Annonce

Annonce

Svar: Gravid med nummer 2


15. oktober 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Kære Dorte

Hvor er det dog dejligt at du venter dig, - stort tillykke med det :) Det bliver helt anderledes for jer at få et lille sommerbarn og som du skriver, så lyder det som om at det i forhold til storebror kommer til at passe rigtig godt.

Det er en stor fordel at han har nået at gå i børnehave i en periode og har fundet sig en hverdag der. Det er enorme ressourcer han skal bruge på at være derhjemme og finde ud af at være storebror, dele mor og far med en lille ny, vente på at det bliver ens tur, tage hensyn hele tiden osv. osv. At komme i børnehave kan derfor opleves som et frirum. Her er hverdagen som den plejer at være, han har den rolle han plejer at have og kan glide ind i legen med de andre børn uden større problemer.

Du har naturligvis mulighed for at give ham lidt kortere dage og også give ham en fridag en gang imellem osv. hvilket også er vigtigt, men det er fint at holde fast i hans hverdag, selvom du går hjemme på barsel.

Det er jo begrænset, hvor meget man kan forberede ham på hvad der skal ske. En god idé at naturligvis at læse bøger om emnet, både bøger om at blive storebror, men også bøger om hvad babyer egentlig kan (eller ikke kan), så han får en lille smule fornemmelse af at det mest er mad (og hvordan babyen får mad), gråd (hvad betyder det når babyen er ked af det - det skal gentages når den lille er der) og søvn. Mange børn forestiller sig jo at der kommer en legekammerat og de bliver frygteligt skuffede når de opdager at det ikke er tilfældet. Der går meget lang tid inden de to kan lege sammen.

Det er også vigtigt at ...


Annonce

... I indstiller jer på at han måske ikke altid gider snakke særlig meget om det. Grib chancen, når den er der og han pludselig stiller spørgsmål, men tro ikke at I 'kan sætte jer ned og tage en snak' for sådan fungerer det sjældent med børn i denne alder.

Læs bøger for ham, også bøger som viser hvordan babyen vokser inde i maven - men accepterer at han ikke med det samme stiller spørgsmål, at han bare lytter til historien og derefter leger videre. Så kommer han måske senere, eller et par dage efter og vil gerne have historien læst igen eller vil måske lige spørge om noget.

Vis ham også billeder fra han selv var en lille baby, det vil han elske at se og når den lille først er der, så vil han måske ønske det endnu mere - det vil være rigtig dejligt for ham at se at I også kyssede, krammede osv. med ham da han var baby og at han også fik bryst - hvis han fik det osv.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Lad far og søn lave ting sammen som kun de kan fordi de er 'de store drenge' så de gør noget sammen som er for dem alene og uden 'mor og baby'. Det vil være dejligt for ham at mærke dette bånd til far og at de to kan noget sammen, fordi den lille naturligt i begyndelsen vil fylde meget i mors favn.

Og så skal du som mor naturligvis også prioritere storebror og være der for ham. Hvis det altid er dig der putter ham, eller bader ham eller tager med ham i svømmehallen og du ved at han virkelig nyder den stund med dig, så prøv at prioritere netop den ting - også selvom det kan være svært med en lille ny.

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om graviditet:

20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce