Annonce

Annonce

Svar: Vuggestue eller privat børnepasser til 1½ årig


12. maj 2012

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære tænksomme forældre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af, hvad der foregår hos jer ...

Jeg kan godt forstå at I har de tanker I har og gør jer nogle overvejelser. Det er ikke noget pludseligt opstået, det har aldrig rigtig fungeret super godt med vuggestuen, - jeg ved fra jeres tidligere breve at der i perioder har været op til 10 forskellige voksne på jeres dreng, altså forskellige der skiftede hans ble, tog ham op fra middagslur osv. Og det er naturligt ikke særligt tryghedsgivende.

Situationen lyder desværre ikke til at være blevet meget bedre .. de pædagoger han har knyttet sig mest til rejser nu fra stedet, han er ofte stadig ked af det, når I afleverer ham og kan græde i løbet af dagen - faktisk lyder det som om at han kæmper en del med at holde sammen på sig selv, hvilket han klarer, fordi han sandsynligvis nu har en bevidsthed om at I jo kommer efter ham igen - og han er meget glad for at se jer, når I kommer ... Det lyder faktisk ud fra jeres beskrivelse som om at det er svært for ham at være der og dette selvom han nu har gået i institutionen i 7 måneder eller mere ...

Det er, set ud fra hans tarv lige nu, en overvejelse værd at medtænke hvad muligheder der ellers er. I skriver at der er en anden vuggestue, som måske ville være bedre for ham men hvor pladsanvisningen har sagt, at han ikke vil få plads, fordi han tidligst vil kunne få en anden plads, når han skal begynde børnehave.

Man kunne undersøge om der er 2-års børnehaver i kommunen hvor I bor, så kan starte i børnehave tidligere og så enten vælge at lade ham være hvor han er, så han ikke skal have flere skift eller vælge at tage ham ud, og så lade han blive passet af en privat børnepasser ...

Man kunne også vælge dagpleje, hvor han vil være sammen med 3-4 andre børn, være i legestue en gang imellem og måske vil kunne være indtil han så skal i børnehave ... Det er naturligvis også lidt følsomt, hvis det ender med at han skal i gæstedagpleje jævnligt, men det vil forhåbenligt ikke være 10 forskellige voksne han skal forholde sig til ...

I forhold til privat børnepasning, så kan man sige at han måske vil profitere rigtig godt af dette. Han vil kunne slappe af, slippe noget af al den stress han sandsynligvis oplever, udgå de store skift, som er meget svære for ham og at blive passet hjemme og være mere eller mindre på tomandshånd, få fuld opmærksomhed osv. vil naturligt godt kunne give ham den styrke han har brug for, til så at kunne starte i børnehave, når han er 2-3 år gammel.

Modsat, så er der naturligvis også en risiko for at han vil savne legen med andre børn, både jævnaldrene, ældre og yngre. Det er naturligt ikke det samme at være hjemme, som at være i pasningsordning ude ...

Især i 2-3 års alderen vil det betyde meget for ham at lege med andre børn og børn i den alder bruger hinanden bevidst i leg. Det er i den alder at de ofte begynder at lege rolle lege og indtil 2-3 års alderen leger de ofte mere ved siden af hinanden end sammen med hinanden og børn har naturligt brug for andre børn at lege med.

Tiden har ændret sig meget. For 40 år siden gik de fleste hjemme, det var ikke så almindeligt at gå i både dagpleje, vuggestue, børnehave og på fritidshjem. Når børn havde fri fra skole, gik de direkte hjem, for mor var hjemme. Det betød også at andre børn var hjemme, når man gik ud på vejen eller var i gården, så var der andre børn at lege med. Uanset alder og udviklingstrin, så kunne man lege med andre. Det var godt, men sikkert også hårdt en ...


Annonce

... gang imellem, for spillereglerne mellem børn og hierarkiet i forhold til alder osv. var jo mere til stede på den måde, man lærte måske tingene nogle gange på den 'lidt hårde måde'.

I dag er børn meget aldersopdelt, - uanset om man er i dagpleje, vuggestue, børnehave eller på fritidshjem, så leger man med børn på sin egen alder, eller måske lidt ældre og lidt yngre. Men mange års forskel er der som regel ikke, og det er der heller ikke, når børn går til sport, til forskellige fritidsaktiviteter.

Hvis man vælger at gå hjemme med sit barn i dag, så er muligheden for at ens barn kan lege med andre børn ofte ikke særligt stor. Der er ikke andre børn på vejen, for de fleste er jo netop i pasningsordning og vælger man således at gå hjemme med sit barn, så kræver det at man, som forældre eller den der passer, aktivt går ind og gør noget for at give barnet mulighed for kontakt og leg med andre børn.

Voksenkontakt er godt, men børn har også brug for andre børn. De har brug for at spejle sig i andre. Børn har brug for at udvikle sociale færdigheder - noget som er rigtig svært at lære. Man kan sagtens lære sit barn at spørge pænt om tingene, og hvordan man hilser pænt på folk osv. men børn har også brug for at lære, hvordan de påvirker andre mennesker. Børn har brug for at lære sine egne og andres emotionelle tilstand og det lærer børn rigtig meget i samvær med andre børn. Når børn er sammen med voksne, så er vi jo ofte rigtigt gode til at fortælle, hvordan vi vil have det, hvordan ting skal være og hvad vi ikke vil have. Vi reagere også ofte med at fortælle om vores følelser - "når du siger eller gør sådan, så bliver mor ked af det". Men børn reagerer jo umiddelbart og ofte meget fysisk og derfor tænker jeg, at en stor del af samspillet mellem børn, netop handler om at se og mærke, hvad jeg gør ved den anden.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det handler altså om at opleve andre tage legetøjet fra en, at andre siger "jeg vil ikke lege med dig", eller modsat at se, hvad det gør ved andre, når jeg tager tingene fra dem eller siger at jeg ikke gider dem...

Børn møder også hinanden i et andet univers, de leger "far-mor-børn", de leger hund og kan gå rundt med hinanden i en snor. Som forældre kan man naturligvis godt lege på denne måde og man kan som forældre godt stille sig helt åben og sige "hvad synes du jeg skal gøre" og på den måde lade barnet styre legen, ligesom man som forældre også nogle gange kan være den der styrer - nu bager vi boller sammen. Men det bliver aldrig helt det samme, som når børn leger sammen og børn har brug for at lære spillereglerne sammen med andre børn.

Man kan derfor sige at børn naturligt har brug for andre børn. Det betyder ikke at de har brug for dem 10 timer hver dag, men de kan have rigtig stor glæde af at være sammen med andre børn og det kan udvikle dem mere. Fordi de udvikler nogle færdigheder, sammen med andre børn, som de ikke udvikler på samme måde, hvis de kun er sammen med voksne ...

Og hvad vil jeg så sige med det .. Jo jeg vil sige, at jeg fuldt ud forstår, hvis I vælger at tage jeres dreng ud af institutionen og lader ham passe hjemme, evt. med et andet alderssvarende barn. Det kan godt være det lige netop jeres dreng har brug for og vil profitere godt af. Vælger I denne løsning, vil det dog være rigtig godt at I medtænker at han naturligt har brug for børn at lege med, især når han bliver mellem 2-3 år og at det vil være godt for ham at lege med andre :)

Jeg håber at I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce