Annonce

Annonce

Svar: Start i dagpleje og putning


11. december 2013

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Lene

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at Valdemar stortrives og udvikler sig i sund og fin retning. De er helt naturligt at han nu begynder at vise ekstra "mor-glæde" og kan græde, når du går ud af rummet. Når han ikke kan se dig så føler han sig naturligt forladt og alene, han kan ikke forholde sig til, hvor du går hen og ved ikke om du kommer tilbage igen - han oplever bare at du går ...

Det vil være rigtig godt at du snakker med ham, pludrer til ham osv. på afstand, så han kan høre at du er der. Lige kikker frem i døråbningen, så han ser at du er der "hej skat, jeg er lige her" og i takt med at han begynder at kravle, så kan du motivere ham til at søge dig "kom her ud, skat, kom". På den måde lærer han lidt rumfornemmelse og at han kan kalde på dig, lede efter dig - men det tager tid og kræver tålmodighed.

Far kan på samme måde gå med ham ud til dig, så jeres dreng kan se at du er der, far holder ham, snakker, beroliger osv. Du kan give smølfen et lille kys og kram og derefter fortsætte med det du er igang med, så han mærker at du stadig er der for ham, men også fornemmer at det er okay at I er lidt på afstand af hinanden og far kan sagtens tage sig af ham.

Det er den spirende separationsfase, jeres dreng er igang med og den strækker sig ofte ofter 7-10 måneders alderen og dermed også den periode, hvor jeres dreng skal starte op i dagpleje, hvilket naturligt kan give lidt udfordringer. Dagplejer er dog sandsynligvis helt vant til børn og tager det helt roligt.

Det er rigtig godt at du har mulighed for at give ham en rolig indkøring og at du har tiden til det. Jeg vil anbefale at I forsøger at følge en indkøringsplan der ser således ud:

2-3 dage, hvor mor eller far er med hele tiden, signalerer ro, taler med de andre børn og dagplejer og viser jeres dreng, at her er hyggeligt og dejligt at være. Så han er helt tryg ved stedet og ved hende.

2-3 dage, hvor I øver at vinke og gå kortvarigt, lader jeres dreng prøve at spise alene med de andre, lader ham blive skiftet af dagplejer. Hvor hurtigt I skal gå efter aflevering afhænger af, hvordan jeres dreng reagerer. Det kan nogle gange være godt at være der lidt tid først, så jeres dreng får lov til at lande og kommer igang med at lege, hvorefter I så vinker og går. Det kan andre gange være bedre at I går hurtigt og siger farvel med det samme - og afleverer jeres dreng i favnen på dagplejer, der så trøster og hjælper ham videre i dagens aktiviteter og så kommer I igen lidt senere.

2-3 dage, hvor I træner længere tids fravær, lader jeres dreng spise og lege med de ...


Annonce

... andre, blive puttet og taget op af dagplejer. Og hvor I forældre så kommer, når jeres dreng har oplevet både at spise og at sove på stedet og naturligt bliver glad for at vågne og se at mor eller far er der igen :)

Nogle gange går det rigtig fint til at starte med og så finder han pludselig ud af at det er hver dag og ikke kun sjovt og spændende - og så kan reaktionen komme forskudt. Det skal der naturligvis være plads til og det er derfor rigtig godt, at du har ca en måned til indkøring. Det giver mulighed for at tilpasse det hele efter hans behov, og de signaler han sender.

Det vil være en rigtig god idé at I øver at sige "farvel og goddag" i hverdagen. At du og jeres dreng f.eks. siger farvel og vinker i vinduet eller lignende, når far kører - så I på den måde træner lidt det samme som vil ske, når han skal afleveres i dagplejen.

Med den alder han har, vil det også være rigtig godt at lege "borte-tit" fordi det også giver ham lidt fornemmelse for at I er der, selvom I kortvarigt er ude af syne :)

Og så er der jo det med rytmen. Det vil være rigtig godt at du nu øver at han puttes til formiddagslur uden at få flaske først. Han skal i stedet have et mellemmåltid, så han stadig får mad i maven, men flasken skal væk. Han skal evt. puttes 20 minutter senere end du plejer at gøre, for at være sikker på, at han er træt nok, og du kan putte ham med kærtegn, måske en putteklud, putte ham i barnevognen som han kender og er tryg ved - og som han måske kan have med sig i dagplejen :)

Flasken inden middagslur bibeholdes - og det kan dagplejer også give ham :)

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Formiddag 9: Frisk frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur.

Eftermiddag 16: En flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd eller lignende i hånden at gumle på selv. Udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, og forskellige risretter kan være et hit nu :) Vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske og sover videre uden mælk til næste morgen tidlig.

Jeg håber at ovenstående dagsplan og tanker omkring indkøring hjælper jer lidt videre - rigtig meget held og lykke med det hele :)

Og rigtig dejlig jul :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce