Annonce

Annonce

Svar: Den kære selvstændighed:-)


9. august 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor til to

Tak for dit dejlige brev og fine måde I tackler det hele på - og stort tillykke med at I har fået en lillesøster :)

Det er rigtigt at følelserne naturligt sidder lidt "uden på tøjet", når man bliver mor for anden gang og det er rigtigt svært at fordele sol og vind lige. For nogle gange skal du jo amme den lille eller lige skifte hende før du kan tage dig af storesøster og det kan naturligt være svært at forstå, når man kun er 2,5 år gammel - modsat, så er det jo netop det storesøster lærer - at hun nogle gange skal vente og give plads til andre, før det er hendes tur og det er god og vigtig læring, som hun får helt naturligt nu fordi hun er blevet storesøster.

Det der er vigtigt er at I viser hende at I forstår det er svært at være hende, anerkender hende og ser hende, lytter til hende osv. og giver hende den opmærksomhed, nærhed osv. som hun naturligt har behov for og det lyder som om at I klarer dette super godt!

Jeres datters reaktioner og måde at være på er helt naturlige i forhold til situationen og den udvikling hun går igennem. At hun begynder at sige nej, være mere kommanderende og gøre det modsatte af hvad I vil have hende til - viser at hun er igang med en sund og god udvikling.

Din datter er rigtig godt igang med at adskille sig fra jer. Hn er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed. Hun har lært rigtig meget på nu 2.5 år, hun kan meget nu og en uimodståelig trang til at gøre sine egne valg vælder lige nu op i hende. Det er en spændende, men også svær udvikling og det giver naturligt udfordringer i hverdagen, for når hun skal foretage egne valg, så er hun jo nødt til at være uenig med jer forældre. Hun er nødt til at gøre det modsatte af, hvad I vil ... og derfor opstår der dagligt konflikter og netop de situationer, som du beskriver, hvor du beder hende gøre noget og hun kategorisk nægter, siger nej eller måske løber sin vej. Nogle gange måske direkte siger "det jeg jeg ikke!"

Nogle gange så kan man med list bede hende om at gøre det modsatte af, hvad I vil have hende til, og på den måde få hende til at gøre det I gerne vil ... "du kan da ikke selv tage bluse på, kan du ... nej det tror jeg ikke..! og så tager hun blusen på, for hun vil vise jer, at hun kan. Andre gange er det løsningen at "tælle til tre" og gøre det til en leg, hvor hun skal skynde sig for at nå det og fokus bliver på at det skal være sjovt, mere end på at det er noget hun skal. Atter andre gange er det fint at give hende "en forberedelse" hvor I som nu siger "okay en gang mere og så skal vi ..." eller sætte ord på "vi kan ikke fjolle mere nu .. for nu skal vi børste tænder" osv. som du også forsøger - og atter andre gange skal ...


Annonce

... I gøre noget helt andet. I er nødt til at forsøge jer lidt frem og prøve noget forskelligt.

Jeres datter er igang med at skulle forholde sig til hvem hun selv er og hvordan hun påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og ud over at hun nu siger mere og mere nej, så siger hun også "jeg vil selv" eller "det er min!" eller kommanderer rundt med jer "ikke sådan, den skal stå der!". Det er ikke forkert, det viser blot at hun nu er igang med at blive bevidst om, hvem hun selv er. Hun bruger sproget bedre, men har naturligt ikke evnen til at bede så pænt og høfligt om tingene, som hun naturligt skal lære hen af vejen.

Det er således helt normalt det I lige nu oplever, - ikke at det gør det mindre hårdt, at stå i situationen - og hendes selvbillede udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Hun har brug for ros, det gør hende stolt og glad og når hun bliver irettesat så bliver hun naturligt ked af det, det er ikke sjovt at få at vide, at man gør noget forkert. Hun er med den alder hun har nu meget følsom og meget sårbar overfor hvordan hun bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det hun siger og det hun gør og derfor skal der ofte ikke så meget til, at hun bliver frygteligt ked af noget, som kan virke som bagateller, eller bryder helt sammen, hvis hun irettesættes bare lidt ... Det er okay, det er helt normalt.

Vær opmærksomme på ikke at stille for mange spørgsmål og ikke give hende for mange valgmuligheder. Prøv at hjælpe og støtte hendes lyst til at være mere selvstændig, læg f.eks. tøjet frem, som I gerne vil have hun skal have på og prøv at støtte hende og guide til hvordan hun selv kan tage det på. Det kan tage længere tid, men hun kan profitere rigtig godt af det.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Prøv at lade være med at stille spørgsmål som "vil du selv tage dine sko på?", "vil du i bad nu?", "vil du have den røde eller blå kop?" osv. men prøv i stedet at sige tingene direkte "tag dine sko på, vi skal ud at køre" og stil ikke spørgsmål som "vil du i bad?", hvis I allerede har besluttet at hun skal I bad :)

Inddrag ham og hendes lyst til at være med og lyst til at være stor ved at sige f.eks. "kom ud og hjælp mig med at dække bord" og lad hende være med i forberedelserne til at I skal spise. Og fortæl hende dagligt, hvor dejligt det er at hun er der, kan hjælpe osv. Det vil synliggøre forskelligheden op hende og lillesøster og det vil give hende en følelse af at hendes rolle er vigtig, at hun stadig er noget særligt.

Læs min bog "Helens bog om dit barns udvikling" - den vil være rigtig god især også for at følge med i lillesøsters udvikling, følelser og behov :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce