Annonce

Annonce

Svar: Vægt og nattesøvn


30. september 2009

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære trætte mor

Tak for dine pæne ord til mig - jeg tror det er en af mine styrker at kunne gennemskue breve, som er skrevet af trætte mødre ... :)

Jeg er helt enig med din sundhedsplejerske i at det er en god idé at give flaske. Det er en rigtig god idé at gøre det om aftenen og spørgsmålet er om ikke det også er en god idé at gøre det en gang i løbet af dagen - efter behov.

Jeg synes det er rigtig flot at du har ammet indtil nu, jeg ved fra dine tidligere breve, at det ikke lykkedes for dig at amme din datter og det er super flot at du denne gang har kunne amme fuldt i 3 måneder. At du nu er nødt til at supplere med en flaske er helt okay - der er jo ikke tale om at amningen på nuværende tidspunkt erstattes af flaske, modermælkserstatningen skal bruges som supplement - både for at sikre din dreng bedre søvn, men bestemt også for at øge hans vægt, så han ikke falder yderligere på kurven :)

Samtidig er der jo den fordel ved flaske, at den kan far også give og det frigiver tid til din datter, som du har dårlig samvittighed overfor. Når man har to børn og er en familie på fire, så er der bare andre prioriteringer og det er super vigtigt at hele familien fungerer.

Jeg vil derfor anbefale dig at du fortsat ammer det du ...


Annonce

... gerne vil og som din dreng viser behov for. Det vil sige, at du følger princippet med at amme når han vågner af en lur, som du plejer (jvf. tidligere brev/svar) og der hvor du så normalt ville amme igen inden han skal sove - her må du vurdere hvorvidt du vil lægge til brystet eller give en flaske.

Jeg forestiller mig at du nogle gange vil kunne lægge til og fornemme at du har fint med mælk, han falder til ro og sover fint bagefter. Andre gange vil du sandsynligvis kunne mærke at du ikke har så meget mælk og du har brug for at han sover et lidt længere stræk og her skal du så give ham flasken.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

På sigt vil din mælkemængde naturligt nedsættes, når du giver flaske og ikke får brystet stimuleret. Men den mælk der er, får han jo glæde af og du må også tænke på hans vægt og hele familiens trivsel.

Jeg tror du har fuldstændig ret i at der er en sammenhæng mellem den natlige uro, din nedsatte mælkemængde (træthed og stress) og hans mindre vægtøgning. Så for at du kan få sovet og finde roen og overskuddet, så er det fint at supplere med mme på flaske. Den mælk han får hos dig er jo stadig rigtig god - det er lige nu ikke et spørgsmål om enten eller men et spørgsmål om både og :)

Så grønt lys herfra - fortsat held og lykke alle sammen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce