Svar: En meget egenrådig dreng

---

Kære S

Tak for dit brev :)

Der er ingen tvivl om at 2 års alderen er udfordrende for mange og det er helt naturligt at du oplever det svært ...

Din dreng får det der kaldes fortvivlelsesanfald. Det får han ofte, når verden ikke helt vil som han vil og det sker ofte over ting, der i dine øjne virker som bagateller. Det er som du skriver, nettop i situationer, hvor han f.eks. skal have børstet tænder, eller skal have skiftet ble, selv skal gå op af trappen, skal have tøj af eller på, vaskes eller andet ... Nogle gange kommer det også i situationer, hvor du giver ham mælk af den blå kop, fordi han hellere vil drikke af den røde kop eller du giver ham æblet skåret i både og så bliver han helt ulykkelig og vred, fordi han ville have haft æblet skrællet...

Det bedste du kan gøre er at sætte ord på. Det betyder at du skal vise ham at du forstår ham, at du lytter til ham og med ord fortæller at du ved, hvordan han har det, men samtidig skal du også nogle gange holde fast i at det er sådan nu. Og det betyder at du nogle gange må bestemme, fordi du er den voksne og det er dig der ved bedst og derfor holder du fast i dit nej, hvis du har sagt ned eller holder fast i det du siger - også selvom han bliver frustreret og ked af det.

Og så skal du kunne rumme den fortvivlelse der opstår, når han mærker at du vil noget andet end han vil. Og det er netop her du så skal sætte ord på og f.eks. sige "jeg kan godt forstå du synes det er dumt at .. " og "du bliver bare så ked af det, sååå skat" - så du lader ham have de følelser han har. Men uden at ændre tingene.

At kunne rumme betyder at du kan holde ud at han har det som han har det, at du ikke forsøger at ændre det og at du ikke tager det personligt :) Og det er netop at rumme ham og de følelser han har, som er vigtigt, når du skal lære ham at alt ikke kan være som han ønsker :)

Når din dreng har anfald af fortvivlelse, så er han oprigtigt ked af det, skuffet over at tingene ikke kan være som han gerne vil og han har brug for en medlidende og omsorgsfuld reaktion. Han har brug for at du holder om ham og viser ham at du godt forstår at det er svært at være ham lige nu.

Nogle gange kan du ikke røre ham med det samme, så bliver han for frustreret og ked af det, slår ud efter dig osv. Og det er okay. Her skal du nogle gange blive i nærheden, tale beroligende til ham "kom skat, kom her hen lille ven" og vente på at han falder lidt til ro. Sidde i nærheden, prøve at røre lidt ved hans fødder og stille og roligt vente på at han bliver klar til at kravle op på skødet og få et knus og I kan komme videre.

Andre gange kan du vælge at gå kortvarigt fra ham, også for at respektere, at han kan have brug for lidt tid for sig selv "jeg går lige ud i køkkenet lidt". Når du prøver at gå, så læg mærke til hvordan han reagerer - hvis han går efter dig, kalder på dig osv. så har han brug for dig, så skal du ikke gå fra ham, men måske vil han synes at det er okay og efter et par minutter kan du så kikke ind til ham "hej skat, er du okay, vil du have et knus?" og I kan igen sætte jer sammen og tale lidt om hvad der er sket.

Du skal ...

---

---

... naturligvis overveje dit nej, når du siger nej. Det er generelt vigtigt at man som forældre ikke siger nej til alt, men lige vurdere, om det egentlig godt kan være som barnet gerne vil. Nogle gange kan en dag blive fyldt med nej fra morgen til aften, fordi vi er trætte og mangler overskud, men hvor det faktisk ikke er urimeligt, det barnet beder om .. Hvis man oplever at få ja, så er det også lettere at acceptere, når man andre gange får nej.

Nogle gange kan man indgå et kompromis - "du kan ikke få is nu, men du kan få et stykke frugt" ...

Nogle gange kan man med fordel lægge vægt på det, som du ved at din dreng er glad for "vi skal lige børste tænder, så læser vi historie bagefter" - så går det pludselig lettere med tænderne, fordi historie er han glad for.

Og så er der naturligvis også situationer, hvor det er nødt til at være som du vil og som du siger "du skal holde i hånd, når vi går over vejen!" - det står ikke til diskussion og så må han blive sur og gal og frustreret - og det skal du så kunne rumme.

Og så skal du også være tydelig i dine signaler. Han skal kunne regne med hvad du siger, det kan f.eks. ikke nytte noget at du siger "nej, nej, nej, - jamen så gør det da", ligesom tonefaldet, måden du siger nej på, når du siger nej, skal være tydeligt. Han skal kunne høre forskel på de ting du siger - ikke at du skal råbe af ham, men du skal med din stemmeføring og din mimik vise, hvad det er du mener :)

---

---

Og når du oplever at han ignorerer dig, ikke hører efter hvad du siger, eller måske nogle gange griner, når du skælder ud, så skyldes det ofte to ting:

1. At han er så tryg ved dig, at han ved at uanset, hvordan han opfører sig så er han elsket højt og derfor tør han godt vise dig, at du ser sjov ud, når du skælder ud.

2. At han føler sig meget usikker i situationen, hvor du skælder ud. Han ved "hvilket ben han skal stå på". Børn som bliver skældt meget ud, reagerer ofte ved enten at grine, lade som om de er ligeglade eller lade som om de voksne ikke er der - det er for dem måden at tackle det på.

Så hvis du generelt oplever at jeres din dreng griner, når du skælder ham ud, ikke lytter til hvad du siger, og virker ligeglad med det du siger, så kan det godt handle om at du måske skælder for meget ud. I hvert fald kan det være ganske fornuftigt at overveje, hvordan du møder ham i hverdagen, når han gør noget der er dig imod og lige vurdere, om han egentlig er klar over, hvad det er du gerne vil have ham til. Det er ikke altid at han er klar over, hvad der skal ske, i hvad rækkefølge eller hvorfor tingene skal være som du siger ...

Desværre bliver vi voksne ofte meget fokuserede på at skælde ud over de ting som barnet gør forkert. Vi har fokus på alt det vi ikke vil have, men glemmer at fortælle barnet, hvad vi vil i stedet for. Og det er rigtig vigtigt at du også fortæller ham, om alt det han gør, som du synes er dejligt og rart. Alt det du sætter pris på og gerne vil have mere af - så han ligesom lærer, hvad det er du efterspørger og ikke kun lærer, hvad der er forkert ...:)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---