Annonce

Annonce

Svar: Ked af ny børnehave


27. oktober 2010

Kategori:
Alder:
5 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære mor

Jeg kan godt forstå du er ked af det, for det lyder bestemt ikke som om at din dreng trives - og desværre lyder det heller ikke som om at der bliver gjort noget særligt ved lige præcis det problem ...

Det er fint at der er fokus på mobning og at pædagogerne tager dette op som emne med børnene, men det skal jo ikke gå i stedet for at tage sig af de situationer, som sker her og nu - og jeg må indrømme, at der er flere ting i det du skriver, som ikke lyder særlig godt.

For det første undrer det mig, at pædagogen har observeret at din dreng kom grædende ud af 'musikrummet' og så gik derind igen. Bare det at hun ser han græder, bør jo gøre, at hun prøver at finde ud af, hvad der foregår.

Det er meget tankevækkende, at din dreng nu foretrækker at sidde og tegne i stedet for at løbe rundt og lege med de andre. Der er ikke noget i vejen med at tegne og foretrække dette, men da han tidligere har haft mange legekammerater og har leget mere end at tegne, så lyder det jo at netop det at tegne, bliver brugt som en måde at trække sig på.

Hvordan ser hans tegninger ud? Kan du ud af hans tegninger se, hvad han tænker på, hvad følelser der rør sig i ham? Er de dystre, mørke farver osv. eller er det glade tegninger? Er der personer på tegningerne og hvad laver de personer? Prøv at lægge mærke til, hvad det er han tegner og tal med ham om det.

Det er meget fint, at han forsøger at sætte ord på, er ærlig forklarer at han har slået, ...


Annonce

... men at det er fordi de andre børn har holdt ham. Han skal anerkendes for at være ærlig, for at handle og det er vigtigt at du også anerkender ham for at fortælle at de andre drenge driller ham, siger han ikke er sej og at de får ham til at føle sig grim. Men det er naturligvis problematisk at det overhovedet får lov at forekomme!

Og så er det naturligvis problematisk at du ikke oplever at der sker noget efter de samtaler du har haft med lederen i institutionen.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Hvordan er muligheden for at få en anden institution og hvordan er optageområdet i forhold til at han skal starte i skole til næste år? Man er jo et eller andet sted nødt til at overveje om han vil skulle gå i skole med disse drenge de næste år frem - skal han det, så er der to muligheder. Det ene er at I sætter alt ind på at de skal blive gode venner og lære at finde ud af det sammen, inviterer drengene hjem, holder en lille fest, hvor de hygger sig sammen i et par timer, lærer hinanden bedre at kende osv.. Det andet er, at I flytter ham og håber at han med nogle andre børn, vil kunne nå at danne et socialt netværk inden han skal i skole.

Det er rigtigt at der har været mange skift i jeres liv på det sidste og det kan naturligvis godt gøre ham lidt ekstra følsom lige nu, men det berettiger absolut ikke til at han skal være så ked af at komme af sted, og føle sig så alene og holdt udenfor.

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce