Kære Helen

Min mand og jeg har besluttet at gå fra hinanden. Det er en meget svær situation, da min mand ikke ønsker at skilles. Paradoksalt nok ønsker han at fortsætte ægteskabet for børnenes skyld, mens jeg ønsker skilsmisse for børnenes skyld. Jeg har selvfølgelig tænkt meget over det og ved at der venter mange vanskelige udfordringer forude efter sådan en beslutning, men jeg ønsker ikke at mine børn vokser op med en ulykkelig mor. Jeg har kæmpet for at acceptere mit ægteskab, som ikke er som jeg havde ønsket eller forestillet mig. Men det er håbløst at fortsætte.

Mit spørgsmål går på hvordan og hvornår jeg skal fortælle mine børn om situationen. Jeg er sygemeldt fra mit arbejde og har talt med min læge om situationen. Jeg har fået en henvisning til en psykolog, som jeg skal til konsultation hos om et par uger. Jeg forestiller mig at jeg kan få nogle redskaber til at håndtere situationen både i forhold til kommunikationen med min mand og i forhold til kommunikationen med mine børn om skilsmissen.

Min mand og jeg er meget dårlige til at kommunikere sammen. Jeg ved ikke hvad det er. Det er ikke fordi vi hader hinanden, men vi elsker heller ikke hinanden. Alligevel kan det på vores kommunikation godt virke som om vi hader hinanden. Og det er jeg sikker på at vores børn også mærker. Vores søn har desværre overværet en af vores samtaler om dette emne. Jeg ved dog ikke hvor meget han har forstået..

På nuværende tidspunkt har vi besluttet at børnene ... (læs videre efter annoncen)

... skal bo hos mig primært. Min mand har aftenarbejde og kan derfor ikke have børnene på hverdage. Vi taler om at min mand flytter i første omgang, men jeg ønsker også at flytte i en anden lejlighed. Men måske skal jeg vente så der ikke bliver alt for mange ændringer på en gang?

Der er i forvejen mange udfordringer med vores ældste på 4, så jeg glæder mig virkelig ikke til at møde alle de nye udfordringer i forbindelse med skilsmissen. Han er i forvejen meget sårbar, som jeg også skrev i nogle af mine tidligere breve.

Jeg ved at man ærligt skal fortælle børnene situationen som den er, men jeg synes alligevel det er svært at forklare hvorfor man ikke skal bo sammen mere, når man jo godt kan lide hinanden. Min søn fortæller mig tit hvor højt han elsker mig, sin far, sin søster, bedstemor, moster osv. Og jeg fortæller ham, at jeg også elsker ham og alle dem jeg nu elsker/godt kan lide. Vi taler i forvejen om sådan nogle ting og jeg nævner også altid at jeg ”godt kan lide” far (på vores modersmål hedder ordet ”elsker” og ”kunne lide” det samme, så der ligger også en udfordring deri). Hvordan skal jeg fortælle ham at jeg godt kan lide far, men at vi alligevel ikke skal bo sammen længere? Lillesøster er 1½, så jeg tvivler på at hun overhovedet kan forstå situationen.

Men altså, hvordan og hvornår skal børnene få det at vide og hvordan kan jeg forberede dem bedst og hvordan kan jeg – hvis det overhovedet er muligt – skåne dem mest?

Med venlig hilsen

A’s mor