Annonce

Annonce

Svar: Kravleteknik, kost og hapser i den gale hals


28. april 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Det lyder som om at du har en rigtig aktiv lille dreng, som gør alt hvad han kan for at komme ud i verden og det lyder som om at det går rigtig godt det hele:o)

Det er sådan at nogle børn kravler rigtigt, andre ender med at humpe lidt rundt - sådan lidt rejeagtigt, det ser sødt ud, men giver naturligvis ikke samme krydskoordinering, som hvis barnet kravler korrekt med arme og ben. Det vil derfor være udmærket, hvis I på en eller anden måde kan forsøge at motivere ham til at have begge knæ i gulvet, når han kravler ... viser det sig så at han kun kan gøre det på sin rejehoppende måde, så fred være med det - kravle rigtigt må han så lære senere - bare han får det lært, så er alle lærde glade:o)

Med den energi han lægger for dagen og hans alder taget i betragtning, så skal du ikke regne med at han tager rigtig meget på nu. Det er rigtigt at han ikke hører til de største børn, men det betyder ikke noget om man er stor eller lille - det der betyder noget er at barnet følger sin egen kurve. Hvis han gør det, så tager du det stille og roligt. Børns størrelse hænger jo også tit sammen med forældrenes størrelse - hvis mor er 160cm og vejer 50kg, så kan man måske ikke forvente at få et barn som bliver en 'stor krabat'...:o)

Det er rigtig godt at du energiberiger hans mad ved at komme ...


Annonce

... lidt modermælkserstatning i grøden, ligesom du naturligvis også skal give ham smør på brød, sovs osv.

Giv ham også meget gerne fisk af forskellig slags, da fisk indeholder nogle gode fedtsyrer - det er sundt fedt han får derigennem. Avokado er også godt.

Protein er vigtigt for væksten - et hårdkogt æg en gang imellem eller en æggepandekage kan måske være en idé. Ellers er det især i kød, indmad og i forskellige fuldkornsprodukter at man får et højt proteinindhold.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Din plan for dagen ser fin ud og det vil være rigtig godt at du fortsætter som nu - tag dog med i betragtning at fisk og protein via kød og æg en gang imellem også er vigtigt. Vælling indeholder også ekstra protein - han lyder til at være godt dækket ind, og du skal tage det roligt:o)

Det er helt fint at du fisker små stykker mad ud af munden på ham igen, hvis du oplever at han sidder med noget i længere tid som han ikke kan tygge. Prøv evt. med noget lidt blødere brød eller blødere frugt og se om han bedre kan kapere det. Det kan også være mindre stykker - det kan f.eks. være godt at tilbyde ham lidt kogte ærter, majs og gulerod. Så kan han også øve sit pincetgreb.

Jeg synes alt i alt det hele ser fornuftigt ud hos jer, jeg håber jeg har givet dit lidt idéer til hvordan du kan komme lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce