Annonce

Annonce

Svar: Pludseligt fald i vægtstigning, arp, dellepleje, flere sprog


8. august 2009

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Fie

Det er vigtigt at du fortsat sørger for at din datter tilbydes den mængde mælk hun har behov for og du udregner hendes behov ved at give hende ca 1/6 af hendes vægt. Det vil sige, at hvis hun vejer 6100 gram, så skal hun altså have 1000-1050ml mme / modermælk i døgnet.

Hvis hun derudover virker varm og til at have behov for ekstra væske, fordi I bor hvor temperaturene er høje, så er det helt okay, at du giver hende lidt kogt vand som tørstslukker - men det skal være små mængder og det er vigtigt at hendes indtag af mælk er nogenlunde stabilt. Det er via mælken at hun skal have sin næring.

Hvis du både ammer og giver flaske, så er det naturligvis svært at vide helt hvor meget hun får og hvor meget ekstra hun har behov for. Du skriver at hun normalt bliver suppleret med lidt mme og at hun har tabt sig efter at du er holdt op med dette. Det lyder altså som om at hun har behov for det supplement og at du skal til at indføre det igen.

Vægten kan godt stagnere i en periode og du kan naturligvis ikke forvente at hun bliver ved med at tage lige meget på, men det er et forholdsvis stort spring at gå fra knap 400g om ugen til 100g om ugen og ud fra det du fortæller, så skønner jeg altså at supplement med mme stadig er nødvendigt :)

Arp i hovedbunden ses som gullige fedtede skæl og de kan sidde både i hovedbund, pande og ned i øjenbryn. Det fjernes bedst ved at smøre hendes hovedbund og hår ind i lidt olie, som du lader sidde i nogle timer under en bomuldshue og herefter vasker du hendes hår med en mild uparfumeret flydende sæbe og reder så den godt opblødte arp ud af håret med en tættekam. Du skal vaske hår og hovedbund med bløde cirkulære bevægelser og du skal redde mod håret for at få arpen redt ud. Altså rejse håret op hele vejen rundt og så lægge det pænt ned igen bagefter.

Når I er ude, så er det vigtigt at hun bliver skærmet for solen, men det er også vigtigt at hun får luft til sit hår og hovedbund. Du må derfor prøve at finde balancen mellem at hun skal have solhat på og at hun kan sidde under en parasol uden hat, så der kommer luft til hovedbunden :)

Michelin-baby det ...


Annonce

... hører sig til :) men det giver ofte lidt problemer med hudfolderne. Store børn sveder ofte lidt mere end andre børn og de er rigtigt gode til at samle skidt imellem deres deller ...

Det er vigtigt at hun bliver holdt ren og tør i folderne, da hun ellers risikerer at få svamp. Hvis hun bliver helt rød, hudløs, får knopper og huden synligt er irriteret, så har hun sandsynligvis allerede svamp og skal behandles med en speciel salve mod dette (I DK fåes det på recept hos lægen).

Du kan holde hudfolderne rene med rent vand, evt. vaske med lidt mild uparfumeret sæbe som intimsæbe, - Vivag eller Lactacyd (måske kan du finde noget tilsvarende) med en mild hudvenlig pH), sæben skal vaskes af og så må du duptørre med et bomuldsklæde som ikke fnulrer eller du kan føntørre hende eller bruge en blæser. Nogle familier bruger en hånd-ventilator som kan køre på batteri.

Under hagen gør du det samme og så sørger du for at hun ligger så meget på maven som mulig, så hovedet løftes op og der kommer luft til mellem dobbelthagerne :)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Med hensyn til tosprogede børn, så anbefales det normalt at man taler sit modersmål til barnet. Når man taler på sit modersmål, så vil man helt naturligt have mange flere følelser og nuancer med i sproget. Derfor er det vigtigt at man taler, synger sange, læser bøger osv. på sit modersmål.

Det siges ofte at børn der skal forholde sig til to sprog, vil være senere til at tale end andre børn. Det er dog en sandhed med modifikationer. Det handler nemlig om at barnets ordforråd naturligt vil bestå af to sprog, barnets ordforråd vil normalt være alderssvarende og barnet vil naturligt blande de to sprog. Små børn skelner ikke mellem om de taler det ene eller det andet, de vælger det ord de kender, de bruger det sprog de normalt hører.

Hvis man således taler begge sprog, så vil man ingen problemer have med at forstå barnet og det er uden betydning at barnet blander de to sprog. Men taler man kun det ene sprog, så vil det naturligvis kunne lyde som om at barnets ordforråd er mindre end man kunne forvente :)

Jeg håber du kan bruge lidt omkring ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce