Annonce

Annonce

Svar: Skilsmisse - at sige det til børnene


14. juni 2012

Kategori:
Alder:
4 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære A´s mor

Når man har taget beslutningen om skilsmisse er det næste store skridt at fortælle det til børnene og hvad der vil være den bedste måde, er der nok delte meninger om. Det afhænger jo også helt at situationen, årsagen til skilsmissen, børnenes alder osv.

Jeres dreng vil naturligt være rigtigt ked af det, men måske vil han også et eller andet sted godt være klar over det. han har overhørt jer tale om det og han mærker tydeligt at harmonien mellem jer ikke er særligt god. Han møder i børnehaven andre børn, hvis forældre ikke bor sammen og det er måske ikke fremmed for ham, at det kan ske i hans familie ... Så selvom han ganske givet vil være ked af det, så er det ikke sikkert at det er så stor en overraskelse for ham og måske vil han også være lidt lettet. Både fordi han slipper for at høre på jeres skænderier, men også fordi tingene bliver sagt, så det han måske har kunne fornemme, kommer åbent frem i lyset...

Jeg tænker at det vil være en god idé at I sætter jer ned og fortæller ham det sammen. At han får det at vide af jer begge to samtidig og det er her meget vigtigt at han ikke føler skyld. mange børn vil have skyldfølelse, når deres forældre bliver skilt. De tror, at de har gjort noget forkert eller hvis de bare havde opført sig bedre eller anderledes, så ville mor og far være blevet sammen og det er vigtigt at du her er helt ærlig og fortæller ham at det ikke er hans skyld. Det er vigtigt at han ved, at det er noget der foregår mellem jer to forældre og at det ikke har noget med ham eller lillesøster at gøre.

Det er vigtigt at I forældre taler pænt sammen og til hinanden, selvom I generelt har svært ved det. Og det er en god idé at det er dig selv der fortæller at du har taget beslutningen og dermed ikke far der siger "det er mors skyld" ... Tal åbent og ærligt og sæt ord på, at I er vokset fra hinanden. At kærligheden mellem jer ikke er der som den var før. Og husk i den forbindelse også at fortælle ham, at selvom kærligheden mellem voksne godt kan ændre sig, så ændrer den sig aldrig mellem voksne og børn. Man kan ikke holde op med at elske sit barn og at de altid vil betyde alt for jer. Netop derfor vil I også gøre hvad I kan for, at de vil have det godt, selvom mor og far nu skal bo væk fra hinanden.

Børn reagerer forskelligt, alt efter hvad alder de har. Børn under 5 år vil godt kunne reagerer med at gå tilbage i udvikling. De kan få problemer med renlighed eller vil pludselig have brug for ekstra hjælp til påklædning, spisning eller lignende. Ting de før har kunne, kan de pludselig ikke og der skal ikke så meget til, før de bliver frustrerede og reagerer fysisk. De kan have meget brug for hjælp til at sætte ord på deres følelser og det er vigtigt at legalisere, at det er okay at de føler det hele - vrede, sorg, utryghed, glæde, uro, angst ... osv.

Det er en god idé at være ekstra opmærksom, hvis jeres børn ikke rigtigt viser noglefølelser, ...


Annonce

... men trækker sig ind i sig selv og "lukker af", for det der sker. Det er vigtigt at I så giver mulighed for at tale om det og at I f.eks. medinddrager pædagogerne i institutionen osv. så de kan være de voksne, som barnet måske taler med.

Det er rigtig godt at du taler med en psykolog og har fået tid via egen læge. Det er rigtig vigtigt netop at få hjælp til at tale tingene igennem, så I får det hele løst så godt som muligt og det er rigtig fint at du har bedt om redskaber her :) I skal alle igennem skilsmissen så godt som muligt - både du, børnene og børnenes far.

Det er vigtigt at du og børnenes far formår at tale om tingene. Det er vigtigt for jeres børns tillid til jer, at I virker troværdige og det er også vigtigt at I signalerer at det netop er tilladt og godt at tale om det hele. Det er vigtigt at især jeres dreng fornemmer at han kan komme og stille spørgsmål, når han har brug for det. At I er der, lytter og gerne vil svare og hjælpe.

Hvor meget han vil spørge må tiden vise. Men uanset hvad, så er det vigtigt at I svarer så ærligt som muligt. Det kan være en god idé at I inden I fortæller det til børnene derfor har aftalt lidt om, hvordan det fremover skal være, så I kan svare på de ting han spørger om. F.eks. hvor han skal bo, om han stadig vil se sine bedsteforældre, om I skal på ferie sammen, hvad med fødselsdage, om han kan ringe hvis han vil, hvem der henter ham i institutionen osv. osv. Der kan dukke mange spørgsmål op både når I fortæller det men også løbende og det er godt, hvis I voksne på forhånd har talt lidt af disse ting igennem, så I kan svare.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Og nogle ting kan I naturligt ikke svare på og her er det så også vigtigt at være ærlig og sige at det ved I ikke endnu, men stadig også betrygge ham i at I finder ud af det og at det stadig betyder alt, at han har det godt. Det er en voksen beslutning og I har styr på det, selvom det hele lige nu er lidt svært.

Det er vigtigt at I jævnligt bringer skilsmissen op, selvom I har talt meget sammen når det sker, så er det vigtigt at I give plads til stadig at tale om det, når det er sket. Det kan være en rigtig god idé at læse bøger for børn om forældre der bliver skilt, det at læse højt om andre i samme situation, kan være en måde at tale om sig selv på og få vendt nogle tanker og følelser.

Du fortæller at din dreng er meget følsom og at du er urolig for, hvordan han vil blive påvirket. Det kan her være en god idé at lægge mærke til hans leg og f.eks. også lægge mærke til hvordan hans tegninger er. Børn vil ofte udtrykke deres følelser og tanker gennem leg og når de tegner og det kan give et billede af, om der er noget han går og tumler med og noget I skal tale lidt om ... Hvis han ikke rigtigt åbner sig overfor dig, så tal med pædagogerne eller en bedsteforældre, en god veninde eller lignende og se om han vil tale med en anden voksen.

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce