Annonce

Annonce

Svar: Indkøring i dagpleje - 20 mdr.


29. marts 2012

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Mamama

Tak for dit brev :)

For nogle børn tager indkøring flere uger og det skal der være plads til og for andre børn går det let og uden større problemer. En god tommelfingerregel er dog at der ikke bør gå mere end 4 uger, før barnet er faldet til og det vil sige fire uger som ikke er afbrudt af sygdom, ferie eller andet, fordi det ofte betyder at man må starte forfra. Hvis indkøringen tager mere end 4 uger og barnet fortsat er ked af at blive afleveret og ulykkelig, når man som forældre går, så bør man overveje om ikke barnet skal være et andet sted, at man skal finde en anden løsning.

En indkøringsplan kunne se således ud:

2-3 dage, hvor du er med hele tiden, signalerer ro, taler med de andre børn og voksne og viser jeres dreng at her er hyggeligt og dejligt at være.

2-3 dage, hvor I øver at vinke og gå kortvarigt, lader jeres dreng prøve at spise alene med de andre, lader ham blive skiftet af en anden voksen. Hvor hurtigt du skal gå efter aflevering afhænger af hvordan jeres dreng reagerer. Nogle gange vil det være godt at være der lidt tid, og hjælpe barnet igang med leg osv. hvorefter man så vinker farvel og går. Andre gange vil det være meget bedre at aflevere ham i favnen på dagplejer og gå med det samme, så det er dagplejer der vinker farvel i vinduet, beroliger og hjælper igang med dagens aktiviteter.

Hvis du bliver hængende for længe i dagplejen, så kan man risikere at han tolker det som om at der er noget du skal holde øje med, at du ikke er tryg ved at aflevere ham og så vil han ikke kunne finde ro ved at blive afleveret. Så kan det i stedet være godt at aflevere ham i favnen på dagplejer, fordi du på den måde direkte signalere at du har tillid til at hun kan passe ham, du overgiver ham direkte i hendes favn "nu passer dagplejer på dig", siger farvel og går.


2-3 dage, hvor I træner længere tids fravær, lader jeres dreng spiser, leger med de andre, puttes til lur og tages op af dagplejer og hvor du så kommer og henter ham, når han har oplevet både at spise og at sove på stedet og naturligt bliver glad for at vågne og se at du er der igen :)

Det kan også være en rigtig god idé at I øver at sige "farvel og goddag" i hverdagene. At sige farvel, når du eller ...


Annonce

... far kører, vinke i vinduet eller lignende og forsøge at efterligne den situation som jeres dreng vil opleve i dagplejen når han afleveres der.

Jeres dreng er så gammel nu at han godt ved at du ikke er forsvundet, selvom han ikke kan se dig. Han forstår godt at "mor kommer igen" og kan godt beroliges med dette. Han forstår ikke tid, men forholder sig til de ting der sker i løbet af dagen, så han lærer stille og roligt at han f.eks. hentes når de har spist frugt om eftermiddagen og det kan være en rigtig god idé at du derfor forsøger at skabe en rytme, som ligner hinanden dag for dag.

Når jeg anbefaler 2-3 dage af gangen, så er det fordi det er vigtigt at finde balancen mellem at gøre ham tryg og ikke give ham en forventning om at I er der i flere timer. Hvis han i en længere periode f.eks. en hel uge eller mere oplever at I altid går og kommer tilbage efter 1-2 timer, så vil han naturligt begynde at forbinde det at være i dagpleje med at det er sådan det er. Det kan gøre at hans indre ur påvirkes og han begynder at sidde og spejde efter jer, fordi han forventer at du kommer ind af døren. Derfor er det udmærket forholdsvist hurtigt at lære ham at han også skal spise og sove i institutionen, så han på den måde mærker hvad det betyder at være der og ved hvad han kan forvente og dermed også være mere rolig omkring det.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Med hensyn til at sove der, så vil han naturligt få en ny rytme og rutine som passer ind i dagplejers måde at gøre det hele på og det kan sagtens tænkes at han vil acceptere det fordi det er "sådan det er der" og det er naturligt anderledes end hjemme .. :) Med den alder han har vil han f.eks. godt kunne starte med at sidde op hvor han skal sove og hun kan putte de andre imens han sidder og kikker og når de andre er lagt til at sove, så vil han måske af sig selv lægge sig ned og sove og dagplejer kan putte ham, berolige osv. Læse en historie eller hvad hun nu gør, når børnene puttes. Han vil spejle sig i de andre børn og sandsynligvis gøre det han ser at de gør ... :)

Hvis han har en puttebamse, vil det være en rigtig god idé at give ham den med. Hvis han ikke har en sådan, vil det være en rigtig god idé at introducere den nu :)

Rigtig meget held og lykke med indkøringen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce