Annonce

Annonce

Brev:

Er det tid til en ny rytme?


14. december 2007

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Er det tid til en ny rytme?

Hej Helen

Siden sidst jeg skrev er det gået fremad med Mikkels mad. Han kan nu spise havregrød til morgenmad (uden det kommer igennem persillehakker først) og han tygger i rugbrød med leverpostej til frokost. Til aften virker han nu mere interesseret i vores mad, og får da også mange smagsprøver. Han kan spise en kartoffel der er moset med vores sovs m.m.
Så med maden er jeg nu kommet ind i en god udvikling.

Mit spørgsmål denne gang går mere på søvn og et eventuelt ammestop.

Rytmen idag er lidt anderledes end den plan du sendte mig sidst. Det ser nogenlunde sådan her ud:

8:00
Morgenmad Havregrød med frugtmos)

10:30
Formiddagslur på ca 1/2 time til 3 kvarter

12:00
Frokost (1/4 skive bondebrød med leverpostej og så et halvt glas færdigmad for at blive helt mæt)

14:00
Eftermiddagslur på 1/2 time til 3 kvarter

15:00
Eftermiddagsmad (grød med frugtmos)

18:00
Aftensmad (kartoffel eller andre smagsprøver af vores mad og så et halvt glas færdigmad for at blive mæt)

19:30
Ammes (Han tager ikke ret meget og er meget urolig og interesseret i alt muligt andet)

20:00
Sover (vågner dog op ved ca. 2:00 tiden hvor jeg har svært ved at få ham til at sove igen - vi er oppe ca. 1 - 1 1/2 time)

06:00
Vågner og ammes - sover videre til ca. 7:30

Som du kan se ammer jeg ham ikke sen aften som du foreslog, for jeg opdagede, at Mikkel faktisk godt kan sove lang tid uden at jeg vækker ham der. Jeg har besluttet ikke at amme ham før tidligst kl. 05:00 og det har vi nu gjort i 2 uger. Han vågner der midt på natten hvor jeg giver ham en tår vand, men som regel er jeg nødt til at tage ham op og gå ind i stuen og sidde med ham længe før han sover igen. han græder faktisk ikke når først vi kommer ned i stuen, men vender ...


Annonce

... hovedet lidt mod mit bryst ind imellem og ligger så lidt uroligt. Når han endelig falder i søvn sover han så videre til kl. 06:00 hvor jeg ammer ham. Jeg mener derfor ikke, at han har brug for mere mælk om natten.

Jeg er jo så nede på 2 amninger nu og da det måske er lidt i underkanten af mælk på et døgn giver jeg ham MME til alle måltiderne. Jeg giver ham 1/2 dl. hver gang og så vand for resten. Det giver altså 2 dl. pr.dag.

Jeg er for at være helt ærlig snart lidt træt af at amme. Specielt den der kl. 19:30 hvor han er så urolig og faktisk også er begyndt at bide med sine 4 tænder - AV for den. Jeg synes ikke det er hyggeligt mere. Tidligt morgen ligger han dog og halvsover og sutter stille og roligt uden problemer.

Mit ene spørgsmål er egentlig om det er en idé at stoppe med at amme 19:30 og give ham MME i en kop istedet (har altid drukket af kop og aldrig flaske) Hvis jeg stopper amning her, er det så bedst at stoppe helt ? Jeg tænker lidt på, at Mikkel jo ikke altid forstår at han må få bryst kl. 06:00 og ikke kl. 02:00 når han vågner??

Eller er det for drastisk at stoppe de sidste amninger på én gang ?? Hvordan kan et evt. ammestop gøres bedst så ikke Mikkel bliver alt for ked af det og måske utryg ??

Mit andet spørgsmål er hvordan jeg bedre kan få ham til at sove hele natten istedet for at være vågen 1 1/2 time hver nat hvor han jo egentlig accepterer ikke at skulle have mælk ??

Mit tredje spørgsmål er: Er det en idé at slå de to små lure om dagen sammen til én efter frokost, eller er det for tidligt ift alderen ?

Jeg ville jo gerne have disse ting nogenlunde på plads inden jeg om 2 måneder skal starte på arbejde igen.

Glæder mig meget til at høre din vurdering af det hele

Med venlig hilsen

Mikkels mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Amning | 8 mdr.

Nedtrapning af amning ifb. opstart af arbejde

Kære Helen Jeg skriver til dig med to bekymringer i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Afhængig af sutten

Kære Helen Vi har brug for dit råd ift. brug af sut. Vores pige på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Hvor meget skal min datter sove?

Hej Helen Jeg har en datter, som er 10 måneder gammel. Hvor meget skal hun...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce