Annonce

Annonce

Svar: Vil kun sove udenfor og overgang til flaske


25. februar 2009

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Christina

Det lyder umiddelbart som om at din datter er meget tryg ved at sove i barnevogn. Det lyder som om at hun falder til ro og har lettere ved at overgive sig til søvnen, når hun ligger under barnevognskalechen og dermed er mere skærmet mod verden. Det lyder også som om at du selv har haft denne tanke og derfor har overvejet muligheden, at få en ekstra barnevogn i lejligheden ...

Det er rigtigt, at det er dyrt at købe to nye vogne. Men du kunne jo overveje at købe en brugt, som kun skulle fungere som sovevogn. Du kunne også overveje om det var muligt at tage barnevognskassen op i lejligheden, så hun kunne ligge i sin kasse og sove ...

Ellers er det jo et spørgsmål om at lære hende at sove uden at være i barnevogn, hvilket hun jo også skal om natten. Og nu hvor du er begyndt at give flaske, så gør flasken til en del af putteritualet, så hun forbinder det at få flaske med at skulle sove, finde roen og put hende derefter hvor du ønsker hun skal kunne falde i søvn. Sid lidt med hende, berolig hende og put hende så på det tidspunkt hvor hun lige når at opfatte hvor du lægger hende og stadig er vågen nok til at registrere at hun bliver flyttet - men er træt nok til at falde i søvn og sove videre.

Jeg kan godt forstå at det er hårdt at stoppe amning og at det virker ekstra hårdt, når du fornemmer at din datter søger brystet og du så må give hende flaske i stedet. Det er dog godt at hun tager flasken og at du kan fornemme at hun sover bedre om natten - det er rigtig meget værd.

Kropskontakt og fysisk nærhed kan ...


Annonce

... hun sagtens få uden at blive ammet og måske netop dette skulle du udnytte og give hende, når hun ikke kan finde roen og sove inde. De dage, hvor du ikke har mulighed for at give hende middagslur i barnevognen, kan du evt. lægge dig med hende i jeres seng. Du skal naturligvis sikre dig at hun ikke kan falde ud af sengen og komme til skade, men du kan godt putte med hende og på den måde hjælpe hende til ro på de tidspunkter.

På de øvrige tidspunkter af dagen, når hun skal sove formiddagslur og powernappe om eftermiddagen, vil det dog være rigtig godt, hvis du kunne putte hende uden din tætte fysiske afhængighed så hun ikke kommer ind i en vane med at hun kun kan sove op af dig ... ;o)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

En anden mulighed er at putte hende i en voksipose, duni-duo, drømmepose osv. hvad de nu hedder alle sammen. Posen kan bruges både i barnevogn og i tremmesengen og det vil således være den, der er den gennemgående, posen er det genkendelige og at blive puttet i den vil være det hun forbinder med at skulle sove fremfor hvor det er hun puttes.

Og til sidst - du er bestemt ikke en dårlig mor fordi du ikke ammer. Nogle gange fungerer det hele bare bedst, hvis barnet tager imod en flaske, det kan være det som giver hele familien det ekstra overskud og får det hele til at køre lidt mere let. Derfor kan en flaske være en rigtig god prioritering og det lyder til at være tilfældet hos jer.

Så rank ryggen og sig til dig selv at det er helt okay, du må gerne give hende flaske og gør det med god samvittighed. I skal alle fire trives bedst muligt :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce