Annonce

Annonce

Svar: Sover dårligt i graviditeten


20. januar 2022

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Mai

Tak for dit brev og velkommen tilbage :) Og kæmpe stort tillykke med at du venter dig, hvor er det bare dejligt!

Det er faktisk helt normalt at have søvnproblemer under graviditeten, og som du selv nævner, så spiller graviditetshormoner ind, ligesom de gener der kan opstå i forbindelse med graviditet også kan have en årsag f.eks. kvalme, halsbrand, ondt i bækkenet, hævede led, kramper i benene, barnet som sparker i maven osv. Alt det, som kan opstå hen af vejen.

I første trimester har mange kvinder svært ved at falde i søvn og kan også have problemer med at ligge vågne om natten. De fleste kvinder vil også føle et øget behov for at hvile sig i løbet af dagen.

I andet trimester, så går det ofte bedre. Det er graviditetens Honeymoon, hvor de fleste generelt føler sig bedst tilpas, de har mere energi, behøver ikke længere samme mængde hvil i løbet af dagen osv.

Og i tredje trimester, så kan der igen opstå søvnløshed og problemer med at være vågen om natten.. så er du advaret:)

Du må gerne hvile dig i løbet af dagen, det er vigtigt, at du giver din krop den ro og hvile, som du mærker, at der er behov for. Det anbefales dog, at du forsøger at holde dine lure korte og ikke sover flere timer samlet midt på dagen, da det vil kunne ødelægge din døgnrytme.

Det anbefales også, at du netop forsøger at holde en nogenlunde regelmæssig rytme - altså fast stå op tidspunkt og fast gå i seng tidspunkt hver dag. Derudover vil det være rigtig godt, hvis du kun sover i din seng om natten og ikke tager smålure i den om dagen. Det er også godt, hvis I ikke har tv eller lignende i soveværelset, eller ligger og kikker på telefonen... men forsøger at holde soveværelset mørkt. Derudover bør soveværelset ikke være for varmt, prøv om I kan ramme ca. 18 grader.

Hvis du har mulighed for at gå nogle ture eller kan dyrke lidt motion, så vil det være rigtig godt, da det også har betydning for din søvn. Det kan også være en aftentur, før du går i seng, for på den måde efterfølgende at få lidt ro i kroppen og bedre kunne slappe af. Måske ...


Annonce

... kan du gå en lille tur, når jeres dreng er lagt i seng...

Stress, bekymringer og tankemylder kan naturligt spille ind. Derfor skal du overveje om du tænker meget over tingene og måske kan have glæde af at skrive nogle af dine tanker ned. Nogle gange kan det hjælpe at få det ud på papir, så du på den måde får fjernet lidt af tankemylderet fra hovedet. Der kan naturligt være mange tanker, som fylder. Du fortæller, at I har kæmpet for, at du kan blive gravid, og jeg ved at jeres dreng er født før tid - og alt sammen kan naturligt være noget, som gør, at du tænker lidt ekstra over det hele nu...:)

Du kan også have glæde af at bruge forskellige afslapningsøvelser, det vil nogle gange hjælpe. Det er også vigtigt, at du ligger godt i din seng, når du lægger dig for natten, så måske vil du have glæde af en speciel graviditetspude, der kan aflaste og evt. reducere evt. ømhed i kroppen...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Jeg vil ikke umiddelbart anbefale dig at tage nogen form for sovemiddel, heller ikke baseret på urter. Hvis du ønsker at gøre dette, så bør du drøfte det med jeres læge. Det kan dog være en god idé at indtage fødevarer, som indeholder naturlig tryptofan. Det kan f.eks. være at spise en banan eller nogle mandler, før du skal sove, eller måske spise en grovere grød eller måske en ostemad... Evt drikke et glas varm mælk sammen med.

Og så skal du prøve ikke at stresse, når du oplever søvnbesvær. Det er okay, at det kan være svært, og hvis du igen og igen tænker "jeg skal sove, jeg skal sove", så kan du helt sikkert ikke sove. Vågner du om natten og er vågen, så er det faktisk bedre, at du står op og ikke bliver liggende og vender og drejer dig desperat. Kan du tydeligvis ikke sove, så stå op, gå ind i stuen, sæt dig i sofaen, læs i en bog, gæt en kryds og tværs (noget som kræver lidt hjerneaktivitet) - spis en banan eller lidt mandler, gå ud og tis - og når du så mærker trætheden nærme sig, så går du i seng igen.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og så glæder jeg mig rigtig meget til at følge jeres lille familie, det bliver så dejligt for jer! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om graviditet:

20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce