Annonce

Annonce

Svar: Reaktion hos storesøster...


26. juli 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Camilla

Stort tillykke med lillebror, hvor er det dejligt at høre, at han trives og har det godt - trods lidt mavekneb om aftenen ... Dejligt at fødslen gik godt og - Ja det gør f..... ondt! Men heldigvis glemmer man det jo et eller andet sted, indtil man ligger der igen ... Imponerende at nogen går igennem det 4, 5 gange eller mere :)

Det lyder også som om at Isabella reagerer fuldstændig sundt og forventeligt i forhold til hendes alder. Set tilbage, var det jo nok meget godt at I ventede med at få lillebror til hun var blevet 2½ ... eller? :)

Hvoromalting er, så kan hun sagtens finde på at sparke ud efter jer med vilje. Ikke for at gøre jer ondt, for hun tænker ikke over at det gør ondt at blive sparket på skinnebenene, men hun kan sagtens gøre det som en bevidst handling, for at få opmærksomhed og føle at I ser hende ...

Det er ganske givet rigtigt, at hun allerede får masser af opmærksomhed og næsten mere end tidligere, fordi I lige nu er meget opmærksomme på det. Men det ændrer ikke ved, at hun i sit indre stadig godt en gang imellem kan tvivle på, om hun har samme plads i dit hjerte som tidligere. Lillebror er jo en rival, en konkurrent til din opmærksomhed, din kærlighed og hun bliver naturligt usikker, når hun nu skal finde sin nye rolle i en familie på fire.

Det er super godt, at bedsteforældrene tager hende med ud af huset nogle dage. Det er et frirum for hende, fordi hun der kan være 100 pct sig selv og få al opmærksomheden og I kan hjemme lære lillebror bedre at kende og give ham det, han har behov for. At du savner hende, er jo et eller andet sted meget godt, så er det også lettere at være der for hende og måske bære over med hendes måske nogle gange lidt provokerende opførsel.

Når børn griner, når de får skæld ud, så skyldes det ofte to ting. Enten at hun er meget tryg ved jer og ved, at uanset hvordan hun opfører sig, så elsker I hende højt. Derfor tør hun godt vise jer ,at hun synes I ser sjove ud, når I skælder ud ...

Men det kan også handle om at hun føler sig meget usikker i situationen hvor I skælder ud. Hun ved simpelthen ikke "hvilket ben hun skal stå på". Børn som bliver skældt meget ud, reagerer ofte ved enten at grine, lade som om de er ...


Annonce

... ligeglade eller lade som om de voksne ikke er der - det er for dem måden at tackle det på.

At Isabella reagerer som hun gør, kan altså hos jer godt handle om at hun lige nu reelt er usikker på hele situationen og i tvivl om hvad hun skal gøre, for at blive set og føle sig fortjent til ligeså meget kærlighed og kontakt som lillebror. Hun er måske i tvivl om hvad i gerne vil (eller ikke vil) og hun ved ikke hvordan hun skal reagere.

Du fortæller at far og Isabella ofte har store diskussioner. Det hører alderen til, konflikter kan ikke undgås og det er naturligvis vigtigt at der opsættes grænser og regler. Men det kan nogle gange være en rigtig god idé at fokusere på det hun gør godt, det som er rigtigt og så rose hende for dette i stedet for at fokusere på det hun gør forkert. Altså prøve at se det hele lidt modsat og sætte ord på alt det dejlige hun gør, så hun hører og det bliver tydeligt for hende, hvad I gerne vil have mere af.

For ofte kommer man ind i en vane med at skælde ud og rette på barnet hele tiden, men glemme faktisk at sætte ord på alt det gode som barnet gør - og hvordan skal hun så vide, hvad det er man gerne vil have i stedet? Så derfor er det rigtig vigtigt at sige "jeg bliver bare så glad når du ..", "jeg synes bare vi har det så hyggelig når ...", "Hvor er det dejligt at vi har dig til at hjælpe med .." osv.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du spørger hvornår det stopper og svaret til det er ... Aldrig! Udfordringerne med børnene vil altid være der og de vil altid give os bekymringer uanset hvor gamle de er :)

Men udfordringerne ændrer naturligvis karakter i takt med at hun bliver ældre og de konflikter I oplever lige nu er normalt størst netop i 2 års alderen - derfor taler man også om "the terrible twos". Men også i 4 årsalderen vil der være konflikter og børn kan i den alder virke enormt provokerende, især fordi de i den alder taler bedre, svarer for sig og også ofte begynder at svare igen ... Igen en udfordring, som kan være svær at tackle.

I er derfor nødt til at se det som et sundhedstegn at hun reagerer, hvis hun var fuldstændig upåvirkelig og ligeglad, så ville det vække bekymring :)

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke med dem begge to :)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce