Annonce

Annonce

Svar: Presset


25. august 2014

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære du

Tak for dit brev - det er rigtig godt du skriver :)

Tillykke med den lille dreng - det lyder som om at I har haft en lidt hård start. Du fortæller at din dreng er født 4 uger før tid og at det hele er rigtig hårdt. Han sover dårligt, spiser ikke helt godt - ammer ofte non-stop hele dagen og vil ikke have hverken flaske eller sut, hvilket han ellers tidligere har taget imod. Du får ikke rigtig nogen søvn… Jeg kan godt fornemme, at det lige nu er rigtig svært.

Det er vigtigt, at du kontakter din sundhedsplejerske og beder hende om at aflægge dig et ekstra besøg. Hvis du ikke har lyst til dette, så er det vigtigt, at du kontakter din læge og beder om at få en tid til en samtale, hvor du kan fortælle, hvordan du har det. Hvis det er svært for dig at sætte ord på det hele, så print brevet ud som du har skrevet til mig og vis din læge det. Det er vigtigt at finde ud af, hvad der sker, så du ikke "knækker". Det har ingen af jer glæde af.

Der kan være mange årsager til at din dreng pludselig græder, skriger, som han gør. Og det lyder ikke "bare" som et tigerspring. Det lyder lidt for mig som om at han har behov for mere mælk - du ammer konstant og flasken vil han ikke, men jeg tænker, at du alligevel skal prøve at se om du kan få noget ekstra mælk i ham. Og her tænker jeg modermælkserstatning, for du skal ikke bruge kræfter på at malke ud.

Du kan prøve med modermælkserstatning i brik, som er praktisk og let at have med at gøre. Du kan prøve med lidt forskellige, for at se hvad han bedst kan lide, de smager alle sammen forskelligt. Du kan prøve at give det af flaske, og hvis ikke det dur, så kan du give det af en kop - det kan være af en gammeldags tudkop, det kan også være et lille snapseglas... Du kan også købe et par 10 ml sprøjter på apoteket. Lun erstatningen til ca 37 grader og træk mme op i sprøjten og sprøjt mme ind i munden på ham. Måske kan han "suge stemplet i bund" af sig selv. Når han har fået smag for det, så kan du forsøge med flasken igen.

Er du alene med ham? Prøv om far, en bedsteforældre, en god veninde eller lignende kan give ham mælk. De dufter ikke af mælk, som du gør, og det kan være lettere for dem, at få ham til at drikke noget modermælkserstatning. Prøv også at give flasken imens han ligger i sin barnevogn. Du står ved siden af ham, holder flasken, triller vognen lidt osv. så han lulles til ro og får lov til at drikke sin mælk, imens han ligger i vognen. At blive tilbudt mælk uden at være i din favn kan nogle gange hjælpe.

Han lyder til at være en dreng, der har brug for tæt fysisk kontakt. Kan du lægge dig med ham, amme ham i søvn i din seng, og lade ham sove ved siden af dig? Det vil være rigtig godt, fordi det også kan give dig lidt ro og hvile i løbet af dagen, og du må meget gerne amme ham i søvn!

Det kan også være en god idé med en slynge, vikle, bæresele eller lignende, så du har ham hos dig, så han mærker dig og får din nærhed, men så I samtidig kan bevæge jer lidt rundt, og du også får dine arme lidt fri :)

Og så skal du naturligvis få jeres læge til at tjekke ham grundigt igennem og finde ud af, om han kan have ondt. ...


Annonce

... Det kan være ørerne, maven, tandfrembrud, måske har han fået blærebetændelse eller andet, som gør, at han pludselig reagerer som han gør nu. Det er vigtigt at finde ud af, hvad forklaringen er, for kender I den, vil du naturligt også bedre kunne hjælpe ham:)

Børn kan græde på forskellige måde og et barn der f.eks. har brug for ro, som ikke rigtig får sovet og som tydeligt har brug for søvnen vil f.eks. ofte starte med at klynke, en blød gråd, der nærmest lyder som en klagen. Herefter bygges gråden op og det bliver til en høj fortvivlet gråd. Et barn som har ondt, græder på en lidt anden måde - her vil gråden være mere som skrig. Barnet skriger, holder måske pause og skriger så igen. Græder barnet længe og har barnet ondt længe, vil gråden ofte blive svagere og ikke lyde helt som "smertegråd" mere…

Uanset hvad, så er gråd altid noget vi skal reagere på og du er nødt til at drøfte det med læge og / eller sundhedsplejerske, så I kan finde ud af, hvad der er galt.

Måske vil det hjælpe dig med en dagsplan, fordi det giver lidt overblik over en dag og jeg vil derfor sende dig en dagsplan, som den kan se ud - udgangspunktet bliver mellem 4-5 måneder, da din dreng er født lidt for tidligt :)

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, ammes igen, når dagen starter, så dagen på den måde starter stille og roligt.

Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur, du må gerne lægge dig med ham og amme ham i søvn i din seng.

Frokost 11: Tilbydes smagsprøver af lidt grød, f.eks. majsgrød, hirsegrød, boghvedegrød, spiser max ½ dl. Vand af kop.

Ammes og/eller flaske og puttes til middagslur. Du må gerne lægge dig med ham og amme ham i søvn i din seng eller putte ham i barnevognen og trille ham en tur, og på den måde prøve at holde ham sovende.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Eftermiddag 15: Ammes

Ammes/flaske og puttes til dagens 3. lur. Hvad tid denne lur ligger afhænger af hvor lang en middagslur han har taget

Aften 18: Ammes efter behov, spiser ofte hyppigt i løbet af aftenen. Her kommer senere hen lidt grøntsagsmos ind, men det er sandsynligvis lidt for tidligt...

Ammes/flaske og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet varierer efter hvor lang dagens 3. lur er og hvor sent den ligger.

Sen aften 23-24: Ammes/flaske

Midt nat 03: Ammes efter behov og sover videre

Der er i denne dagsplan mange amninger lagt ind - det er fordi jeg tænker at din dreng lige nu sandsynligvis både har brug for amning, når han vågner og amning eller flaske, før han skal sove igen. Nogle gange vil han spise store måltider, det man kalder for et hovedmåltid, og andre gange vil han have behov for en tørstslukker - og der skal være plads til begge dele. Som udgangspunkt skal han dog have 6 hovedmåltider dagligt - morgen, formiddag, frokost, eftermiddag, aften og sen aften og derudover kan han som sagt tilbydes brystet som tørstslukker efter behov.

Jeg håber det giver lidt mere overblik og så er det som sagt vigtigt, at du kontakter jeres læge, for at finde ud af, hvad der helt præcist sker hos jer:)

Rigtig meget held og lykke - og stort knus med på vejen! Jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annonce