Annonce

Annonce

Svar: Mor rejse uden baby 6 måneder?


26. februar 2018

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Mor til 2

Tak for dit brev og fine beskrivelse af alle de tanker du gør dig omkring, hvorvidt du kan rejse væk fra din datter et par dage, når hun er 6 måneder gammel...

Man kan sige, at det aldrig vil være din datters behov, at du rejser væk. Med den alder hun har nu og også om 2 måneder, så vil hun naturligt have brug for sin mor - det er dig der passer hende, er der for hende, trøster, beroliger og betrygger - og hun vil ikke kunne forstå, hvorfor du pludselig er forsvundet, og hun vil naturligt savne dig.

Det betyder dog ikke, at hun ikke godt kan klare, at du er væk i to dage. Hun vil jo have sin far og mormor omkring sig... Man skelner mellem primære og sekundære omsorgspersoner. De primære er mor og far - det er jer, som fungerer som hendes sikre base, altså den hun altid kan søge og trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Og de sekundære omsorgspersoner vil f.eks. være mormor. Det er den person, som jeres datter kan søge trøst og hjælp hos, når de primære omsorgspersoner ikke er til stede.

Jo mere far og mormor er sammen med jeres datter, jo bedre vil hun naturligt kunne lade sig betrygge og berolige af dem, når og hvis du ikke er der - og nogle gange kan en bedstemor godt være en primæromsorgsperson for barnet, fordi man bor sammen eller er så meget sammen i hverdagen, at barnet bliver ligeligt tilknyttet de voksne...

Det gør det naturligt betydeligt lettere for far og mormor at passe jeres datter, når og hvis du ikke ammer - men man skal naturligvis altid medtænke, at det at man giver flaske ikke må være "undskyldningen for", at man vælger at tage væk. Selvom man giver flaske, så er det i princippet vigtigt, at man ikke er væk i længere tid, end hvis du ammede...

Jeg tænker også, at det naturligt må spille ind, hvor meget du ammer, når din datter er 6 måneder gammel. Du nævner, at du gerne vil malke ud, når du er af sted, for på den måde at opretholde mælkeproduktionen i håb om at kunne bibeholde amningen, når du kommer hjem - og det kan du også godt gøre. Jeg tænker dog, at hvis din datter er vant til at få bryst, når hun f.eks. skal sove og forbinder dit bryst med at skulle finde ro og overgive sig til søvnen, så er det naturligt svært for hende at finde trøst og ro, når du pludselig ikke er der og svært for far og mormor at putte hende.. derfor kan det godt være en overvejelse værd at medtænke, ...


Annonce

... hvor meget du ammer, og hvor meget du giver flaske - og hvad der egentlig vil fungere bedst for alle.

Det spiller her naturligt også ind, at jeres ammeforløb ikke har været helt uproblematisk, og du har en vigtig pointe i, at det godt kan være, at hun vil afvise brystet, når du kommer hjem, hvis hun i 2 døgn udelukkende har fået flaske... Og det er, som du også er inde på, naturligvis også en mulighed, at amningen stopper helt, før du tager af sted.

Når hun er 6 måneder gammel, vil hun naturligt skulle have andet end mælk at spise, og vil gerne skulle godt igang med skemaden, ligesom hun også skal lære at drikke vand af en kop. Far og mormor vil således godt kunne tilbyde hende både grød og mos og vand af kop og dermed flere alternativer til bryst/flaske - men mælken vil stadig skulle være størstedelen af hendes indtag - de fleste børn drikker mellem 800-1000 ml mælk i døgnet i denne alder, og hun skal naturligt kunne indtage dette af en flaske. Derfor er det vigtigt, at I sikrer jer, at hun vil tage imod en flaske, når og hvis du ikke er der til at amme hende, og derfor kan det være godt, at I fortsætter med flasken som supplement til amning netop nu... og det kan være nødvendigt at overveje, om flasken er nødt til at tage gradvist mere og mere over...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Såå.. du skal mærke efter, hvad du har behov for, og hvorfor - for det er dit valg og dit behov, og du skal være bevidst om, hvad valg du træffer - og at det f.eks. kan gå ud over din amning, hvilket du så skal være parat til. Din datter vil savne dig, fordi du er hendes primære omsorgsperson - det er dig der går hjemme, er sammen med hende i hverdagen, og I har nogle rutiner osv. som hun kender og er tryg ved - og pludselig forsvinder du fra hende, hvilket hun naturligt ikke forstår. Hun vil stadig være så lille, at hun ikke kan forholde sig til tid, og derfor ikke ved, hvornår du kommer igen, ligesom hun ikke forstår en forklaring om, hvor du er henne eller at du kommer tilbage. Det betyder dog ikke, at hun ikke stadig kan være okay - hun har jo sin far og sin mormor, som naturligt vil være der for hende, og som elsker hende højt. Som du selv skriver, så vil hun være i gode hænder, imens du er væk :)

Du skriver, at din "mor-mave" er i tvivl, og det er kun dig der kan mærke efter, hvad der føles rigtig... :) Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce