Annonce

Annonce

Svar: Dejlig men frustreret


2. september 2010

Kategori:
Alder:
3 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære JM

At kunne rumme din datters følelser og reaktioner betyder at du kan holde ud at hun har det som hun har det. At du ikke forsøger at ændre på det og især - at du ikke tager det personligt.

Derfor rummer du heller ikke din datter, når hun siger at hun hellere vil bo hos naboen og at du er dum og du så svarer at "sådan noget vil jeg ikke høre på" - for så siger du jo faktisk til hende, at det ikke er okay at hun har de følelser hun har og du tager det faktisk meget personligt og føler at hun virkelig mener det ...

I stedet kunne du have anerkendt hende og fortalt hende, hvad det gør ved dig - når hun siger sådan "Jeg kan godt forstå du nogle gange gerne vil flytte", "hvis du flyttede fra mig så ville jeg blive rigtigt ked af det, jeg ville græde og græde i flere dage, måske altid" eller lignende - i stedet for at blive sur og skælde hende ud.

Jeg er sikker på at Lotte fra Ballademagergade, Pippi og alle de andre hjælper din datter med at få sat ord på nogle af de følelser hun har og det er fint. Piger elsker netop disse film når de er 3-4-5-6 år gamle og de skal have lov til at leve lidt i den verden. Men du skal naturligvis en gang imellem sætte dig sammen med hende og tale med hende om, hvad det er hun ser og hvad der er film og hvad der er virkelighed. For hun har stadig meget svært ved at skelne disse ting.

At lege, at spille en rolle, kan hjælpe hende med de ting hun synes er svære. Ligesom børn kan have en fantasiven, så kan de også lege at de "er en anden" og finde styrke i netop at påtage sig en rolle. Og nogle gange skal du lege med, nogle gange skal du være en del af legen og dele dette med hende og andre gange skal du naturligvis sige til hende at "nu savner du din dejlige pige" og at I ikke skal lege ballademagere eller Pippi mere.

Børn vil i 3-4 års alderen have meget svært ved at skelne fantasi og virkelighed, men vil også have svært ved at skelne sandhed og løgn. Den fireåriges fantasi er stor, så børn i denne alder overdriver ofte og deres historier får lige et ekstra tvist - ikke for at ...


Annonce

... lyve, men fordi de er naturligt for dem at 'overdrive' lidt. Og det lyder faktisk som om at din datter er igang med netop at finde ud af, hvad der er virkeligt og hvad der er ikke er og det skal du naturligvis hjælpe hende med :) Det er rigtig dejligt at hun er så god til at tale og også fortælle lidt om hvad hun tænker og føler. Det vil hjælpe jer til at komme igennem denne proces.

Din datter bruger meget energi på at være sammen med de andre børn i børnehaven og finde ud af at lege, der er mange sociale spilleregler, meget hun skal lære og hvis hun hører til de lidt stille og afventende - ja så holder hun sig naturligt lidt tilbage og det kan godt være svært for hende at tackle alt det hun møder i børnehaven. Derfor er det netop rigtig godt at hun reagerer derhjemme, som du også skriver, netop øver sig på mor og far, som jo elsker hende ubetinget.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du skal naturligvis prøve at tale med hende om, hvordan hun har det i børnehaven, hvad hun laver, hvem hun leger med, hvad de leger osv. så du får et indblik i hvad der foregår og om hun går og er ked af noget. Men det kan sagtens være at det ikke er en enkeltstående problematik, men ligeså meget at det bare er svært og kræver lidt ekstra af hende at være der lige nu. Måske vil det også hjælpe hende at vide, at du også savner hende, når I er adskilt og at du derfor skynder dig alt hvad du kan for at I kan være sammen igen ...

Og så skal du også se på hendes indtag af mad i løbet af dagen og hvad hun spiser. For meget pylrede, irritable og mere eller mindre irriterende børn - kan ofte være børn med lavt blodsukker, trætte børn som har brug for noget godt at spise. Det kan være du skal indføre et ekstra eftermiddagsmåltid, hvor I sidder sammen, spiser en grovbolle, en gulerod, lidt tykmælk med rugbrødsdrys eller lignende, så hun får noget godt, sundt og mættende, når hun kommer hjem og så du samtidig prioriterer lige at sidde sammen med hende. At I mødes, bruger lidt tid sammen efter at have været adskilt.

Jeg håber at du kan bruge lidt af mine overvejelser videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Apgar score

Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.

Jordemoderen har 5 ting hun ser på:

1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.

2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...

Læs mere i Babylex

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce