Annonce

Annonce

Svar: Søvn, kost og amning


13. maj 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære lidt forvirrede mor

Tak for dine rosende ord til min hjemmeside og re-design. Dejligt at høre at du kan lide det:o)

De dage, hvor din datter powernapper, vil hun naturligt have mere behov for at sove 3-4 lure modsat de dage, hvor hun tager en længere lur.

Det er rigtigt at jeg i de dagsplaner jeg sender, anbefaler at ramme et nogenlunde fast tidspunkt for mad og søvn igennem dagen. Dette handler om flere ting. Det har for det første noget at sige i forhold til vores indre ur, vores døgnrytme, at der er bestemte fødevarer vi spiser til bestemt tid osv. Der er også en sammenhæng mellem søvnen om dagen og søvnen om natten og så er det også vigtigt at der i forhold til både søvn og mad er nogle faste rutiner, som giver genkendelighed og tryghed. Samtidig er der noget vigtigt i at vi som familie spiser sammen. Vi skal så vidt muligt spise samme mad og det er omkring middagbordet vil mødes og drøfter hvad der sker i vores liv og dagligdag.

Men der skal naturligvis være plads til fleksibilitet og så holder tiderne ikke helt, sådan må det være. Det er jo naturligt at hvis barnet har haft en dårlig og afbrudt nattesøvn så vil barnet sove lidt mere om dagen, er der sket nogle trættende aktiviteter, så vil det også påvirke søvnen osv.

De fleste dage vil du sandsynligvis godt kunne have en nogenlunde fast plan og den kunne se således ud:

Tidlig morgen 04-06: Amning

Morgen 7.30: Grød, forsøg med lidt havregrød eller øllebrød nu hvor hun er 6 måneder gammel, vand af kop

Formiddag: Frugtmos eller frisk frugt i hånden, vand af kop

Ammes og puttes til formiddagslur 9.30

Sover her ½-1½ time, hvad hun nu har behov for

Frokost 12: Grøntsagsmos og stille og roligt begynde med ...


Annonce

... lidt kogt kød eller fisk, vand af kop og gerne agurkeskiver, brødskorper og lignende i hånden at sidde med.

Ammes og puttes til middagslur mellem 13-14 - det afhænger helt af hvor længe formiddagslur hun har taget. Hun må igen sove som det passer. Hvis hun har sovet en formiddagslur der var mindre end 1 time, så sover hun måske 1½-2½ time nu - har hun sovet længere formiddagslur, så er middagsluren kortere.

Eftermiddag 16: Ammes

Powernapper evt. det afhænger igen af, hvor meget hun har sovet i løbet af dagen

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere af jeres mad, vand af kop. Brødskorper eller lignende i hånden.

Puttes til natten med amning mellem 19-20 afhængigt af om hun har sovet powernap sidst på eftermiddagen/tidlig aften.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Sen aften 23-24: Evt. amning

Nat 23/24-04/06: Begynder at sove igennem uden mælk i dette tidsrum.

Hendes gråd omkring skemaden kan skyldes smagen, det kan også være tidspunktet, temperaturen, behov for at få noget at drikke (spise lidt, drikke lidt osv.), ønske om selv at være med osv. I må forsøge jer lidt frem.

Det er fint at lære hende at drikke vand sammen med alle måltider og på den måde lære at drikke af en kop eller et lille snapseglas. Hun kan på samme måde få modermælk eller mme i kop, når I når dertil.

De fleste børn vil i 9 måneders alderen trives med 2-3 amninger dagligt og det er forskelligt hvordan mor og barn trives med skiftende vagter. For nogen giver det ikke problemer, så ammes barnet bare, når mor er hjemme, for andre er det svært at finde en rytme og barnet bliver forvirret. I er nødt til at se hvad tiden bringer.

Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce