Annonce

Annonce

Svar: Mad og lege selv


25. marts 2009

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Når man er 14 måneder gammel, vil det være helt relevant at skifte købegrøden ud med hjemmelavet grød og for at vende ham til klumperne, som en hjemmelavet havregrød naturligt indeholder, så synes jeg du skal prøve at mixe de to grødtyper med hinanden. Altså ikke tilbyde enten købegrød eller hjemmelavet, men blande dem sammen.

Han skal jo lære at spise hjemmelavet grød og mad, han kan ikke leve af færdige produkter resten af sine dage - det bliver også dyrt i længden :o) Så prøv at mixe de to, så det købte stille og roligt udgør mindre og mindre af portionen og det hjemmelavede tilsidst er det han får.

Havregryn er meget forskellige i smag og hårdhed, prøv derfor at lave havregrøden af en type, som giver en naturlig blød grød. Prøv f.eks. at købe økologiske havregryn fra kornkammeret. At han afviser den hjemmelavede grød, kan godt have noget at gøre med hvad type havregryn du bruger, for der er stor forskel på dem :o)

Med hensyn til eftermiddagsmåltid, så lyder det som en rigtig god idé at tilbyde jeres dreng lidt mad om eftermiddagen. Derudover kan han få lidt 'før aftensmad' da mange børn faktisk også er sultne igen kl. 17 og da de fleste af os først er klar med aftensmaden 18-18.30, så vil det være fint med lidt mad der også ...

En plan for dagen til et 14 måneders barn kan se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, letmælk af kop

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, marmelade, ½ banan eller anden frisk frugt eller bær i hånden, vand af kop.

Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg af kød og fisk. Tilbehør af kogte grøntsager, frikadeller, pastaskruer, kyllingelår osv. hvad I nu har. Vand af kop.

Eftermiddag 15.30: ½ bolle med smør, ost, en lille portion tykmælk, yoghurt eller lignende med frugtmos, rugbrødsdrys, müsli (uden honning el. chokolade), ½ banan eller anden frisk frugt. Vand af kop

Før aftensmad 17: En tallerken med lidt forskelligt grønt, ærter, majs, gulerod, agurk, rød peberfrugt, avokado eller lignende. Hvis han har fået grønt her, så betyder det mindre hvor meget der glider ned ved middagsbordet.

Aften 18-18.30: Familiemad, spiser det samme som I andre. Ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs osv. Letmælk af kop.

Suppleres med en godnatgrød som nu og puttes til natten.

Hvis det passer fint ind i jeres hverdag at spise allerede kl. 17.30, så er det rigtig fint, så behøver I ikke give ham et 'før måltid' inden aftensmaden. Det er dog vigtigt at I spiser sammen og det er vigtigt at I spiser samme mad ...

Du skriver at han leger meget med maden og dette kan være helt naturligt for hans alder og udvikling, det burde ikke hænge sammen med at han har fået eftermiddagsmad kl. ...


Annonce

... 15.30. Men du skriver også at han ofte får f.eks. sin grød imens han leger og jeg tænker her, at det er ret vigtigt at I nu begynder at adskille de to ting fra hinanden:

Når man spiser så sidder man i sin høje stol ved bordet, når man leger, så sidder man på gulvet og leger. Han skal forbinde det at sidde i høj stol med at skulle spise og I skal væk fra det med lige at give ham en skefuld hist og pist, når han leger. I skal spise sammen og I skal spise samme mad. Der må gerne være lidt regler her :o)

Med hensyn til at lege selv, så er det helt naturligt at han endnu ikke kan dette, men har brug for at dele sin oplevelser med jer, pege, få jer til at sætte ord på. Han har brug for at I viser ham hvordan man sætter klodserne sammen osv. og så spejler han sig i jer, forsøger at gøre som han ser I gør. Han skal naturligvis have noget legetøj, som interesserer ham og som passer til hans alder.

Lege som jeres dreng bliver bedre og bedre til at klare alene er f.eks. ting, der kan puttes i, tages ud, sættes på, skubbes og trækkes. Store kasser der kan flyttes rundt med, puttes ting op i, kasser der kan væltes, bolde, balloner (men pas på hvis de springer). Papir/blade der kan rives i stykker, samle-/ringpyramide, hammerbræt, simpel puttekasse, lege med sand og vand, tom emballage, se på billeder i en bog, høre/lytte/danse til musik.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Men lige nu har han brug for at du sætter ord på og han vil gerne lære og udforske, - hvad er det, hvordan virker det osv. Han søger også din opmærksomhed og han har brug for din accept og deltagelse af hans leg. Man taler om et fælles tredie, hvor I to fælles kigger på et stykke legetøj, en bil på vejen, en fugl i træet osv. og hvor man fælles deler den oplevelse og taler om det, taler om hvad I ser, hvad den siger osv. Børn har brug for disse fælles oplevelser og det har ikke noget at gøre med, at han ikke er selvstændig, snarere tværtimod. Han udvikler sig helt normalt, som han skal.

Det samme gælder hans temperament. Han bliver nemlig virkelig sur og frustreret, fortvivlet, når ting ikke går som han gerne vil. Når han kaster sig i gulvet, så skal I naturligvis sørge for at være i nærheden, så han ikke gør skade på sig selv og så må I forsøge at berolige ham, betrygge ham i at det er okay. I skal vise ham at I godt kan rumme, at han har det som han har det. Det betyder at I ikke forsøger at ændre på det og at I ikke tager det personligt. I er der, I forstår godt at det er svært, det hele skal nok gå ...

Hvis han føler at I forstår ham, hvis han føler sig lyttet til, så er det lettere for ham at slappe af og acceptere det nej I har givet :o)

Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en fantastisk brevkasse og nogle fantastiske og velskrevne bøger. Begge dele har ofte hjulpet os siden vi blev forældre for ca. 1½ år siden!

Tak fra familien i København.


Annonce