Annonce

Annonce

Svar: Trods, konflikter og en dybt frustreret mor


29. november 2010

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Trine

Hvor dejligt at høre fra dig igen og stort tillykke med at I venter en lillebror:)

Der er sket rigtig meget i jeres liv, siden du skrev til mig sidst, store omvæltninger - naturligvis godt og dejligt, at I er flyttet sammen og nu arbejder på at være og blive en lille familie på fire - men stadig en stor forandring fra den tosomhed, som Emil tidligere har haft med dig :)

Det og så hans alder spiller naturligvis ind og jeg kan godt forstå du synes det er svært. Det lyder dog som om at I klarer det ret godt og samarbejder om at få tingene til at lykkes. De daglige kampe er svære at undgå og det er naturligt at der er konflikter i hverdagen med en tre årig i huset. Det er rigtig fint at du forsøger med et lille skemad og belønning, både fordi det giver ham mulighed for at klare tingene på egen hånd og føle sig stor og uafhængig og samtidig oplever han også at I ser ham og anerkender ham og det han kan og gør :)

Der er ikke nogen fast måde at komme igennem tøjproblemer, tandbørstning og trods. Generelt kan man sige, at det er vigtigt at han får den søvn han har behov for. Det er vigtigt at han kommer i seng i ordentlig tid om aftenen, fordi han naturligt vil være lettere at få til at samarbejde, hvis han er udhvilet om morgenen ...

Det kan også være en god idé at lægge tøjet frem aftenen i forvejen, så man ikke skal bruge tid på at diskutere, hvad der skal på næste morgen. Ligesom det kan være en god idé ikke at give ham alt for mange valg muligheder, men simpelthen lægge tøjet frem og ikke stille spørgsmålstegn ved om han vil have de bukser eller den blå eller grønne bluse på. Han har naturligt stadig meget svært ved at vælge, træffer ofte valg impulsivt og skifter derfor også hurtigt mening :)

Nogle gange kan det være en god idé at træde et skridt tilbage og simpelthen sætte sig ned og stille og roligt sige til ham "hvordan skal vi gøre, for at vi når bussen kl. 8?". Måske har han selv en idé. Du skal ikke spørge ham, når han er træt, når det hele er kørt op i en spids, men prøve at finde ud af hvad han vil og hvordan I så kan få tingene til at gå op i en højere enhed. Du må her gerne fortælle ham, at du bliver ked af det og han bliver ked af det, når I ender med at råbe af hinanden og at du gerne vil at I er gode venner og derfor skal hjælpe hinanden.

Nogle gange kan det være en idé at bytte rundt på rutinerne, så han starter med at få tøj på og først derefter ...


Annonce

... får morgenmad eller omvendt alt efter hvordan I normalt gør. Strømper og underbukser kan evt. gives på imens han er på toilettet, hvis han er begyndt at sidde på toilettet om morgenen og så kan du derefter tage ham i hånden og gå ind på værelse, evt. sætte dig med ham på skødet og hjælpe ham med bukserne - fordi han måske har brug for at du nurser ham lidt ekstra lige nu - eller du kan henvise til skemaet du har lavet og sige "hvis du lige tager tøj på, så laver jeg din tandbørste klar imens" eller lignende. Tilbyd at hjælpe ham med tøjet undervejs, snak med ham osv. så det virker hyggeligt.

I stedet for at slæbe ham ud på badeværelset, så gå ind til ham med tandbørsten, når det er tid til det og lad ham starte med at børste sine tænder lidt på værelset, når munden er fuld af tandpasta, der skal skylles og spyttes ud, så vil han sandsynligvis selv gå ud på badeværelset, hvor du så står klar til at hjælpe ham med at børste færdig.

Sørg for at have tid nok, og det er helt fint også at tænke i belønning. Hvis han f.eks. er rigtig glad for at få læst historie, så kan en belønning også være at hvis han skynder sig at få tøj på osv. så kan I nå at læse en historie inden I skal af sted. Det kan også være at du f.eks. læser højt imens han spiser morgenmad, hvis han i øvrigt ellers gør som I har aftalt :) Belønning må gerne være at I gør noget hyggeligt sammen, netop fordi I jo skal være væk fra hinanden i løbet af dagen.

Du skal også være opmærksom på at netop konflikter om morgenen, kan være udtryk for at han føler sig lidt mere 'herre over situationen' en følelse han måske godt kan have brug for, fordi I er adskilt og det kan være lidt svært at være herre over, hvad der sker i børnehaven ... I øvrigt rigtig godt at han stortrives det, dejligt :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Så min tanke er at hvis han kan være mere 'herre over situationen' om morgenen ved netop at kunne nå det han gerne vil, f.eks. at få historie læst højt, fordi han har skyndt sig med tøjet, så mindskes jeres konflikt og han bliver stadig set og hørt, men altså på en mere positiv måde for jer alle :)

Og så må du holde fast i at han er en lykkelig og tryg lille dreng og at det du oplever lige nu er helt normalt for familien. Spørg de andre forældre i børnehaven, hvordan de oplever konflikter i hverdagen, så føler du dig pludselig ikke længere så alene ... :)

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke.

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce