Annonce

Annonce

Svar: Spiser langsomt og utilfredshed


13. januar 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Mette

Tillykke med den lille pige.

600-650ml mme dagligt lyder rigtig fint og helt passende for en pige på ca 4000g, I skal således ikke være bange for at hun mangler mad:o)

Børn vil normalt have en helt naturlig evne til at regulere deres behov og jeg tænker derfor at det er uhensigtsmæssigt, hvis I putter en flaske i munden på jeres datter hele tiden. Derfor er jeg lidt tilhænger af at I, ligesom jeres sundhedsplejerske har sagt, forsøger at få hende til at spise en god mængde og så venter ca 3 timer med at tilbyde hende igen.

Jeg tænker derfor at jeres datter, når hun efter ca 60ml ønsker at holde pause, skal have lov til at have denne pause. Lad hende bøvse hvis hun skal det, pludre lidt med hende osv. og så synes jeg at I skal skifte hende, så hun ligesom får et afbræk, atter vågner lidt op til dåd og så har lyst til at spise igen. Prøv også om I kan have glæde af f.eks. at give hende flaske lige når hun vågner af en lur - altså ½ flaske når hun vågner, skifte hende og så ½ flaske efter skiftning. I stedet for at tænke på at hun skal have en masse mad inden hun skal sove... nogle gange hjælper det at forsøge lidt modsat - håber I følger mig?

Nogle gange så er man nødt til at ændre til en større flaskesut og jeg kan høre at I allerede har gjort det. Nogle børn har et meget stort vacuum og skal have et meget lille hul, andre børn har brug for at mælken flyder lettere til dem. I er nødt til at forsøge jer lidt frem. Du skriver at I bruger Avent hul 2 og jeg tænker at I måske skal forsøge med Avent 3 huller

Jeg har fundet følgende om flaskesutter fra Avent:
- 1 hul: 0 måneder - newborn - farvekode gul
- 2 huller: 1 måned - slow flow - farvekode grøn
- 3 huller: 3 måneder - medium flow - farvekode blå
- 4 huller: 6 måneder - fast flow - farvekode orange
- 1 slids: 3+ måneder - variabel flow - farvekode blå/orange

Jeg tænker at det måske kan hjælpe jer videre ...


Annonce

... med at finde den rigtige flaskesut. 2 huller hedder jo tilsyneladende slow flow og det er jo ikke lige det I har brug for... :o)

Med hensyn til at gerne at ville have kropskontakt og fysisk nærhed, samt nyde at blive vugget, så er dette jo meget almindeligt for børn, især børn født lidt før tid. Og det er naturligvis rigtig vigtigt at I lader jeres datter få den nærhed hun har behov for.

Det er fint at forsøge at svøbe hende, når hun skal sove, men hun har også brug for at kunne bruge sig selv og sin krop, når hun er vågen. Samtidig falder mange børn til ro, når de bliver vugget og det er også vigtigt for hende at blive det.

Derfor tænker jeg om I mon nogensinde har hørt om en sansegynge? Det er en stor rund gynge med et net på, som man så kan hænge op 20-30 cm over jorden. Så kan man lægge barnet på sin dyne på gyngen og når hun så bevæger sig lidt, bevæger sine arme og ben, så bliver hun lige så stille vugget. Samtidig vil hun så kunne ligge og kigge lidt på verden og på den måde stille og roligt vende sig til at ligge en lille smule mere for sig selv.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Den er lidt dyr, og det er svært at finde dem brugt. Det kræver også at man har plads, da den jo skal bruges indendøre, så længe hun er så lille, men når hun bliver ældre, kan den bruge ude.

Det er helt normalt at børn på jeres datters alder græder. Hun har på den ene side rigtig meget behov for at følge med i verden, se på lys, skygger, bliver talt med osv. og det kan også hurtigt blive for meget. Det er derfor ikke unormalt at børn i denne alder, græder lidt om aftenen, simpelthen fordi de er blevet for trætte.

Her hjælper det i en periode at være lidt mere hjemme og forsøge at skærme lidt for alt for mange indtryk - det er en svær balance at finde, balancen mellem at stimulere og skærme, men det lyder som om at I allerede gør jer fine tanker:o)

Håber at I hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce