Annonce

Annonce

Svar: Opdragelse og konsekvens


10. oktober 2011

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Claras mor

Du er gravid og der er naturligt flere og flere ting i den forbindelse som påvirker Clara - blandt andet, at du sandsynligvis stiller lidt flere krav til hende, krav om at hun skal gøre flere ting selv - fordi du ved at det er praktisk, jo mere selvhjulpen hun er, når den lille ny kommer, jo lettere vil tingene være for dig ...

Og selvom det er lidt hårdt sagt - så er det jo ikke Clara der er bedt om at du skal være gravid og at hun af den grund så skal kunne flere ting selv. Det er en beslutning I forældre har taget og som hun naturligt skal lære at leve med. Men det er naturligt og det er okay at hun reagerer og faktisk skal det ses som et sundhedstegn, at hun reagerer ... :)

Når du stiller krav til Clara og laver et ultimatum, så skal du altid overveje hvorfor du stiller dette krav og hvad ultimatum du så stiller. Hvis du siger "vi går ikke før du har taget dine gummistøvler på" - så er du nødt til at have overvejet om det er rigtigt, før du siger det. Du skal altså ikke sige noget, som du ikke holder fast i.

Hvis du vil have at hun selv skal tage sine gummistøvler på og I først går derefter, ja så går I ikke før hun har taget dem på ... Du kan altså ikke stille det krav op, hvis du bryder det. Og det betyder altså, at I risikerer slet ikke at komme ud af døren. Og det må så være sådan ...

Nu ved jeg ikke hvor I skulle hen - men hvis I f.eks. skulle på legepladsen og hun så efterfølgende kommer og siger "skulle vi ikke på legepladsen?", så ville du så kunne sige "jo, men ...


Annonce

... vi kunne ikke gå, før du havde taget gummistøvlerne på" - så hun på den måde lærer konsekvensen af at hun ikke tog dem på.

Hvis I skulle ud af døren, fordi I skulle nå noget vigtigt, så ville jeg have overvejet, hvorvidt jeg overhovedet ville have sagt "du skal tage dine støvler på selv!". Hvad vil du egentlig opnå med det krav? Kunne du ikke bare have givet hende dem på, hvorfor er det så vigtigt, at hun lige netop i den situation skal bevise at hun godt kan selv. Hun kan jo godt og ville under andre omstændigheder sandsynligvis gøre det - men lige der, vil hun bare gerne ses af dig og hjælpes. Faktisk har hun slet ikke lyst til at skulle ud af døren - faktisk handler hendes protest højst sandsynligt ikke om gummistøvlerne, men om at hun hellere vil noget andet - nemlig være hjemme, sidde på skødet, få læst historie, mærke at du er der for hende og ikke har travlt med alt mulig andet ...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Det er meget vigtigt at vi overvejer hvad kampe og konflikter vi tager. Det er meget vigtigt at vi lytter til vores barn og anerkender vores barns behov for at blive set og netop lyttet til. Hvis vores børn mærker, at de nogle gange får lov til at bestemme, at deres mening også tæller, at de nogle gange får ja - så vil de naturligt også bedre kunne acceptere et nej andre gange. Hvis de oplever, at de nogle gange får lov at bestemme, så vil de naturligt også andre gange lade os bestemme. Vi skal lytte gensidigt og behandle hinanden med gensidig respekt :)

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce