Annonce

Annonce

Svar: Vuggestue - 14 mdr.


13. juni 2013

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Line

Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker du kan bruge :)

Det er rigtigt, at din datter ofte i 13-15 måneders alderen kan have en ekstra tryghedsøgende periode - man ser det ofte også i 8-10 måneders alderen, hvor hun begynder at kravle og altså nu igen hvor hun er ca 14 måneder, ofte sammenhængende med at hun begynder at gå. Det at hun motorisk begynder at bevæge sig mere rundt på egen hånd gør, at hun oplever flere ting og skal forholde sig til flere stimuli, men det gør også at hun har ekstra meget brug for at mærke dig, brug for din nærhed og fysiske kontakt. Når hun skal adskille sig og øve sig i at være mere og mere på afstand af dig, så er hun nødt til at føle sig ekstra knyttet til. Man kan ikke adskille sig, hvis ikke man er knyttet til :)

Jeg plejer at sige at hendes mor-depot skal fyldes op, så hun har noget at tære af, når I ikke er sammen. Og derfor er det vigtigt at du er det, giver hende masser af knus, kram og nærhed, når I er sammen, så hun bedre kan være på afstand af dig, når hun er i vuggestue.

Samtidig er hun stadig så lille at hun ikke forstår, hvor du er, når hun ikke kan se dig. Hun ved ikke at du er i køkkenet, når hun er i stuen, ligesom hun ikke ved, hvor du går hen, når du afleverer hende i vuggestue. Hun kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om du kommer igen om 5 minutter eller om 5 timer. Når hun ikke kan se dig, så føler hun sig naturligt forladt og alene.

Og derfor er det rigtig godt at du har bedt om at hun får en fast kontakt pædagog i vuggestue, så hun afleverer hende i favnen på den anden. Derved signalerer du til din datter "når jeg går, så passer pædagogen her på dig" og det er netop vigtigt at hun mærker, at der er nogen for hende og at hun får mulighed for at knytte sig til en anden, der kan tage sig af hende, når du ikke er der. Det er på samme måde rigtig godt, at pædagogen hjælper hende med at sige farvel, at de vinker i vinduet, så hun ser at du går og at pædagogen så hjælper din datter videre, sætter hende igang med at lege og deltage i dagens aktiviteter.

Når pædagogerne har bedt dig om at gå forholdsvist hurtigt, så er det sandsynligvis fordi det at du er der og ikke går, godt kan signalere at noget ikke er som det skal være. Din datter kan godt tolke det at du bliver der, som om at du ikke bryder dig om at aflevere hende og det kan forstærke hendes trang til at komme med dig, det kan altså gøre at hun ikke vil føle sig tryg. På samme måde kan det være en god idé at hun forholdsvist hurtigt deltager i måltiderne sammen med de andre, bliver puttet og prøver at sove i institutionen osv. altså har en længere dag i institutionen, fordi hun naturligt ikke kan klokken, men fornemmer tid ud fra de ting der sker - og hvis hun lærer at du kommer igen efter kort tid, så kan hun måske sidde og spejde mod døren og vente på at du kommer, i stedet for at deltage i dagens aktiviteter og finde roen med dette.

Men det er naturligvis en balance at finde ud af hver gang, hvad hun vil trives bedst med og måske er I hos jer nødt til at gøre sådan, at du i en periode prøver at være hos hende ...


Annonce

... hele tiden, så hun bliver tryg ved stedet, pædagogerne, aktiviteterne osv. netop fordi du er der og når du atter mærker at hun virker tryg, så kan du prøve at gå igen.

Du skal være meget opmærksom på hvad signaler du selv sender. Og jeg får lidt på fornemmelsen at du selv er meget ked af at aflevere hende. Samtidig fortæller du at I hjemme har lidt knas og det gør naturligvis situationen lidt sværere for jer begge - måske skulle far prøve at aflevere hende, for at se om det ændrer noget:)

En anden mulighed er naturligvis dagpleje - her er færre børn og kun en dagplejer at forholde sig til. Fordelen ved dagpleje er netop det lille miljø, som kan virke mere trygt og hjemligt. Der er stadig mulighed for legestue, som dagplejer deltager i, så børnene møder andre børn og voksne. Ulempen kan være, hvis dagplejer bliver syg, skal på kursus eller andet og jeres datter så skal i gæstedagpleje og være sammen med andre børn og voksne, som hun måske ikke kender - hvor i vuggestue afleveres hun altid samme sted og rutinerne er ens uanset hvilken pædagog der er på arbejde.
Der er fordele ved både dagpleje og vuggestue og hvad der passer bedst til jeres datter, kan kun I selv vurdere.

Hun har gået i vuggestue i 1 måned og er stadig rigtigt ked af det og jeg kan godt forstå du synes det er rigtig svært. Efter en måned, så burde du kunne mærke fremgang og jeg synes det er rigtig synd, at du oplever at hun virker helt ulykkelig, når du afleverer hende og også oplever at hun nu "trækker sig ind i sig selv". Det lyder ikke som om at det er blevet særlig meget bedre i de uger der er gået.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Jeg ved ikke hvad muligheder I har, - går du på arbejde, læser du eller? Måske er det noget andet hun skal. Og ja - det er rigtigt at det er uhensigtsmæssigt med 3 ugers sommerferie og at I måske skal starte forfra efter ferien - men sådan er det jo i sommerperioden og det vil være det samme, hvis hun skal i dagpleje. Det lyder som om at du går hjemme og har mulighed for at holde hende hjemme og så lade hende starte op til august? Hvis det er tilfældet, så kan du naturligvis holde hende hjemme og se om ikke hun til den tid vil have lettere ved at blive afleveret, fordi hun er blevet det ældre - nogen garanti er der dog naturligvis ikke, men det er muligt. Og I kan som sagt overveje, om hun så skal tilbage til vuggestuen, som I har valgt i første omgang, eller om hun måske vil trives bedre i dagpleje. Du kan naturligvis altid ringe til dagpleje kontoret, forklare jeres situation og høre, hvad muligheder der er. Om I overhovedet kan få plads afhænger nok også af pladsanvisningen ...

Om du skal stoppe amning afhænger helt af, hvordan I begge har det bedst. Hun skal som udgangspunkt ikke ammes om dagen med den alder hun har, men det vil være helt okay at du ammer hende en gang dagligt, f.eks. inden putning om aftenen, så hun stadig får denne tryghed og så hun får afsluttet dagen på en god måde.

At hun sover dårlig er helt naturligt - hun vil sove dårligt, fordi der sker så store skift i hverdagen og både start i dagpleje eller vuggestue vil ofte give urolige nætter og dårlig søvn.

Jeg håber at ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej og ønsker jer fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Hvor er det altså fedt, at kunne skrive alle sine dumme og til tider overflødige spørgsmål her, og så få et godt og brugbart svar fra dig.

Venligst Susan, mor til Anna 13 måneder


Annonce