Annonce

Annonce

Svar: Opdragelse, pasningsform og brystafvænning


28. februar 2009

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Tina

Tak for dit brev og dine pæne ord til mig, rigtig dejligt at høre at du har kunne bruge mit svar og oplever at jeg sætter mig ind i situationen og svarer omsorgsfuldt - det er jeg meget glad for at vide :o)

I forhold til opdragelse, så vil det i situationen ved bordet være en rigtig god idé at du fortælle Alma hvad du gerne vil have hende til og prøver at motivere hende til det, mere end at du skælder hende ud. Det vil sige, at hvis hun leger med maden, smider den på gulvet osv. så prøv at motivere hende til at putte den i munden i stedet: "Nej Alma, ikke ned på gulvet, ind i munden, mmm mam mam, smager godt, ind i munden skat.." eller hvad du nu kan sige.

Børn vil som regel gerne gøre det som gør deres forældre stolte af dem, gør deres forældre glade, men hun skal jo vide hvad det er, for at kunne gøre det :o)

Hvis hun er træt og begynder at lege med maden fordi hun ikke kan overskue tallerkenen og måltidet, så vil det være rigtig godt at du hjælper hende. Med den alder hun har, er det rigtig vigtigt at lade hende spise selv, når hun viser behov for dette og så supplere med lidt mos på en ske eller lignende, når hun mister fokus. Altså stadig både og: "Er du træt, nu skal mor hjælpe dig, se her, mmm lækkert, vil du smage lidt fra mors tallerken..." osv.

Hvis hun banker skeen i bordet, hamrer med tallerkenen, vælter glasset osv. så skal man her medtænke at hun også har en alder, hvor hun naturligt undersøger og prøver at lade lyde, ser hvad der sker osv. Derfor er det godt at give hende alternativer, således at hvis hun godt kan lidt at slå på ting, frembringe lyde så er alternativet "Nej, ikke slå i bordet, se her, du kan slå på trommen i stedet for" og altså afbryde måltidet og sætte hende til at lege med noget, som er beregnet til at frembringe lyd med.

Hvis hun gentagende gange vælter sit glas for at se mælken flyde ud over bordet og dryppe ned på gulvet, så anerkend hendes lyst til at udforske dette og giv hende en vandkande og små bøtter, flasker osv. hun kan lege med i badekaret osv.

Anderledes er det dog, hvis hun bevidst gør noget hun ved hun ikke må og gør det for at se din reaktion. Her skal du naturligvis vise hende at det må hun ikke, det vil du ikke have. Ofte kommer vi til at grine, hvilket er uhensigtsmæssigt, fordi barnet så tror at det gør noget godt. Derfor er det vigtigt at du med din mimik og din stemme fortæller hende at "Nej!" det her må du ikke.

Hvis nej ikke virker, og hun gør det igen, så fjernes tallerkenen eller hun fjernes selv fra bordet, så er hun færdig med at spise - på den måde følger en handling med.

Med hensyn til at blive passet af andre, så lyder det som om at Alma har et nært forhold til dine forældre og også føler sig tryg ved din veninde. Hun har altså dig som primær omsorgsperson, men er også knyttet til andre, der kan fungerer som sekundære omsorgspersoner, når mor ikke er til stede. Det er rigtig fint og lyder sundt og godt.

Man kan ikke hærde børn til at blive passet ude. Det vil sige, at du kan ikke lade hende passe af en masse forskellige eller lade hende blive passet meget i håb om at indkøringen så går bedre. Det kan godt være at den vil gøre det, fordi hun er vant til at blive afleveret her og der og alle steder, men det vil ikke være det bedste for hende.

Som udgangspunkt vil det være bedst, hvis hun er hos dig og når du ikke er tilstede, så afleverer du hende i favn på en anden med besked om at "Nu passer mormor på dig" og så går du. Ved at give hende til en anden, så viser du hende, at du er tryg ved den person og det kan hun også være. Du viser hende at hun kan tage det roligt, at det er okay.

Det er meget svært at sige, hvad der vil være bedst for Alma - at komme i vuggestue og blive afleveret samme sted hver dag, vil umiddelbart være trygt og godt. Genkendelighed giver tryghed og det er et sted, hvor hun jo skal være længe.

Men nu er situationen sådan at hun ikke kan starte i vuggestue til tiden og så er muligheden med at du går ned i tid og passer hende hjemme og får andre til at tage over nogle dage - en fin løsning. Har du noget valg? At forlænge din orlov er også meget at forlange, det koster mange ...


Annonce

... penge og det er svært at få tingene til at løbe rundt, når man er alene ...

Jeg ved ikke hvordan dine forældre arbejder og har mulighed for at holde fri, og jeg ved heller ikke hvad din veninde, reservebedste osv. har af muligheder. Men kunne det tænkes at man kunne lave en fast ordning, så hun f.eks. blev fast passet tirsdag og torsdag og du så var hjemme hos hende mandag, onsdag og fredag lørdag søndag. Altså at du startede på arbejde 2 gange om ugen og så ellers var hjemme hos hende de andre dage?

Jo mere gennemgående ordning, jo mere gennemgående pasning (altså samme person) jo bedre er det for hende. Jo flere skift og uregelmæssighed, jo mere utrygt bliver det. Men igen - børn er også forskellige og nogle børn klarer mange skift uden at reagere på det, andre bliver kede af det og synligt stresset over det ...

Du kan også overveje muligheden med en Privat Børnepasning. Det er en pasningsordning, hvor du kan få tilskud til at ansætte din egen børnepasser eller hvor du går sammen med et andet forældrepar (f.eks. fra mødregruppen) og ansætter en fælles børnepasser. Måske kan du også finde et barn som allerede bliver passet privat og hvor din datter kan være med i ordningen indtil der bliver plads. Jeg ved at Privat Børnepasning er en mulighed i den kommune du bor og barnet bevarer sin anciennitet ventelisten, selvom I benytter den private børnepasningsordning.

Jeg tænker også at du som enlig mor må være berettiget til at få en plads og måske har fortrinsret til visse institutioner, ligesom familier med søskende i institutionen i forvejen ofte også har fortrinsret. jeg synes du skal kontakte pladsanvisningen og tale med dem om hvad muligheder du har og fortælle dem at du er alene og at I derfor ikke er to forældre der kan tage over og skiftes til at arbejde/holde orlov - samt det økonomiske aspekt der ligger i at være alene ...

Med hensyn til amning og hvornår man skal stoppe med at amme, så er der jo mange delte meninger om dette. De fleste børn vil mellem 10-12 måneders alderen gå fra amning 2 gange dagligt til 1 gang dagligt og denne ene amning kan så bibeholdes efter 12 måneders alderen og ligeså længe både mor og barn har det godt med det.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det er altid lettest at stoppe amning, når både mor og barn er klar til det og føler tidspunktet er det rette. Min erfaring siger mig, at hvis man bliver ved med at amme efter 12 måneders alderen, så vil det normalt være mor der skal sige fra. Man kan ikke forvente at barnet selv siger fra i denne alder.

Sundhedsstyrelsen anbefaler amning til 12 måneder og gerne længere. WHO anbefaler amning til barnet er 2 år, det har blandt andet betydning i forhold til brystkræft - risikoen for brystkræft hos kvinder falder jo længere tid de ammer. Samtidig skal man dog også huske på at vi i DK ikke har behov for at amme i årevis, når det handler om børns sundhed. Vi har i Danmark ikke problemer med rent drikkevand eller lignende og der er således ikke sundhedsmæssigt behov for at blive ammet i flere år, som der kan være i andre lande.

Det skal her også nævnes at i Danmark er vores bryster en del af vores sexualitet og derfor vil det for mange være grænseoverskridende at amme et barn som er mere end 1-2 år gammelt. Det er helt fint og acceptabelt at amme et spædbarn eller en baby, men når barnet når den alder, hvor man går hånd i hånd med mor ind og lægger sig i dobbeltsengen, så bliver det for mange grænseoverskridende. Simpelthen fordi det at ligge sammen i sengen og have så tæt fysisk kontakt forbindes med noget sexuelt i vores kultur…

Tidspunktet for ammestop må derfor afhænge helt af hvordan man som mor og barn har det bedst og det er vigtigt at lytte til sit barn og de signaler barnet sender. Måske vil din datter selv begynde at sige fra, når hun stille og roligt får mindre og mindre bryst, måske er det dig, der skal sige at nu er det slut og at mærke effekten af et "clean cut" er nok ikke så tosset, det lyder som om at du er begyndt at få lyst til at 'få dig selv' igen og et er helt fint.

Am du din datter 1-2 gange dagligt som det bedst passer og se så hvornår det passer jer at slutte helt :o)

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dine fantastiske sider - det er dejligt at kunne skrive til dig, når man bor i Italien hvor der ikke findes sundhedsplejerske ;o)

Kærlig hilsner
Tanya fra Italien


Annonce