Annonce

Annonce

Svar: Løgne og underlig adfærd


31. juli 2011

Kategori:
Alder:
4 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære bekymrede storbymor

Tak for dit åbne og ærlige brev, som giver mig et meget godt billede af jeres dreng og hvad der sker hos jer. Jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med jer - og på samme måde, som du er ærlig og åbent fortæller, hvad der sker og hvad I føler og hvordan I handler, så vil du af mig også få et åbent og ærlig brev tilbage :)

Når man er fire år, er man på mange måder en stor dreng og det er vigtigt for jeres dreng at skille sig ud i forhold til sin lillebror. At være fire år er en skøn alder, men det er også en rigtig svær alder ...

Det er stadig rigtig svært for den fireårige at skelne sandheder og løgne. Jeres dreng har en stor og levende fantasi og det er helt normalt at børn i denne alder kan overdrive og give deres fortællinger et ekstra tvist. Det gør de ikke for at lyve, men fordi det er naturligt for dem at 'overdrive' lidt. Det hører alderen til og derfor er det rigtig synd, hvis I oplever jeres dreng som "en der lyver" - for det er ganske givet ikke hans mening og det er slet ikke det, der ligger i de ting han siger.

Noget andet er, at I naturligvis gerne vil have at han lærer at fortælle sandheden - og det skal han naturligvis også lærer. Her er det rigtig vigtigt at I husker på, at børn lærer af hvordan de bliver mødt, de lærer af hvordan vi forældre reagere og opfører os - og jeg bliver her nødt til at sige, at "trusler" og "straf" ikke lærer jeres dreng at fortælle jer sandheden, - snarere tværtimod. Han lærer jo, at hvis han fortæller hvordan tingene er, så bliver han straffet. Det er ikke legalt at have gjort noget forkert - og så vil man naturligvis ikke have lyst til at fortælle, hvis man har sagt eller gjort noget forkert ...

F.eks. i episoden med afføring på gulvet hos bedstemor. Jeres første reaktion er at skælde ud over at der er vand på gulvet. Da I så finder ud af, at det er tis og at der også var afføring, så reagerer I ved at tage jeres dreng i forhør. I opfatter hans handlinger som løgn og at han forsøger at dække over hvad der er sket, I bliver vrede, chokerede, rystet og reaktionen er derfor at "han ikke kommer i sommerland som lovet".

Hvis man skal se det fra jeres drengs synspunkt, så er han i en alder, hvor han naturligt er igang med at undersøge mange ting - herunder hvordan kroppen fungerer. Det er helt normalt at børn i den alder leger læge og f.eks. undersøger hinandens forskellige åbninger - f.eks. endetarmsåbning og måske er det så i forbindelse med at drengene har leget sket, at tingene har taget lidt overhånd og en af dem, har lavet afføring på gulvet. Det har været sjovt og lidt frækt og der har ikke været noget ondt i det. Og ja naturligvis er det forkert og det skal de også have at vide, men det er helt normalt at børn afprøver forskelige ting og prøver grænser - både i forhold til sig selv, i forhold til jer og i forhold hinanden.

Det svarer lidt til at nogle børn også tegner på hinanden over hele kroppen med tus, eller tegner med tus på væggene, eller leger frisør og klipper håret på hinanden ...

Drengene har leget og ...


Annonce

... de ved godt at det der er sket, har været forkert. Derfor prøver de at gøre det godt igen og løber efter vand, de vil gøre rent. Han er ulykkelig over hvad der er sket og fortryder det meget - men hvad skal han gøre - sket er sket. Han siger direkte til jer, at han ikke ved, hvad han skal gøre for at gøre det godt igen. Han er ærlig, prøver at forklare sig, selvom det er rigtig svært for ham og så bliver han straffet. Han kommer ikke i sommerland.

Så hvad har han lært. Han har lært at den leg han havde gang i var forkert. Han har lært at det han har gjort er unormalt, chokerende og noget som far og mor kan blive meget vrede over. Han har lært at hvis han prøver at skjule det, så bliver I meget gale og vrede og hvis han prøver at fortælle jer sandheden eller det han føler, så bliver I også vrede. Uanset hvad han gør, så bliver han straffet - og det lærer ham kun en ting: Jeg er ikke god nok, ligegyldigt hvad jeg gør, så er jeg forkert.

Det er rigtigt synd, for det er hans selvværd der bliver ødelagt her og den vigtigste gave vi kan give vores børn er højt selvværd.

Jeres dreng har brug for at vide, at han er noget ganske særligt fordi han er den han her. Han har også brug for at vide, at uanset hvad der sker, hvordan han opfører sig, hvad situationer han kommer ud for eller pludselig havner i, så vil I være der, lytte til ham, hjælpe ham og guide ham. Det betyder ikke, at I ikke vil fortælle ham, når han gør noget galt, for det skal han naturligvis lære - og det er en vigtig del af opdragelsen, at vi lærer vores børn hvad regler der gælder. Men det er rigtig vigtigt at det sker på en måde, hvor han stadig er tryg ved at kunne komme til jer.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Ingen af jer voksne har været til stede, derfor kan I af gode grunde ikke holde med hverken den ene eller den anden. Og derfor kan I ikke tage stilling til, hvem der har sagt eller gjort hvad. Det I kan gøre er, at lytte til hvad han fortæller og ikke "dunke ham oven i hovedet" men i stedet anerkende, at han fortæller jer det. Rose ham for at fortælle om det, at komme til jer og naturligvis samtidig fortælle ham, at det der er sket er forkert. Igen anerkende ham for, selv at vide at det er forkert og vise ham, at I så tror på, at det ikke sker igen en anden gang, fordi han nu har lært noget nyt. Også hjælpe ham til at vide, at en anden gang, skal man komme til de voksne, når man føler det går for vidt og lære ham, at det er okay at sige nej, sige stop, når der er noget man ikke bryder sig om - og hvis det er for svært, så sige det til mor eller far, eller en anden voksen.

Jeg vil anbefale jer at læse bogen "Glade børn med højt selvværd", netop om hvordan man møder sit barn i forskellige situationer :)

Jeg håber I kan bruge mine tanker videre, - og lad mig lige tilsidst sige, at jeg bestemt ikke er ude på at "slå jer oven i hovedet" og jeg ved fra dine tidligere breve, at I er søde og omsorgsfulde forældre - men at jeg her prøver at se verden fra jeres drengs synspunkt og prøver at give forslag til, hvordan I også kan reagere :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce