Annonce

Annonce

Svar: Er det tid til en ny rytme?


14. december 2007

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Mikkels mor

Det lyder som om at både du og Mikkel har en rigtig fin hverdag, som umiddelbart hænger godt sammen. Jeres plan for dagen ser også fin ud og du skal fortsat regne med at Mikkel har behov for at sove 2 gange dagligt, også selvom de to lure er så korte som de er. De fleste børn vil først kunne nøjes med en lidt længere middagslur i 12-18 måneders alderen...:o)

Med hensyn til ammestop og mælkeindtag, så er det helt fint at du ikke ammer sen aften, når Mikkel kan undvære mælk så fint i det tidsrum. Som du beskriver det, så lyder det jo heller ikke som om at han vågner og er vågen i 1-1½ time om natten fordi han har brug for mælk... Spørgsmålet er så hvorfor han vågner. Det er jo i hvert fald ikke fordi han sover for meget om dagen, så spørgsmålet er om det handler mere om hans alder og udviklingstrin en om noget andet.

Det er jo meget normalt at børn netop i 9 måneders alderen sover meget uroligt, både rent fysisk, fordi de ligger og karter rundt, kommer op på alle fire, ligger og vugger og øver sig i kravlestilling selvom det er nat. Men også fordi de er i separationsfasen, de drømmer mere og har mere behov for nærhed og fysisk kontakt. Det er prisværdig at du går op med ham og sidder med ham og får ham til at falde i søvn igen uden mad. Men hvad ville der ske, hvis du lod ham ligge? Tror du han ville kunne falde i søvn af sig selv igen?

Hvis han er ked af det, skal du naturligvis tage ham op, men hvis han bare ligger og tumler rundt, så må du godt lade ham ligge og se om han så ikke selv kan komme videre i søvnen. Ellers tænker jeg at det er en fase og at det må ændre sig hen af vejen stille og roligt. Måske al den festivitas som julen plejer at føre med sig vil have positiv indvirkning hos jer:o)

2-3 amninger vil normalt være nok til at dække mælkebehovet i 9 måneders alderen og det er vigtigt at Mikkel fortsat tilbydes mælk dagligt. Han har brug for ca 500ml i døgnet og dette vil normalt blive dækket ind netop ved f.eks. 2 amninger og så en portion tykmælk eller lignende om eftermiddagen. Derudover vil han jo få den mælk som er indeholdt i grød, i sovs, ost osv. altså i den almindelige mad, som han ...


Annonce

... spiser.

Hvis du vælger at give ham mme af kop i stedet for at amme ham, så skal du således være sikker på at han får mme nok. Hvis du giver ham mindst 400ml dagligt indtil 12 måneders alderen så får han hvad han skal have af jern osv. og du bør ikke overgå til fuldt indtag af komælk før han er 12 måneder. Det er altså endten amning 2 gange dagligt eller 400ml mme på anden vis - er han i stand til at drikke sådan en mængde af kop, så er det helt fint. Alternativet er jo ellers en flaske, som du så også skal have vænnet ham fra igen...

Det er altid bedst at stoppe amning når både mor og barn er enige om at det skal være. Det at han er begyndt at bide dig og således opfatter amning mere som leg og sjov end egentlig mad, kan godt være et tegn til at han ikke behøver det i samme grad mere. Det er jo også derfor du har kunne skrue amningerne ned til kun at være to gange dagligt. Om han siger fuldstændig fra selv er dog ikke sikkert, det kan kun tiden vise.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Nogle børn bliver rigtigt forvirrede over at de nogle gange kan få lov til at komme til brystet og for andre er det ikke noget problem, også her er børn meget forskellige og der er desværre ikke nogen faste regler. Igen må tiden ligesom vise, hvad der fungerer bedst for Mikkel. Jeg tænker dog at der er forskel på amning om aftenen og amning tidlig morgen. Om aftenen er Mikkel jo vågen og meget opmærksom på brystet og hvordan han kan få en reaktion fra dig, ved at bide lidt osv. Om morgenen ammes han mere eller mindre i søvne og er derfor ikke så bevidst omkring det, derfor vil du sandsynligvis godt kunne bibeholde den tidlige morgenamning lidt længere, selvom du beslutter dig for at stoppe med amningen inden sengetid.

Hvis du vælger at stoppe amning, så må du sætte noget andet i stedet, f.eks. mme af kop, en banan og så putte ham med kærtegn, godnatsang osv. så han fortsat føler du er der for ham og at I fysisk stadig er lidt tætte. Det er fortsat meget vigtigt at du er nærværende, han har brug for at se dig for at vide at du er der, for at han kan føle sig tryg.

Jeg tror jeg kom igennem alle dine spørgsmål, håber du er hjulpet lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god jul:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce