Annonce

Annonce

Svar: Sovestilling, mad, laktulose og sikke en stor baby


7. maj 2008

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Tanja

Der er ikke noget problem i at Silke triller om på maven, når hun skal sove. I kan om aftenen vende hende om på ryggen inden I selv går i seng, men hvis hun så om natten triller rundt, så er det helt okay.

Sundhedsstyrelsen skriver: " Når spædbarnet selv kan vende sig, er der ingen grund til at bekymre sig om, at barnet vender sig og sover videre på maven". Citat "Vuggedød kan forebygges - anbefaling for sundhedspersonale 2006".

Du skal altid tjekke din datter, når hun sover. Om natten kan du naturligvis ikke være vågen og holde øje med hende hele tiden, men om dagen skal hun ikke ligge ude eller ligge alene i længere tid uden at du lige ser til hende og tjekker at hun er okay:o)

Det fjerde måltid skemad introduceres ofte i 7 måneders alderen og en plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05-06: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7-7.30: Havregrød eller øllebrød, vand af kop

Formiddag 9: Frugtmos eller frisk frugt i hånden, giv gerne lidt kogt mos, sveskemos eller lignende, hold igen med banan da det kan virke lidt forstoppende, vand af kop

Puttes til formiddagslur med amning ca 9.30-10

Frokost 12.00: Grøntsagsmos med kød eller fisk, ristede rugbrødsbjælker i hånden, agurkestænger eller andet at sidde med selv. Vand af kop

Tilbydes amning og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30

Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop. Tilbydes igen frisk frugt i hånden at sidde med selv og kan evt. ammes, det kan også være at amningen kan springes over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, og begynder nu at få mere og mere mad som tager udgangspunkt i det I andre spiser. Hun må gerne få ris, små stykker af indmaden af en frikadelle, sovs af forskellig ...


Annonce

... slags, mad som smager af noget. De lidt gammeldagsretter med sovs er ofte gode - kartoffelmos og millionbøf, boller i karry, frikadeller og flødekartofler osv. Giv hende også kartoffelbåde, kogte blomkål og broccolibuketter og ligende i hånden. Hun skal ikke kun have kartoffelmos men skal have sovs og mos alle slags grøntsager og med kød og fisk og masser af smag.

Puttes til natten med amning mellem 19-20

Sen aften 23-24: Evt. amning inden du selv går i seng. Sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Ovenstående plan skulle meget gerne have god effekt på din datters mave. Så længe maven ikke regulerer sig med hendes indtag af mad, så er det godt og vigtigt at du bibeholder laktulose. Der er ingen problemer i at du fortsætter med dette, - de mave-tarmlæger jeg har talt med siger, at det er langt vigtigere at prioritere at maven fungerer fordi det har betydning for barnets indtag af mad og dermed barnets trivsel.

Med hensyn til Silkes størrelse, så har hun en rigtig fin vægt og højde. Hun er en fin baby, helt naturligt passende i størrelsen i forhold til den højde hendes forældre har:o) Når folk kommenterer det så tænker jeg at du skal prøve at se det som noget positivt. Det handler ganske givet om at de synes hun ser dejlig sund og velnæret ud og for de fleste vil det at "hun ser ældre hun end hun er" være ment som et kompliment.

Det er bare tegn på at du har haft rigtig god mælk til hende og det er rigtig godt. Det er tit sådan at børn der bliver ammet tager rigtig meget på i begyndelsen, men i takt med at hun begynder at kravle rundt, bruge sig selv mere og også skal til at have anden mad, så udligner vægten sig stille og roligt.

Jeg håber hermed at du er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce