Brev:
Flytningen er lidt svær
Kære Helen!
Så fik vi flyttet og jeg går og tumler lidt med nogle ting i den forbindelse.
Det er godt en uge siden, vi flyttede og vores datter på ½ år har som forventet ikke reageret ret meget på det, mens vores datter som netop er fyldt 3 år har det svært.
Hun gik før i en helt fantastisk vuggestue, hvor hun bare elskede at være og hvor hun tydeligvis følte sig meget tryg. Kort tid inden vi flyttede blev hun særdeles gode venner med en jævnaldrende pige, der netop var startet i børnehaven samme sted, hvor vores pige gik i vuggestue.
De 2 fik på kort tid et helt specielt bånd sammen, det var meget rørende både for os og for pigens forældre og de nåede at være hjemme hos hinanden at lege 3 gange. Det er jo også noget helt særligt med den første rigtige ven. Så det er klart, at flytningen har været hård for vores pige (vi er flyttet 135 km væk) og det er faktisk som om hun sørger lidt.
Hun startede i børnehave i mandags - det er en skovbørnehave med skønne omgivelser og faciliteter og de voksne virker søde, men pædagogik er der ikke meget af (der er kun medhjælpere på min datters stue) og det er noget af en kontrast fra vuggestuen, hvor pædagogikken virkelig var i top.
Da jeg går hjemme med min lille datter på barsel laver vi en meget stille og rolig børnehaveopstart - mandag og tirsdag var jeg der sammen med hende og onsdag var hun der ca. ½ time selv. Torsdag var hun med dem i skoven i 2½ time (de fik selvfølgelig at vide, at de bare kunne ringe, hvis det blev for meget), hvorefter jeg hentede hende. De sagde, at hun var meget stille og sad med tårer i øjnene flere gange. Fredag græd hun og ville ikke afsted - ville blive hjemme hos far og mor. Hun siger, at hun ikke kan lide at være der "fordi det er anderledes".
Min mand kørte ned med hende og blev der til hun var ok med at han kørte. Hun var der i 2½ time og de sagde, at den sidste 1½ time var gået rigtig fint og hun havde smilet lidt og snakket.
Alt i alt tænker jeg, at hun jo nok skal blive glad for stedet ...
... med tiden og vi prøver at give hende så meget tryghed i denne turbulente tid som muligt. Hun har aldrig sovet i vores seng, men det gør hun nu og det er ok med os. Jeg går i seng sammen med hende omkring kl. 20.30 og hun ligger så mellem farmand og jeg.
Jeg forestiller mig, at vi vil forsøge at putte hende i hendes egen seng igen, når hun er tryg ved børnehaven - har du nogen ideer til eller tanker hvordan vi på en god måde kan få hende til at sove i sin egen seng igen til den tid? Hendes soveværelse ligger lige over for vores og lillesøster sover der også.
Een anden problematik er sutten. Hun har i ca. 1 år kun brugt sut, når hun skulle sove. Hun har altid været enormt sutteglad og snakket meget om sutten og tit spurgt om hun måtte få den om dagen, men det har vi sagt nej til.
På hendes første dag i børnehaven gav de hende en sut, da hun blev lidt ked og spurgte efter den og siden da har hun stort set haft den konstant. Det virker virkelig som om hun har så meget brug for den lige nu og det er jo også ok, men jeg er bare lidt bekymret for, hvornår og hvordan vi kommer af med den vane igen - det er jo ikke så godt i forhold til hendes tænder og tale med sut hele døgnet (hun taler enormt godt).
Som du nok kan mærke på mit indlæg er flytningen også svær for mig. Vi er udelukkende flyttet for at komme tæt på familien og jeg tror på sigt, at det er den rigtige beslutning, men der er mange ting vi savner ved vores gamle hjem og vi starter jo alle helt "forfra" nu. Det gør stort indtryk på mig at se min super velfungerende, sprudlende pige forvandlet til en lille stille, indesluttet mus og jeg kan ikke helt undgå at få dårlig samvittighed.
Vi har aftalt med vuggestuen, at vi kommer på besøg og vi skal også hjem og besøge min datters lille veninde, men hvornår er det det rigtige tidspunkt? Skal vi vente til min datter er blevet rigtig glad for børnehaven? I forhold til veninden skal der jo nok ikke gå alt for lang tid.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
De bedste hilsner "Mor"
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...
5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder