Annonce

Annonce

Svar: Tak for mad!


22. november 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev og din beskrivelse af din skønne datter :)
Jeg må sige at det er imponerende, at I præsterer at sidde med hende i 1½ time og også præsterer at køre hjem, fordi hun ikke siger "tak for mad" ... Jeg kan godt høre, at I er meget bevidste om, at når man har sagt noget, så holder man fast, så er man konsekvent ...

Jeg synes dog at man skal vælge sine kampe og hvad er der egentlig i at sige "tak for mad". Det er pænt, høfligt og naturligt noget børn skal lære, men i princippet er det jo noget en papegøje også kan lære at sige og det er ikke det, som er interessant. Det handler ikke om at børn skal lære at sige undskyld, tak for en gave, tak for mad, be om osv. For det kan alle børn lære - det handler derimod om at de skal forstå, hvad der ligger bag ordene, at de skal lære at man glæder andre ved at sige tak og ved at tale pænt...

Og er det, det jeres datter lærer, ved at holde fast i at I ikke rejser jer fra bordet, før hun har sagt "tak for mad". Det er jo en magtkamp som ingen af jer kan vinde og hun får rigtig meget opmærksomhed ved at stille sig på bagbenene, ved at være stædig og rasmus modsat her. Derfor er det jo pludselig langt mere interessant at gøre det modsatte af, hvad I vil have hende til, end at gøre det I vil ...

For mig at se, ville det virke langt bedre, hvis I lod som ingenting. I skal naturligt sige "tak for mad", "det smagte rigtig godt", "hvor var det dejlig mørt det kød", "god sovs du har lavet" eller hvad man nu kan sige - fordi jeres datter så hører at det er sådan man gør, det er sådan man siger.

Hun er jo udmærket klar over det nu, selvom hun ikke er ældre end hun er, at I gerne vil have hende til at sige tak for maden, så det behøver I ikke fortælle igen og igen. Som hun selv siger, "jeg bestemmer også" ...

Jeg synes derfor man skal tage det helt afslappet og se om ikke det kommer af sig selv. Mormor kan evt. spørge ind til "kunne du lide maden?" og så vil jeres datter måske af sig selv sige "ja, tak for mad" - uden diskussion og uden magtkamp.

Når hun putter maden ned i glasset og kommer jer i forkøbet og siger "det ser bare så grimt ud", så er det jo rigtigt og det er vigtigt at I anerkender ...


Annonce

... dette. "Ja det ser grimt ud" og samtidig så siger "så det vil jeg ikke have" eller lignende, fjerner glasset og maden. Man skal ikke svine med maden ved bordet, men samtidig skal hun jo også lære og nogle gange når hun gør disse ting, så er det ikke for at provokere jer og for at prøve grænser, men ligeså meget for at undersøge, hvordan verden hænger sammen.

Den lille form for kontrol, som jeres datter forsøger at vise nu, er faktisk meget positivt, for det viser at hun er opmærksom på andre mennesker og deres handlinger. Hun er opmærksom på, at du plejer at sige "Nej, du må ikke komme mad i glasset, det er noget grisseri". Hun ved godt at det er forkert. Men netop fordi hun er så opmærksom og netop nu begynder at lægge mærke til alle små ting omkring sig, så vil hun nu også begynde at kunne huske reaktionen på de ting, hun gør. Også selvom det er et par dage siden, hun gjorde præcis det samme sidst.

Det betyder, at hun altså nu husker tilbage, hun laver samme nummer som sidst, men husker, hvordan du reagerede sidste gang og afslutter episoden ved at koble slutningen på selv. Hun begynder altså at få en forståelse for, at sådan en situation har en begyndelse og en ende – hun ved, hvordan det starter, og hvordan det slutter. Så når du "fanger" hende i en sådan situation, så prøv at undgå at skælde ud, men se i stedet på det positive ved, at hun nu begynder at forstå flere sammenhænge. Det er faktisk meget meget fint og tegn på sund udvikling.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det kan naturligvis ikke udelukkes at hun reagerer ekstra meget lige nu, fordi hun skal være storesøster. Hun kan godt mærke at der er forandringer i luften, du kræver sandsynligvis lidt mere selvstændighed af hende, du bærer hende ikke som du plejer, løfter hende ikke bare op til dig osv. og selvom hun naturligt ikke forstår, hvad en baby er, så mærker hun forandringen og det kan naturligt gøre, at hun søger ekstra opmærksomhed.

Så vær opmærksom på, at hun stadig er en lille pige og at I ikke forventer for meget af hende, men giver hende tid, ro og stadig masser af omsorg. Måske skal hun nurses lidt ekstra lige i denne periode.

Håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke:)

Rigtig glædelig 1. søndag i advent.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce