Annonce

Annonce

Svar: Søvn, brød, tænder, vitaminer og vægt


21. april 2008

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Sonja

Det lyder som om at I trives hos jer og som om at det går rigtig godt på alle måder. Det er dejligt at I har fået en god dagplejer som børnene og du lyder til at være tryg ved:o)

Når man har flere børn, så er det svært at lade være med at sammenligne, og især når man har tvillinger må det nogle gange være svært. Der er dog forskel på børn - forskel på hvor meget de spiser, hvor meget de sover, hvor hurtigt de udvikler sig, hvornår de får tænder og hvilke tænder osv. osv. Og alt det du fortæller lyder umiddelbart helt normalt - de forskelle der er er altså helt normale for børn:o)

Med hensyn til søvn og anbefalinger om søvnbehov, så er det jo gennemsnitligt og det vil sige, at når jeg skriver at børn i dine børns alder sover 13-14 timer i døgnet, så betyder det at nogen sover mindre og andre sover mere. Det du fortæller med at børnene sover 10-11 timer om natten og 2-3 timer om dagen lyder helt normalt og fint i forhold til gennemsnittet - de kommer jo op omkring de 13 timer. Samtidig fortæller du at din datter sover lidt mere om dagen og det kan godt være at Christian ville være lidt mindre pylret, hvis han fik den samme time ekstra som sin søster - men du vækker ham jo ikke, så derfor må du et eller andet sted gå ud fra at han vågner, fordi han ikke har behov for at sove mere. Havde han brug for den time ekstra, så sov han vel den time ekstra... :o)

Hvis I oplevet Christian meget træt i løbet af formiddagen eller sen eftermiddag, så kan I naturligvis godt forsøge at putte ham til en ½ times powernap, men igen - hvis han ikke viser behov for at ville sove, så må I gå ud fra at han sover det han har brug for...

Der er ingen tvivl om at udviklingen også spiller ind. Deres motoriske udvikling og det at de nu oplever meget mere. At starte i dagpleje, skulle forholde sig til nye rutiner og vaner, det trætter og kan samtidig give flere drømme, flere tanker at bearbejde som igen også giver øget træthed og dermed øget pylren. Ting skal derfor have sin tid.

Med hensyn til brød, så der sker i princippet ikke noget ved at du giver børnene brød med hele kerner. Problemet i det er dog, at de har svært ved at optage næringen fra kernerne, så hvis kernerne kommer hele ud, så får de ingen glæde af dem og får de for mange, så kan de få en meget løs afføring.

Med den alder børnene har nu, så sker ...


Annonce

... der ikke noget ved at de nogle gange får det brød som du selv synes er lækkert og som du selv spiser. Men du må forsøge dig frem og variere det lidt og se, hvordan de påvirker dem. Det er stadig en god idé at vælge brød som er lidt groft i det, men uden hele kerner.

Kostfibre findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel, fuldkornsmel og havregryn er lavet af hele kerner, men hvor kernerne er blevet valset eller formalet, så skallens kostfibre kommer med. Brødet indeholder altså kostfibre, selvom man ikke kan se de hele kerner.

De fleste børn vil sandsynligvis omkring 1½ år være så gode til at tygge og så godt igang med familiemaden, at det ikke vil være noget problem. Men igen - vurder og varier lidt hen af vejen. Det er vigtigt at de kan optage næringen af det de spiser.

Der er intet problem i at tygge, selvom tænderne kommer op forskellig. Gummerne er hårde og der hvor der mangler tænder tygger børnene alligevel. Det er dog klart at meget groft brød, vil de sandsynligvis ikke kunne tygge før de har et fuldt tandsæt.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Du kan på apoteket købe multivtaminpiller med forskellig smag, som mange børn godt kan lide. Fordelen ved disse er at de let knækkes over, så du kan give dem kvarte og dermed sikre dig at de ikke synkes hele og kommer i den gale hals. Det er tygge tabletter.

I forhold til Katrine vil det være godt hvis du fortsat energiberiger hendes mad lidt, sørger for en smørklat i havregrøden osv. Tænk også på at fisk generelt er godt for børn (og for voksne) - der er nogle essentielle fedtsyrer i fisk som vi har godt af at få. Prøv derfor at gøre det til en vane at give børnene fiskepålæg til deres frokost og at spise fisk et par gange om ugen til aftensmad. Det er gode og sunde fedtstoffer hun og Christian skal have.

Protein er også vigtigt. Proteiner findes især i kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor begge børn spise disse ting også. De må f.eks. gerne få hårdkogt æg og de må også gerne få omelet æggepandekager og lignende.

At være spinkel betyder ikke at man så bare skal fyldes med kager og saftevand. Det er stadig vigtigt at du tilbyder børnene sund og nærende mad, tilbyer dem små hyppige måltider, så blodsukkeret holdes stabilt, - så kan du ikke gøre så meget mere:o)

Håber ovenstående hjælper dig videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce