Annonce

Annonce

Svar: En pose blandet bolcher


31. marts 2008

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Sikke en masse spørgsmål, jeg vil forsøge at besvare dem så godt jeg kan i den rækkefølge de kommer:o)

De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen kunne nøjes med en lidt længere middagslur og vil således her kunne nøjes med at sove en gang dagligt.

Når I skal køre ind i dagpleje, så vil det være rigtig godt, som du beskriver, at sørge for kontinuitet og dermed genkendelighed. Det giver barnet tryghed og da jeres dreng ikke er så gammel, så kender han ikke klokken og derfor er det rutiner og genkendelighed han holder sig til. Det kan derfor være meget fornuftigt at lade ham opleve dagligdagen - blive afleveret på et bestemt tidspunkt, på en bestemt måde (overgive ham i favnen til dagplejer, sige farvel og gå, så han oplever at du nu overgiver ham til en anden og har det godt med det), oplever at sove der, spise der osv. og så bliver han hentet. Jeg er derfor enig med dig i at det vil være godt at prioritere lidt kortere dage en gang imellem fremfor at tage ham helt ud af dagplejen - kontinuiteten er vigtig i starten:o)

At lære at forstå et nej er en proces, som udvikler sig hele tiden i takt med at jeres dreng hjernemæssigt udvikler sig. Hans udforskningstrang er stor, han har brug for at undersøge og fornemme verden, piller ved ting, gør ting som I ikke vil have osv. fordi det er sådan han lærer. Han udforsker også jeres reaktioner, forsøger at finde ud af hvordan han via sine handlinger påvirker jer - det er der også noget læring i og den udforskning skal han have lov at have.

Det hjælper ham til at forstå et nej, hvis der følger en handling med. Det betyder at hvis han bliver ved med at kravle hen til dvd-afspilleren for at pille ved knapperne og du siger nej, så husker han det bedre, hvis du samtidig flytter ham. Det betyder ikke, at han ikke vil gøre det igen og igen men stille og roligt vil han begynde at huske, at her var noget du ikke ville have eller noget han fik en reaktion på. Så vil han kigge på dig, se om det samme nu sker, men stadig blive overmandet af sin udforskningstrang og gøre det igen. Tilsidst vil det lille bitte nej, som lyder inden i ham, dog lyde så højt, at han holder op.

Hukommelse og det at kunne huske er noget meget komplekst, som jeg ikke kan beskrive så meget om her. Du kan søge i litteraturen, søge på emner som 'hjerneprocesser' eller 'hjernen på begynderstadiet' og måske finde noget mere om emnet.

Tidligere mente man at små børn ikke havde nogen større hukommelse og at deres hjerne og nervesystem var umodent. Idag ved man at små børn godt kan huske og at de fra fødslen allerede har en aktiv hukommelse. Der er dog tale om en mere sansemæssig hukommelse.

Spædbørns hukommelse fungerer usikkert og deres langtidshukommelse er ikke god. Først i 6-10 mdr´s alderen begynder barnets hjerne at modnes, så meget at barnet kan huske over længere tid. Og først i skolealderen mellem 1-3 klasse begynder børns hukommelse at fungere som voksnes.

Det er som sagt en hjernemæssig udvikling og det tager altså flere år at få en hukommelse som vi voksne har.

Med hensyn til allergi, så lyder det umiddelbart som om at din dreng får lidt løs mave og hyppig afføring af for meget frugt og måske for mange fibre? Komælk kan naturligvis ikke udelukkes, men der kan være mange ting i kosten som gør at afføringen bliver løs. Sødmælk kan hos mange børn faktisk virke lidt forstoppende...

Det vil være rigtig godt at bage nogle havregrynsboller (opskrift kan du finde ved at søge på siden her) til ham og generelt gælder, at når du skal vælge brød til din dreng, så skal du vælge brød som er lidt groft i det, men uden hele kerner.

Kostfibre findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel, fuldkornsmel og havregryn er lavet af hele kerner, men hvor kernerne er blevet valset eller formalet, ...


Annonce

... så skallens kostfibre kommer med. Brødet indeholder altså kostfibre, selvom man ikke kan se de hele kerner. For mange kerner vil din dreng ikke kunne optage næringen fra og de vil komme hele ud og vil give løs afføring. Brød og er godt og du skal endelig giv ham brød, men overvej hvad typer af brød du serverer.

Frugt og grønt er også godt, men råkost har han ikke brug for, grøntsager skal fortsat koges og alt for meget frisk frugt, kan hans mave måske heller ikke tåle. Banan kan virke lidt forstoppende, svesker og abrikoser sætter gang i maven og igen må du variere hans indtag for at se om det kan ændre på hans mave-tarm funktion.

Giv ham også kød, fisk, pasta og ris. Maden skal nu tage udgangspunkt i den mad I andre spiser. Lidt A38 eller lidt tykmælk kan være godt om eftermiddagen, evt. med lidt revne æbler eller æblemos eller bananmos.

Hvis hans eksem fortsætter og du fortsat oplever problemer med hans afføring, eller oplever andre symptomer som kan tyde på allergi, så tænker jeg at du skal tale med lægen om muligheden for at lave en allergiudredning og evt. bede om en henvisning til en læge med speciale i allergi.

Med hensyn til søskende, så er der jo rigtig mange overvejelser at gøre sig her. Der er ingen tvivl om at det er dejligt at have søskende, det lærer man rigtig meget af og børn synes som regel at det er dejligt at man ikke er det eneste barn... også selvom de ofte skændes og har indbyrdes problemer, så holder de meget af hinanden. Der er dog igen ingen garanti for at den glæde varer ved, der er jo søskende, som ingen kontakt har med hinanden som voksne.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

At få et barn mere er således ikke noget I skal gøre for jeres søns skyld, men fordi I har lyst til det og føler jer parate til det. Hvis han bliver enebarn, så er det også godt. Man tager ikke skade af at være den eneste, det har bestemt også sine fordele:o)

Hvis man spørger de gamle børnepsykologer om hvornår det er passende at få børn, hvor længe der skal være mellem børnene, så siger de fleste mindst 3 år. Dette ud fra at børn i de første 3 år danner deres egen selvstændighed og naturligt har perioder hvor de er meget tætte på og har brug for nærhed med deres forældre og perioder hvor de øver sig på at være mere sig selv. De første 3 år af barnets liv betyder meget for barnets udvikling senere hen. Den tætte støtte og tilknytning som man får de første tre år af sit liv er vigtig for hvordan man udvikler sig fremover.

Når man vælger at sætte et barn mere i verden må man dog også tage hensyn til andre ting. Det kan være ens egen alder, som naturligt kan sætte nogle begrænsninger for, hvornår man vælger at få et barn mere. Det kan også være den tidligere graviditets forløb, hvor man som du har været sygemeldt og tilsyneladende har haft det rigtig dårligt. Din historie lyder meget voldsom og der kan naturligvis også være mange andre hensyn at tage...

Jeg tænker at det er meget vigtigt at du lytter til lægerne og lytter til hvad de anbefaler dig. Det er vigtigt at din krop kan klare endnu en graviditet og fødsel, det er for mig at se helt unødvendigt at sætte dit liv på spil for at få endnu et barn. Så må I være glade for ham i har og give ham alt hvad han behøver bortset fra en søskende... Han har mere brug for sin mor end for en søster eller bror!

Hvis I vælger at arbejde på familieforøgelse, så tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis jeres dreng er så gammel, at han er nogenlunde selvhjulpen og forstår hvad det handler om og hvad der sker. Det vil være mest skånsomt for ham, hvis han er gammel nok til at man kan tale med ham om det, forklare, berolige og betrygge med ord og hvis han selv er i stand til at sætte ord på de tanker han måske går og tumler med.

Jeg håber du kan bruge alle mine tanker her videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce