og går med ham ud. Gå ud i et tilstødende lokale og tal stille og roligt med ham op, hvordan han opfører sig, og hvad det betyder, og snak så også med ham om, hvordan reglerne er, når I sammen går tilbage til de andre igen. Ikke råbe højt, ikke skælde ud, men stille og roligt spørge ind til, hvorfor han gør som han gør, forklare ham reglerne for stedet hvor I er og lave en aftale med ham om hvordan han opfører sig. Så han både føler sig forstået og mødt, men også hører at det er dig der bestemmer, og at der er visse regler der skal følges.

Og så skal du naturligvis i hverdagen prøve at anerkende at han lige nu har det svært og tydeligt mangler overskud, så han har sandsynligvis brug for at du hjælper ham lidt mere, ikke stiller alt for store krav - måske vil han gerne have hjælp til påklædning eller synes det er dejligt, hvis du masserer og nusser hans fødder lidt eller lignende, så han får lidt ekstra fysisk kontakt og nærhed lige nu. Du skal også prøve at inddrage ham, så han har lidt små opgaver derhjemme og føler at han har en rolle - det er ikke ligegyldigt hvad han laver, han har betydning for dig og han er vigtig i hverdagen :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce