Svar: Morglad, bider, sprog, aftenputning og natteskræk

---

Hej Marianne

Jeres dreng gennemgår lige nu en meget stor udvikling. Han øver sin selvstændighed og bevæger sig nu mere og mere rundt i verden på egen hånd. Han er i stand til at løbe, klatre op osv. og han nyder at kunne udforske og opleve mere selvstændigt.

Samtidig er han stadig så lille at han ikke har nogen rigtig fornemmelse for fare, han begynder at få det nu, fordi han stille og roligt oplever mere modstand i hverdagen. Det er modstand, som handler om at I stiller flere krav, siger mere "Nej!", holder fast i ham fordi han ikke må løbe ud på vejen osv. ligesom han også selv klatrer op og finde ud af at han ikke kan komme ned. Han falder og slår sig, der går hul på knæet og det gør ondt. Altså en spirende fornemmelse for at verden ikke er lutter lagkage, det kan faktisk være lidt hårdt at være ham ... :)

Det betyder også at han naturligt søger ekstra tryghed og fysisk kontakt og hos jer altså mere hos mor end hos far. Måske har du en lidt anden rolle end far, måske er det dig der er den mere omsorgsfulde og den der trøster, hvor far er mere den der tumler og leger vildt. Hvis rollerne er sådan hos jer, som de er i de fleste familier, så er det naturligt at han nogle gange søger mor lidt ekstra lige nu. Det vigtigste er at han stadig bruger sin far og nyder at lave far-søn ting og at I prioriterer dette.

Det er også super vigtigt at du bakker op om at far godt kan. Når det drejer sig om at hælde mælk op eller servere maden, så må du meget gerne sige "far hælder mælken op, far er rigtig god til at hælde mælk" eller hvad det nu kan være. Så han ser og hører at du er fuldstændig enig med far i at det er en rolle som far naturligvis godt kan påtage sig. Det støtter du op om. Samtidig skal I naturligvis overveje, hvornår og om det altid er nødvendigt at tage denne 'konflikt', for hvis det giver fred og fordragelighed at det er mor som gør det og middagen så forløber uproblematisk, så synes jeg heller ikke I skal gøre et stort nummer ud af det.

Børn i jeres drengs alder får det der hedder fortvivlelsesanfald. Når jeres dreng får anfald af fortvivlelse, så er han ikke uartig men oprigtigt ked af det. Han er skuffet over at tingene ikke er, som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget bestemt,- skoene driller, maden falder af skeen osv. Det er ofte små bitte ting som i jeres øjne virker som bagateller, men som for ham betyder rigtig meget. Det har han brug for at I forstår, han har brug for en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at han ikke kan se mere fjernsyn fordi I skal køre nu, eller det er rigtigt irriterende at I giver ham et æble, når han hellere ville have haft en banan...

I kan godt blive vrede på ham, kalde ham hysterisk, sende ham på værelset eller i seng og det vil formentlig få ham til at holde op med at græde lidt, men det hjælper ham ikke på sigt. Når han har fortvivlelsesanfald, så har han brug for at I sidder med ham, holder om ham og beroliger ham. Hvis du prøver at gå fra ham, så vil han gå grædende efter dig "gå ikke fra mig mor", fordi han har brug for din hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear. At gå fra ham i sådanne situationer eller ignorere ham er derfor ikke hensigtsmæssigt - der har han brug for trøst, hjælp til at få samling på sig selv. Og du skal naturligvis sikre dig at han ikke kan gøre skade på sig selv.

Det er som du beskriver "tingene skal foregå på helt bestemte måder og gør de ikke det, så bryder han helt sammen". Det betyder ikke at han skal have sin vilje og at alt skal gå efter hans hoved, men I skal overveje hvilke konflikter I tager. For nogle gange er der ikke noget i vejen for at det er som han gerne vil :)

Det er meget fint at I sammen med et "Nej!" lader en handling følge med, som f.eks. at fjerne tallerkenen eller sætte ham ned fra bordet og afslutte måltidet. Det at en handling følger med, vil gøre at han naturligt bedre vil kunne huske, at det her ville I ikke have, her gik han over en grænse.

Når han bider jer, kan det skyldes rigtig mange ting. Selvom han er god til at tale og du oplever hans sprog veludviklet, så er det ikke det samme, som at han kan sætte ord på sine følelser. Han kan måske sige "du er dum" eller "jeg er sur", men følelsen af at føle sig uretfærdigt behandlet, føle sig truet, overset eller lignende, det har han ikke ord til at beskrive og det er netop ofte disse ting, som ligger til grund for at barnet bidder.

Når børn bider, slår, sparker, river i hår ...

---

---

... osv. så skyldes det ofte:

- vrede der løber af med barnet. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som barnet til sidst ikke kan kontrollere.

- Det kan være forsvar, situationer, hvor barnet føler sig trængt op i en krop, hvor barnet oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her".

- Det kan ske som reaktion på at der ikke bliver lyttet, at man ikke har opmærksomheden på barnet, at man ikke ser, ikke hører, ikke lytter - derfor må barnet gøre opmærksom på sig selv på denne måde

- Det kan være det eneste der virker

- Det kan være en erfaring som barnet har med sig, at voksne f.eks. river barnet væk ved at tage det i armen, at voksne giver små 'rap over fingrene' når de siger nej, at voksne bider barnet for at lære barnet at de ikke må bide, det gør ondt.

- Det kan også være imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden.

- Det kan være fuldstændig impulsivt, som komme ud af den blå luft, hvor ingen kan forklare hvorfor

- Det kan være kommet så langt at barnet lever op til rollen som den der skubber eller bider. Barnets adfærd bliver forstærket af forventninger og gentagende irettesættelser.

---

---

Når jeres dreng bider jer, så sker det ofte i forbindelse med at han får et nej og føler sig uretfærdigt behandlet. Det er helt naturligt at han reagerer fysisk og det handler om at han trods sit veludviklede sprog ikke har ord til at beskrive sine følelser og frustrationer.

At han nogle gange starter en sætning med øhhh, kan være noget han har hørt andre gøre og derfor efterligner ... Det kan også have noget at gøre med, at han gerne vil skynde sig at fortælle jer noget imens kontakten er der. Prøv derfor at give jer rigtig god tid, når I taler med ham. Sæt jer ned i børnehøjde, se ham i øjnene, hold fokus og vær oprigtigt interesseret og vis ham at I har tid til at vente på at han får formuleret det han gerne vil :)

Putning om aftenen - min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" udkommer den 15. april og det vil måske hjælpe jer at læse den :) Her kan I også læse om natteskræk og de problemer I har i den forbindelse.

Med hensyn til at putningen trækker ud, så lyder det umiddelbart som om at I er kommet ind i en rytme, hvor jeres dreng forventer at det er sådan putteritualet er. I har fået en vane med at sidde i gyngestolen med ham og putte i en time før han kan puttes i sin seng og sove. For at få ændret på dette er I derfor nødt til at afkorte hele seancen og det gør I bedst ved at putte ham så sent, at I er sikre på at han er træt nok til at sove.

I skal altså putte ham kl. 21, hvis det er der I erfaringsmæssigt ved at han normalt vil kunne falde i søvn, for at få afkortet selve putteseancen og få skabt en vane med at det at skulle sove ikke tager mere end måske 15 minutter. Når han næste aften skal puttes, så putter I ham så 10-15 minutter tidligere, samme princip og rutiner som aftenen før. næste aften puttes han så igen lidt tidligere og sådan bliver I ved indtil puttetidspunktet og rutinen passer jer alle.

Derudover lyder det jo også som om at jeres dreng har brug for meget nærhed og fysisk kontakt for at falde i søvn og selvom han ikke er ret gammel, så kan I overveje om han allerede nu skulle have en juniorseng. Det vil give jer mulighed for at sidde hos ham, I kan være på sengekanten, give ham fysisk kontakt, lade ham have sine fødder på jeres lår og således mærke jer samtidig med at han stadig selv ligger i sin seng. I vil kunne sidde og læse for ham og han kan samtidig mærke jeres nærhed.

Natteskræk er ofte forfærdeligt for forældre at opleve, for det kan se meget voldsomt ud. Natteskræk en delvis opvågning af den dybeste non-REM-søvn og det betyder at barnet faktisk sover, selvom det ofte ser vågen ud. Det er også derfor jeres dreng ikke vil lade sig trøste, skubber jer væk og taler usammenhængende.

Da det forekommer imens han sover, så er det normalt uhensigtsmæssigt at tænde lys og tage ham op. Det vil forvirre ham ekstra meget, hvis han vækkes. Så prøv i stedet at tage det roligt og se om I ikke kan få ham lagt ned igen og få ham til at sove videre. Lad være med at tale for meget til ham, jeres stemmer bliver hurtigt en del af hans drøm. Pres ham ikke til at blive holdt om, da han vil afvise dette og det vil også frustrere jer selv.

De fleste børn vokser fra det, men nogle børn har det i voldsommere grad en andre ...

Håber jeg er kommet nogenlunde rundt omkring det hele, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---