Svar: Rasende 7 årig

---

Hej med dig

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af din jeres, jeres situation og alle dine tanker omkring det hele og hvad du har forsøgt :)

Lad mig starte med at sige, at jeg også tror din datter savner dig. Det er gensidigt. Mange af de konflikter I har skyldes sandsynligvis at hun ikke føler sig set og mødt, som hun gerne vil - præcis som du ikke føler at hun ser og møder dig og jeres familie, du oplever sandsynligvis at næsten alt foregår på hendes præmisser og hun oplever det samme - med modsatte fortegn ...

Når man er 7 år gammel så er man igang med at udvikle en social identitet og for at gøre dette har hun stor glæde af venner i skolen. Det er rigtig godt at I oplever at hun trives der og har mange kammerater. De har naturligt betydning for hvordan hun opfatter sig selv og det betyder rigtig meget for hende, hvordan de opfatter hende. Der vil ofte være mange sammenligninger i hverdagen og legen på legepladsen kan godt være "hård" og reaktionen på dette komme derhjemme. Det er ikke i skolen hun viser sin frustration, sin vrede, eller bliver ked af det - der er når hun er derhjemme. Måske fordi hun helt grundlæggende i sit hjerte godt ved at hun er så elsket af dig, at uanset hvad hun gør, så er du der for hende ...:)

Men der er også meget usikkerhed. Hun er blevet storesøster, I er flyttet, hun er begyndt i skole - og nogle gange er hun måske usikker på dig og hvor hun har dig ... Det er et gæt, jeg ved det ikke. Jeg er dog nødt til at sige, at når jeg læser din beskrivelse, så får jeg lidt det indtryk, at jeres datter helst skal gøre som du siger ... Jeg tror faktisk at hun føler at du bestemmer alt og hun ikke bestemmer noget og hvis ikke det bliver som du har sagt, så får hun mindre slik, så skubbes hun ind på sit værelse - og selvom du nogle gange er brudt sammen og hun har set dig græde, selvom du siger undskyld og selvom du sætter ord på, hvorfor du bliver ked af det eller hvorfor du bliver vred, så ligger det stadig i luften at "det er hende der er forkert", det er hende der "ikke kan opføre sig ordentligt" - og ingen kan lide at føle sig forkerte ...

Jeg ved godt at det lyder lidt hårdt, når man læser det på skrift og måske tager jeg helt fejl. Det er bestemt heller ikke hårdt ment! Og jeg har helt klart fornemmelsen af at du ikke reagerer sådan bevidst. Men det ændrer ikke på at hun kan have følelsen i sig ... Jeg tænker, at det ville være en rigtig god idé at du prøvede at tale med hende om, hvordan hun egentlig oplever at bo hos jer og være en del af jeres familie. Hun har en alder, hvor hun godt kan sætte lidt ord på, hvad hun egentlig oplever og ud fra dette kunne du måske godt få en idé om, hvorfor hun reagerer som hun gør. Lyt intenst og opmærksomt, læg mærke til de små ord, som måske indeholder mange stærke følelser. Jeg kan tydeligt mærke i dit brev at du elsker hende højt og ønsker hende alt det bedste og du kan sagtens tale med hende om, hvad det er hun går og tumler med.

Måske føler hun sig overset og er bange for at du bedre kan lide ...

---

---

... lillebror end hende? Er det tilfældet så tal med hende om, hvordan hun kan gøre opmærksom på dette mere hensigtsmæssigt og lav nogle aftaler om det. Anerkend at hun siger det og sig hende ikke imod - hvis hun f.eks. siger "du leger meget mere med lillebror end med mig!", så er det sådan hun har det. Så er løsningen ikke at du f.eks. siger "nej det gør jeg ikke, forleden var vi to da sammen om ...". Løsningen er at du siger "tænk, jeg vidste slet ikke at du havde det sådan, det er dejligt at du fortæller det" og derefter "hvad har du lyst til at vi to gør, for jeg vil også rigtig gerne være sammen med dig" eller lignende.

På samme måde kan I tale om, hvordan det vil være hensigtsmæssigt at reagere i forskellige situationer. I kan lave små aftaler, som naturligt skal overholdes - måske skrives ned på et stykke papir og sættes på køleskabet og skrevet i et samarbejde - det er ikke dine aftaler, eller hendes - det er jeres fælles. Og så kan I naturligvis tale om, hvordan man så skal reagere, hvis aftalerne ikke overholdes.

Hun kan have glæde af små pligter hjemme, som giver hende en følelse af at have en vigtig rolle og have betydning for jeres familie. Måske kan hun være med til at lave mad en gang om ugen eller lignende, hvor hun har medbestemmelse og hendes mening derfor tæller ...

---

---

At lytte til hende og finde ud af, hvad der sker, er derfor meget vigtigt. Når hun bliver vred, når hun opfører sig provokerende, så prøv at finde ud af, hvad der foregår. Spørg igen ind til det hun føler og oplever. Hvis I har talt om hvordan det er at være i jeres familie, så er hun naturligt også opmærksom på, at hun nogle gange reagerer på en måde, som du ikke altid synes er rar og hun og du ved begge at du også nogle gange reagerer på en måde, som hun ikke bryder sig om ... Og du må godt huske hende på den snak I har haft og så prøve, når det sker at din datter reagerer meget voldsomt, at stoppe op og spørge lidt ind til det. "Hvad sker der lige nu, skatterpige?" og giv dig tid til at lytte.

Og bevar så roen hos dig selv. Det er for store børn som med små børn, at de spejler sig i os. Så jo mere rolig du kan være, jo bedre er det det. Hvis du selv begynder at skælde ud, råbe af hende, trækker hende ind på værelset osv. så reagerer du ligesom hende. Og hun har brug for at du kan bevare kontrollen. Hun skal mærke at selvom hun mister kontrollen, så gør du ikke. Hun skal mærke at du godt kan klare disse situationer, hvor følelserne nogle gange er meget store og voldsomme for jer begge. Det betyder ikke at hun ikke godt må opleve at du bliver oprigtigt ked af det, som hun også allerede har gjort og at du naturligt også kan sige undskyld osv. Det er helt fint. Det at du også viser at du synes det er svært, er også godt for hende at opleve. Men det er vigtigt at du hele tiden er lyttende og opmærksom og prøver at se og finde ud af, hvad der mon lægger bag hendes opførsel ...

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre og sender dig et stort knus med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---