Annonce

Annonce

Svar: Konflikter, konflikter, konflikter.


10. januar 2013

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen længe og nu selv har fået lyst til at skrive til mig :)

Det lyder som om at I har en rigtig dejlig 3 årig hjemme hos jer, der naturligt er rigtig godt igang med sin selvstændighed. Og det er naturligt en rigtig svær tid for både barn og forældre - især når der er noget børn skal, men de partout ikke vil.

Det er rigtig vigtigt at du ved, at din dreng er nødt til at være uenig med dig. Han er igang med at udvikle sin selvstændighed, han er igang med at finde ud af hvem han selv er og hvad han vil og ikke vil - og for at kunne gøre dette, er han nødt til at ville noget andet end dig. Han kan ikke træffe egne valg, uden at gøre det modsatte af, hvad du vil, og derfor opstår der dagligt konflikter og netop situationer, hvor han kategorisk nægter og siger nej. Han vil f.eks. ikke i bad og når du beder ham om det, så protesterer han højlydt. Hvis ikke allerede nu, så måske senere, vil han stille sig med hænderne i siden og tydeligt erklære "du bestemmer ikke over mig, jeg bestemmer over mig selv!" og det er netop det, som det lige nu handler om. Han siger nej, han går imod det du vil, fordi han kan og fordi han er nødt til det, for at udvikle sig selvstændigt.

Nogle gange kan du bruge list og f.eks. spørge "Gad vide om du selv kan finde ud af at gå i bad?", "Det er svært, mon du egentlig kan det?" og han vil så gøre det, for at vise dig, at det kan han sagtens. Han vil være sikker på at du ikke tvivler på at han kan.

Nogle gange kan det hjælpe at fortælle en historie om et barn du kender, måske dig selv da du var lille eller en anden og fortælle om at "hun var kun 3 år og så pludselig stod hun ude i badet og tog brusebad og moren og faren vidste slet ikke at hun kunne ..." - naturligvis med den skjulte dagsorden, at han måske finder ud af at det kan ...


Annonce

... være ret sejt at gå i bad og selv tage initiativ til at gå i bad.

Andre gange kan du gøre det til en konkurrence "skal vi se om du kan nå at få tøjet af og blive klar til bad før jeg har fået fyldt vand i badekarret?". Atter andre gange kan du tælle til tre og se hvem af jer der bliver først færdige eller klar med et eller andet. Fokus bliver på den måde at det skal være sjovt, mere end på, hvad det egentlig er der skal ske. Det er her en ret god idé at lade ham vinde ...:)

Og så er der naturligvis også den mulighed at du er fuldstændig ærlig og forklarer ham at han skal i bad og vaskes, om han vil det eller ej og så giver ham mulighed for selv at komme med forslag til, hvordan det så kan lade sig gøre. Du kan prøve at forklare ham at nogle gange er der ting man skal, som man ikke har lyst til. Du kan prøve at forklare ham, at hvis I hjælper hinanden, så bliver I hurtigt færdige og så kan I lave noget sjovere bagefter.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er vigtigt at du overholder de aftaler I har lavet. Hvis han f.eks. siger at han godt vil i bad, men ikke vil have vasket hår, så skal han kunne stole på at du ikke pludselig hælder vand i håret på ham eller prøver at snyde ham. På samme måde som hvis du har sagt, at han får en historie, hvis han går i bad uden problemer, så får han det - ligesom der ikke er nogen historie, hvis han igen nægter at gå i bad og det går op i hat og briller .. Så må du bagefter forklare ham at en aftale er en aftale og at han brød aftalen og derfor ikke kan få historie.

Det er naturligvis vigtigt at du også generelt i hverdagen forsøger at give ham medbestemmelse, inddrager ham, ser ham og anerkender ham - så han ikke behøver lave konflikter ud af alt. Hvis han nogle gange oplever at få et ja, så vil han naturligt også lettere kunne acceptere et nej andre gange ...

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex

Navlestrengsblod - stamceller

Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.

I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce