Annonce

Annonce

Svar: Ked af det om natten, amning og alkohol


26. januar 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Marianne

Det lyder umiddelbart som om at Gustav stortrives og har det rigtig godt. Det går fint med grød og mos og han ammes fortsat og får også flaske.

Det er korrekt at børn godt kan få det jeg plejer at kalde for vanebetinget afbrudt søvn, - det ses ofte hos børn, som er vant til at få sutten hele natten igennem og som derfor vågner hver gang sutten tabes i vished om at mor eller far putter den i munden igen. Det betyder at man som forældre meget hurtigt kan komme i en situation, hvor man ligger med den ene del af kroppen ude af sengen hele natten for at være parat med en sut, når det er nødvendigt... naturligvis uhensigtsmæssigt på sigt.

Når det er sagt, så er det dog også sådan at en sut og det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og netop i den periode, hvor børn begynder med skemad, så kan det for nogle være rigtig rart med en sut, fordi den hjælper maden igennem systemet. Det betyder ikke at barnet skal have en sut hver time, men at det kan være helt okay at barnet får sutten at sove på og også får den, når og hvis barnet vågner en enkelt gang eller to i løbet af natten.

Samtidig så er det også sådan at børn omkring 6 måneders alderen ofte sover mere uroligt. De vil om dagen begynde at få fat i deres tæer, trille fra ryg til mave og tilbage igen og de vil naturligt have en større fysisk uro. Det betyder også at de om natten vil få sig lagt i en stilling som ikke er rar for dem at ligge i, men at de stadig ikke er så motorisk gode, at de er i stand til selv at blive lagt bedre. Derfor vågner de op og har brug for hjælp til at blive lagt rigtigt, for derved at komme videre i søvnen, få hjælp til at skifte søvnfase.

Det lyder umiddelbart som om at det er det, som gør sig gældende hos jer og derfor synes jeg at du skal prøve ikke at tage din dreng op og ned hele tiden, med den alder han har nu, men i stedet, hjælpe ham med at skifte stilling, evt. ligge ham på siden eller på maven som du også gør, berolige ham med dine hænder, dine kærtegn og således få ham videre i søvnen igen. Dine hænder må godt have lidt tyngde på hans krop, så han kan fornemme at du er der og så han, selvom han ligger i sin seng, føler sig tryg og omsluttet.

Med hensyn til mælk, så vil de fleste børn i 6 måneders alderen have behov for 4-6 amninger i døgnet for at få deres mælkebehov dækket. Hvis du er i tvivl om hvorvidt du har mælk nok, så er det fint at tilføre ekstra mælk som mme i maden, men derudover så får han jo også en flaske vælling. Han lyder således som om at han er fint dækket ind og du må et eller andet sted tro på, at hvis du tilbyder brystet og han siger nej tak, så er det fordi han ikke behøver.

De er ikke sådan at man skal give barnet mælk inden midnat, det kommer fuldstændig an på hvad det er for et barn og Gustav lyder umiddelbart som om at det forstyrrer ham mere end det gavner. Alt efter hans indtag om dagen kan du så vurdere om han opvågning om natten kl 01 f.eks. er behov for mælk, men det kan også sagtens være at han helt kan undvære.

Din plan for dagen ser umiddelbart helt fin og alderssvarende ud, mit forslag er således:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 6:30-7:00 ammes evt og vågner, dejlig måde at vågne på for jer begge.

Morgen/Formiddag 9:00 Havregrød, flerkornsgrød evt. med frugtmos, vand af kop. Kan tilbydes lidt frisk frugt, brødskorper eller lignende at sidde med i hånden.

9:30-10:00 Tilbydes amning og puttes til formiddagslur.

Frokost 12-13: Grøntsagsmos med kød eller fisk, og igen brødskorper, agurkestænger og lignende at sidde med i hånden, vand af kop.

Tilbydes amning 13.30-14 og puttes til middagslur.

