Annonce

Annonce

Svar: Dagpleje hos mor


14. november 2009

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Det er helt naturligt at så lille en dreng bliver frustreret, når fremmede børn pludselig invaderer jeres hjem og ikke mindst invaderer hans mor ... Han forstår jo ikke at dit forhold til ham er anderledes, han ved ikke at du har andre følelser for ham - han ser jo hvordan du sidder med de andre børn, kærtegner, trøster, beroliger, smiler, snakker, giver dem mad osv. osv. og det føler han naturligvis som en trussel.

Han vender sig til det, har vænnet sig til det andet barn, men når der kommer en ny, så er der en ny trussel og det viser han dig. Han er tydeligvis ikke glad for den nye rival og gør alt hvad han kan for at fortælle dig det :)

Man kan let komme til at stå i et dilemma, når man skal passe både eget og andres børn. Man skal jo behandle børnene ens og være der for dem alle og samtidig naturligvis også være mor for sit barn - det er svært. Det kan gå ud over både de andre børn i dagplejen men også ens eget barn ...

Ofte er det dog et spørgsmål om en periode, hvor eget barn lige skal vende sig til det hele og finde ud af situationen. Jeg kan dog forstå at du nu har valgt at sende din egen dreng ...


Annonce

... til en anden dagplejer om et par måneder og det lyder som et udmærket valg for jer. Selvom situationen i dit hjem vil være anderledes og han måske har vænnet sig til at dele mor med de andre, så vil det at være hos en anden dagplejer jo for ham være helt anderledes og sådan noget som protest over at sove middagslur vil måske slet ikke forekomme hos en anden ... Man kunne jo forestille sig at han netop, når de andre børn sover, naturligt ser en mulighed for at have mor for sig selv :)

Spørgsmålet er derfor om ikke det er sådan noget der spiller ind hos jer. Det lyder som om at du skal give det lidt tid og forsøge at være der så meget for ham som du kan, især når de andre børn ikke er der, så han stadig mærker at mor er der for ham og at du ikke 'glemmer' ham :)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Prøv at forestille dig at hans depot af mor ligesom skal fyldes lidt ekstra op, så der er noget at tære af, når de andre børn er der og tager din opmærksomhed. Jo mere mor der er at tære af, jo mere sikker han føler sig på dig og din kontakt, jo bedre vil han kunne klare at dele dig med de andre.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Vådservietter baby

Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.

Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.

Overvej også, om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce