Annonce

Annonce

Svar: Opdragelse - 17 mdr.


22. juni 2010

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Alexanders mor

Naturligvis kan du få titlen på en rigtig god bog, faktisk en af de bedste der er skrevet synes jeg. Den oversatte udgave hedder Fantastiske Forældre, og den er udsolgt fra forlaget, men den originale engelske bog skulle være at finde og kan købes på Amazon.com. Den hedder: "The science of parenting" og er skrevet af Margot Sunderland.

Det lyder som om at du er rigtig god til at lytte til din drengs behov og det er rigtig godt, at I har fundet en løsning med en babysitter, som fungerer for jer allesammen. Det betyder bare så meget, at børnene trives. Hvis ikke Alexander har det godt, ja så har mor det heller ikke godt :)

Med den alder Alexander har, er hans udforskningstrang stor og den skal man ikke fjerne ved at forbyde alt. Derfor er det vigtigt at man forsøger at give dem alternativer til det han ikke må ødelægge og at man udforsker tingene sammen med ham, viser ham, hvordan ting bruges og hvordan de kan gøres spændende og sjove på en anden måde.

Det er helt alderssvarende at han prøver lidt grænser og at et "nej!" kan være svært at forstå. Især hvis han er træt, så kan hans eksperimenteren med ting være lidt øget, han begynder f.eks. at lege med maden i stedet for at spise den, og mister let koncentrationen. I et sådan tilfælde vil det være fint at afslutte måltidet og han er færdig med at spise.

Det vil sandsynligvis også være sådan, at han øver sig i at larme, - det skal han også have lov til og det er spændende at kunne frembringe høje lyde ved at smide med ting. For at han ikke skal ødelægge for meget og for samtidig at møde ham i den udforskning der ligger i at larme og smide med noget, så kunne I give ham en tromme eller et hammerbræt og ligesom forsøge at lære ham at dem må han gerne slå på, larme med, men ikke smide med... :o) Det kan være en måde at møde ham lidt på.

Det er helt normalt det I oplever og I skal naturligvis hele tiden forsøge at finde ud af hvorfor han handler som han gør. Er det fordi han undersøger tingene, lydende osv. eller gør han det for at se jeres reaktion. Hvis han vælter sit glas med mælk, for at se hvad I så gør - så er det altså fint at flytte glasset og fjerne ham fra bordet. Hvis han vælger glasset fordi det er spændende at se mælken løbe, spændende at skulle tørre det op osv. så vil det være godt at I viser ham, hvor han kan undersøge dette. F.eks. giver ham små bøtter og en lille vandkande at lege med og viser ham, hvor han kan udforske denne form for leg - i badekarret, i haven eller lignende.

Så er det et spørgsmål om at anerkende hans lyst til ...


Annonce

... at lege med vand og så sige "vil du gerne lege, så kom, så går vi ud og leger med sand og vand" og så skabe mulighed for dette. Jo mere han får lov til det han interesserer sig for, der hvor det er relevant, jo lettere vil han også acceptere at han f.eks. ved middagsbordet ikke får lov :)

Børn i jeres drengs alder husker bedst, hvis der følger en handling med det nej de får. Det vil sige, at hvis han sidder og grisser med maden, så husker han bedst at det var forkert, hvis I fjerne tallerkenen eller fjerner ham fra bordet.

Det betyder ikke at han ikke vil gøre det igen og igen og igen og igen - for lysten til at prøve, lysten til at udforske, undersøge og lære er stadig så stor at den overskygger alt andet. Men stille og roligt vil han huske at det her var forkert og så er det netop at han begynder at kigge på jer, tydeligt viser at han kender reaktionen, han er bevidst om at han lige om lidt får en reaktion fra jer - og alligevel kan han ikke lade være. Det går der så en periode med og stille og roligt bliver han i stand til at lade potteplanten være eller hvad han nu har fat i og hører og accepterer således det lille nej som lyder inde i ham :)

Så det I oplever der er altså helt normalt og fuldstændig alderssvarende - han er lige efter bogen :)

Det samme gælder, når kærtegn kammer over. Han har svært ved at styre sine motorik og det er helt naturligt at det der er ment som et kærligt klap og kærtegn, let bliver til et slag der er lidt for hårdt. Det er super godt at du er opmærksom på det og hjælper ham, når han f.eks. leger med andre børn. At du lige når at stoppe ham og huske ham på at sige ae-ae og ikke komme til at slå osv. Rigtig fint.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det samme gælder faktisk også omkring det at bide. Børn i jeres drengs alder kan også godt finde på at sætte tænderne i mors eller fars skulder - ikke for at bide, men fordi de næsten kan blive så følelsesmæssigt påvirket at de får en "jeg elsker dig så højt at jeg kunne spise dig-følelse", igen et kærtegn der kammer over.

Her må man forsøge at afværge inden det sker og igen vise hvordan man kan kysse eller kærtegne på en god måde. Naturligvis må man nogle gange sig AV! så han forstår at det her var ikke rart og andre gange må man så også her sætte ham fra sig, for at huske ham på, at det her skal han ikke gøre - altså igen lade en handling følge med det nej man giver.

Det er vigtigt aldrig at bære nag, børn bærer ikke nag, men kommer videre og det skal vi voksne også gøre :)

Jeg håber at du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham :)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex

Colostrum (råmælk)

Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.

Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.

Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce