Annonce

Annonce

Svar: Opdragelse og måltider


8. november 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med jer

Dejligt at høre fra dig igen, og stort tillykke med at du er gravid, nu 12 uger henne - det er da fantastisk :)

Din søn er i en svær alder, det er rigtig svært at være 2 år, der er så meget man gerne vil selv og så meget man endnu ikke mestrer og det giver stor frustration, når tingene ikke går lige efter ens hoved...

Det er meget normalt at børn i din drengs alder spiser meget selektivt, han vokser ikke så hurtigt mere, han viser mere og mere egen vilje og han bestemmer derfor mere hvad han vil putte i munden og hvad han ikke vil. Derfor kan du heller ikke tvinge ham til at spise, men er nødt til at motivere ham og forsøge at gøre måltidet hyggeligt og rart.

Der er flere ting som spiller ind her. Det er vigtigt at tidspunktet er det rigtige, at han har fået leget lidt, føler sig sulten, ikke er for træt osv. når I sætter jer til bords.

Det er vigtigt at stemningen omkring bordet er god og afslappet, at I nyder at sidde og spise sammen og hygger jer med det. Det er der hvor familien samles, hvor I taler om hvad der er sket i løbet af dagen og koncentrationen er på dette og ikke på avislæsning, fjernsyn, radio eller andet.

Det er også vigtigt at maden er børnevenligt serveret og at der til hvert måltid er noget han kan lide. Det er vigtigt at variere fra dag til dag - udgangspunktet er den mad I spiser, den skal være børnevenlig og let at gå til og han skal ikke have specielle retter - men lad der være mindst en ting på tallerkenen som han kan lide.

Det er vigtigt ikke at øse alt for meget op, fordi han så mister koncentrationen, det er vigtigt at sammensætte maden i spændende farver, så er det mere interessant at spise. Server maden på en ensfarvet tallerken, så det er maden der er interessant og ikke tallerkenen, dækkeservietten eller lignende.

Hvis han sidder for bordenden, så flyt ham ned langs siden på bordet, så han ikke sidder der og troner, men er på lige fod med jer andre. Stil en tallerken med lidt forskelligt foran ham og giv ham madro.

Lad barnet selv vælge imellem de forskellige fødevarer på tallerken og tving ham ikke til at spise noget bestemt. For mig at se gør det ikke spor at han kun spiser pølse den ene dag, hvis det så næste dag kun er ærterne der ryger ned. Du er nødt til at se på hans samlede indtag over en uge og der sikre dig at han spiser noget fra alle fødevaregrupper.

Lad ham deltage i madlavningen, borddækning osv. Det kan han sagtens med den alder han har og han vil være langt mere positiv overfor ny mad, hvis han selv har været med til at lave den. Han kan sagtens være med til at pynte den hjemmelavede pizza, ælte dejen og pensle bollerne med æg. Han kan sagtens være med til at putte de snittede grøntsager op i skåle og sætte dem på bordet. Det kan være ...


Annonce

... at det ligefrem får lidt grøntsager til at glide ned inden aftensmaden, fordi det er sjovere at spise dem inden de sættes på bordet ...

Det er også meget vigtigt at I er opmærksomme på at han ikke skal have sukker, da det øger hans blodsukker og dermed giver en falsk mæthed. Han skal derfor ikke drikke saft, spise slik, kager osv. Det er på samme måde vigtigt at I ikke begynder at give ham slik og lignende som belønning for at spise sund mad.

Vær også opmærksom på hvad han spiser og drikker af mælkeprodukt, da mælk fylder i maven og også meget hurtigt kan give en mæthed der ikke er så god ...

Du skriver at han ikke spiser kød, men pølser kan han godt lide ... Så prøv at give ham forskellige former for pølse og få ham stille og roligt igang med andre former for kød også, i takt med at han er fortrolig med det.

Giv ham gerne mad som skal gnaves. Nogle børn bliver trætte af at skulle 'spise pænt' og hvis han har det bedst med at pille pølsen af brødet og spise den sådan, så vil han måske også have det fint med at få en hel frikadelle i hånden og gnave af den.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Giv ham gerne noget at dyppe i - sovs, dressing, remoulade, ketchup osv. det kan gøre det sjovere at spise maden, hvis man kan dyppe den i noget og så gnave ...

Lige nu er det et spørgsmål om at måltidet skal forbindes med noget hyggeligt og rart - så når I længst.

Han vil sandsynligvis ikke kunne forstå at han skal spise rugbrød før han får mere pølse, det vil bare være frustrerende for ham - du kan forsøge, går det så går det, men umiddelbart er han for lille til at man kan lave en sådan aftale.

Han skal have små hyppige måltider i løbet af dagen, det vil sige 3 hovedmåltider - morgen, frokost og aften - og 2-3 mellemmåltider derudover. Ved at tilbyde mellemmåltiderne, så kommer I uden om det problem med "hvis han nu ikke spiser noget..." for så går der jo ikke ret lang tid, så bliver han tilbudt noget igen og må så spise det, hvis han er sulten. Han skal altså spise ved de faste måltider og gør han ikke det, så bliver han senere tilbudt et lille sundt mellemmåltid.

Situationen omkring at ville se fjernsyn inden han sætter sig til bords tænker jeg at I er nødt til at komme væk fra ved at lave helt nye regler. Det er slut med at se fjernsyn imens I laver aftensmaden klar. I stedet hjælper han med i køkkenet eller også går en af jer en tur med ham udenfor - kigger på vinden i træerne, får øje på en fugl, taler om de store lastbiler på vej, løfter en sten for at se om der er nogle bænkebidder eller regnorme - hvad som helst. Ud at gå, få frisk luft, bruge sig selv både motorisk og mentalt, så har man mere lyst til at sætte sig til bords, når man kommer hjem igen :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke med ham.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for en god brevkasse. Vi er i den kedelige situation, at vi ikke har haft glæde og gavn af vores egen sundhedsplejerske. Vi har fundet dine svar meget relevante.

Tak fra os.


Annonce