Svar: Fortvivlelse og grænser
Hej med dig
Tak for dit brev og din fine beskrivelse og alle dine tanker :)
Jeres datter kan sagtens være det man kalder for "særlig sensitiv". Det får hurtigt en negativ klang i folks ører og bemærkninger som "nå men hun er jo også så følsom" eller lignende og det er slet ikke det, det handler om.
Særligt sensitive børn er børn, der bearbejder indtryk med større dybde. De reagerer ofte med særlig følsomhed over for lyde, synsindtryk og berøring. De påvirkes tydeligt af større forsamlinger og reagerer også, hvis der er meget baggrundsstøj. De bryder sig f.eks. ofte heller ikke om tøj, der kradser.
Særligt sensitive børn bliver meget påvirkede af andres følelser og hvis omgivelserne udtrykker tristhed, vrede, stress eller andet, så reagerer de på det med det samme. På samme måde er de så også lette at smitte det det gode humør til, de kan bryde ud i et kæmpe smil når de mærker at omgivelserne er glade ...
Særligt sensitive børn vil ofte også have en stor retfærdighedssans og de bliver meget påvirkede af og kan blive meget ulykkeligt, hvis de oplever uærlighed eller at andre lyver. Sker der f.eks. ting i børnehaven, så opfanger de mange små deltaljer og kan blive meget påvirket af situationen og det der sker - også selvom det ikke går ud over dem - hvor man oplever mange andre børn nærmest "skøjte hen over tingene".
Særligt sensitive børn er generelt meget tænksomme børn. De tænker meget over tingene og stiller ofte mange spørgsmål til livet, hvordan ting fungerer, taler om følelser osv. Udfordringen med dissse børn består ofte i at de har brug for masser af stimulation - der er tale om kvikke og begavede børn, der gerne vil vide og opleve og samtidig så bliver tingene også let for meget for dem. De bliver let overstimulerede, der skal ikke så meget til før de "kommer op i gear".
Særligt sensitive børn har brug for tid til at tilpasse sig nye situationer. De trives overvejende med en forudsigelighed, så de ved, hvad de kan forvente og hvornår. De har brug for forberedelse og brug for tid til at se tingene an. Det er her vigtigt at sige at de særligt sensitive børn ikke har en specielt dårlig tilpasningsevne eller er mere omstillingsparate end ...
... andre børn. Det handler snarere om, at barnet skal have tid til at tilpasse sig.
I gør allerede mange af de ting, der er rigtigt gode, når man har et særligt sensitivt barn. F.eks. at skabe genkendelighed, have faste rutiner og ritualer. Jo mere forberedt hun bliver, jo bedre er det. I lytter, anderkender, er rolige, giver hende masser af nærhed og kontakt, taler med hende om stort og småt og er der for hende. Og ja, nogle gange skal der også sættes grænser og det er helt okay. Netop regler og faste rammer er jo også tryghed, fordi hun ved hvor hun har jer og hvad hun kan regne med.
Og ja - nogle gange er det svært at finde ud af hvad du skal - om du skal gå eller blive. Hvis du bliver, så må du ikke være der, ikke hjælpe og går du, så løber hun grædende efter dig. Jeg tænker at når hun beder dig gå, så kan du naturligvis godt gå fra hende, men fortæl hende hvor du går hen og at hun kan kalde eller komme ud til dig, når hun vil dig. At du rigtigt gerne vil hende og er der, når hun har brug for det. Og hvis hun så løber efter dig, når du går, så skal du naturligvis blive der, tage hende på skødet og så må I sætte jer ned og tale om, hvad der sker og hvorfor hun reagerer som hun gør, hvorfor din reaktion er som den er og hvad I kan gøre en anden gang.
Det er helt normalt at hun ikke har lyst til at stille sig op i forsamlinger og ikke bryder sig om at skulle præstere. Hun gør sig ganske givet en masse tanker om situationen og forestiller sig ting, som andre børn slet ikke ville skænke en tanke. Hun er også meget bevidst om at ville gøre det hele så godt og som særligt sensitiv, så bliver hun meget påvirket af stemningerne, hvad der sker i rummet, lydene osv. Det er bestemt ikke let for hende. Der er for mange usikre faktorer, det er ikke trygt nok. Jeg tænker at hun hjemme ikke har noget problem med at stille sig op og synge og danse for jer? Netop fordi hjemme er hun tryg og kender rammerne, stoler fuldstændig på jer.
Psykologerne Lise og Martin August har specialiseret sig i "særligt sensitive voksne og børn". Se hjemmesiden sensitiv.dk. De holder blandt andet foredrag i København, Århus og Odense.
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.
Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...
19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.
Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...
28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...
25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.