Eftermiddag 16: Ammes og kan her også få lidt frugtmos, frisk frugt at sidde ...


Annonce

... med osv. som nu, vand af kop

Har evt behov for en ½ times powernap, nogle børn kan begynde at undvære den omkring 6 måneders alderen, andre har stadig behov for den nogle dage og det er helt okay. Hvis han tager en powernap her, så vil han naturligvis gå lidt senere i seng de dag.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og mere og mere udgangspunkt i jeres mad, hvis du laver lidt sove med sødmælk, så må han gerne få lidt af det, brug indmaden af en frikadelle i hans mos osv, så han stille og roligt får mad som smager af noget og mad som udfordrer ham lidt mere, vand af kop.

Puttes til natten 19:00-19:30 med amning eller en flaske vælling.

Sen aften 23-24: behøver umiddelbart ikke mælk her, hvis han har fået tilbudt mælk og mad som dagen i øvrigt beskriver... Vågner han af sig selv kl 22 eller kl. 01, så kan du forsøge om det er sult eller tørst, men behøver han det ikke, så må du tro på at han er dækket fint ind.

Du skriver at du gerne vil have ham til at være lidt mere vågen om aftenen og samtidig at I forsøger at få ham til at springe eftermiddagsluren over.. Jeg tænker at hvis I gerne vil have ham mere vågen om aftenen, så er det helt okay at han powernapper lidt om eftermiddagen...:o) Netop fordi hans middagslur ikke er så lang, så hører han måske netop til de børn som har behov for lidt mere søvn i små intervaller...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Med hensyn til at komme i byen med en veninde, så er det jo ikke noget problem at Gustav bliver passet af far. Når han kan spise 50ml af en flaske, så kan han også spise 200, hvis han er sulten... :o) Du må derfor tro på at han tager imod flasken, når mor ikke er der.

Med hensyn til amning og alkoholindtagelse hos moderen, så er det sådan at den nyeste forskning viser at der, når mor drikker alkohol vil være sammen mængde i mælken som i mors blodbane. Samtidig er det dog også sådan at når promillen i blodet falder, så svinder promillen i mælken også og der er således ikke tale om at alkoholen bliver tilbage i brystmælken, som man tidligere mente.

Hvis du således tager i byen og ikke drikker dig stang stiv, men nøjes med at tage et par glas vin, en øl eller lignende, og du så kommer hjem og går i seng, så vil promillen i både blodet og brystmælken sandsynligvis være væk næste morgen og du behøver således ikke malke ud. Men hvis du har tænkt dig at indtage store mængder alkohol, så du oplever at have alkohol i blodbanen så vil der også være alkohol i mælken og så skal den malkes ud og kasseres.

Det kan godt være nødvendigt at malke ud alligevel, når du kommer hjem fordi dit bryst vil være overfyldt og spændt på grund af at din dreng ikke har været lagt til. Hvis du har voldsom brystspænding, så vil det være rigtig godt at malke ud for at forebygge at du får en brystbetændelse. Igen skal du så her vurdere om du har drukket så meget at mælken skal malkes ud og kasseres eller om du kun har taget et enkelt glas, som er brændt af og du således godt kan lægge din dreng til brystet og lade ham hjælpe dig med tømningen... Problemet er at man ikke kender den nedre grænse for hvad barnet kan tåle, hvis der er promiller i mælken... derfor skal du naturligvis være helt sikker på hvad du gør og hvis du har den mindste mistanke til at du har lidt promiller i blodet, så har du det således også i mælken og den bør kasseres.

Du behøver ikke tilbyde Gustav brystet lige efter skemaden, her får han jo vand af kop og da han spiser mellem 1-2 dl grød/mos af gangen, så behøver han sandsynligvis ikke mælk lige efter. Så er det fint at tilbyde ham brystet når du fornemmer at han er ved at skulle puttes til lur og hvis han her også afviser, så er det også helt okay.

Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce