Annonce

Annonce

Svar: Føler sig utilstrækkelig og går hjemme med bækkensmerter


10. maj 2010

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Kære Bettina

Tillykke med at du venter dig og tak for dit brev :)

Sikke en masse tanker du går og tumler med og hvor er det godt at du er ærlig omkring hvor svært det er lige nu. Det bedste du kan gøre er at tale med din kæreste omkring det. I to er nødt til at sætte jer ned og finde ud af, hvordan I får det bedste ud af situationen.

Der er jo ingen tvivl om at din bækkenløsning har ændret rigtig meget, din graviditet er ikke blevet som du havde forestillet dig - men I er nødt til at komme igennem det, I skal igennem det og det er bedst at få så meget godt ud af tingene som muligt.

Du bliver nødt til at tale med din kæreste om at du faktisk har det rigtig dårligt med at gå derhjemme. At det går dig på, når du er nødt til at bede ham om at rydde op, støvsuge osv. og at du bliver oprigtigt ked af det og føler dig utilstrækkelig, når du ikke kan gøre disse ting og er nødt til at bede ham om det ...

Det samme gælder dine følelser omkring det at du ikke oplever noget, at du ikke har nogen oplevelser at dele med ham og at du derfor går og er lidt ked af det og måske også lidt irriteret og i halvdårligt humør, fordi du ikke føler at du kan bidrage med særlig meget lige nu.

Han er nødt til at vide, hvordan du har det - Men det er her også super vigtigt at du siger til dig selv, at du faktisk har en rigtig stor opgave lige nu - nemlig at passe godt på den lille i din mave og at du er nødt til at tage de hensyn der skal tages. Det drejer sig om nogle måneder - mod et lille barns liv og det bliver forhåbentlig det hele værd, når den først er kommet ud. Du har lige nu det vigtigste arbejde af alle, nemlig at passe på jeres fælles barn!

Og ja, naturligvis bliver du tyk og måske tager du også lidt ekstra på fordi du ikke kan dyrke motion osv. som du ville have gjort, hvis du ikke have bækkenbundsproblemer - men stadig, det er fordi I venter et lille mirakel, som et lille barn er og det har så lidt omkostninger lige nu.

Du er også her nødt til at tale med ...


Annonce

... din kæreste om at du bliver ked af det, når han siger til dig at han gerne vil have du taber dig igen efter fødslen, at du har svært ved at rumme det ekstra pres du måske føler ligger i hans udmelding, fordi du lige nu føler dig generelt presset ...

Jeg ved ikke hvor meget du vejer normalt eller hvor langt henne i graviditeten du er, men når man er gravid, så vil man naturligt tage på.

Lige inden fødslen, så vil barnet gennemsnitligt veje 3,5 kg. Livmoder, moderkage, fostervand og større bryster vejer ca. 3,5 kg. Øget blodmængde og væske i kroppen ca. 2-4 kg og ekstra fedtdepoter ca. 1-4 kg.

Hvor meget, det passer til dig at tage på, afhænger af din vægt før graviditeten:


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Undervægtig (BMI under 18,5) 13-18 kg
Normalvægtig (BMI 18,5-24,9) 10-15 kg
Overvægtig (BMI 25-29,9) 8-10 kg
Svært overvægtig (BMI på 30 eller derover) 6-9 kg

Og så synes jeg også at du skal sige til dig selv, at du ikke behøver gentage for ham flere gange at han skal vaske gulv og støvsuge - har du sagt det, så ved han det godt og han bliver naturligt mere irriteret over at du 'herser' med ham. Tro på at han nok skal få det gjort og lad være med at presse ham. Han føler jo i forvejen at han ligesom står med alt, fordi du ligger der - og det gør han sikkert gerne, han ved jo også at der kommer et lille baby ud af det hele og at det er et spørgsmål om forholdsvis kort tid. Men naturligt føler han sig også presset lige nu.

Jeg ved ikke hvor mobil du er, hvor meget du er nødt til at være hjemme, ligge ned osv. Måske har sundhedsplejerskerne hvor du bor et mødested, hvor gravide og nybagte mødre kan mødes og tale sammen. Det kunne måske være dejligt for dig at møde andre, der måske er eller har været i samme situation som dig. Du kan altid ringe til sundhedsplejen og spørge.

Jeg vil også anbefale dig at læse min bog "Du bliver en skøn mor", som vil hjælpe dig med forberedelsen til fødslen og den første tid med det lille barn :)

Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om graviditet:

20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce