Svar: Madvaner og social dreng

---

Hej med dig

Det er generelt en god idé at lære børn at spise selv ved at gøre tingene gradvist. Det er naturligt at barnet f.eks. når det er ½ år gammelt og tilbydes skemad, samtidig selv får en ske i hånden, eller måske et stykke agurk eller andet, som det kan sidde med. Det kan give barnet en fornemmelse af selv at være aktiv omkring det at spise.

Det kan også nogle gange være en god idé at lade barnet undersøge tingene - både skeen barnet får i hånden og tallerkenen som maden serveres af. Børn er jo af natur nysgerrige små væsener og jo mere de kan undersøge og undersøge til bunds, jo mere kan de koncentrere sig om det næste ... Det vil sige, at jo mere du giver din dreng lyst til at undersøge sin ske, sin tallerken osv. jo mere kan han koncentrerer sig om maden på tallerkenen og så begynde at putte maden i munden, tvære den ud mellem fingrene osv.

Det er vigtigt at appellere til barnet, maden skal se lækker ud, den må gerne være farverig og den må gerne være varieret. Det kan i forhold til din drengs alder være en rigtig god idé at købe en tallerken som er inddelt i rum, så kan der være kogte gulerødder, kartofler, pasta osv. i det ene rum, der kan være frikadeller eller andet kød i et andet rum, lidt brød i et tredie rum, lidt sovs i et fjerde rum osv. Han har brug for at få maden serveret adskilt og så skal den sammensættes så de forskellige farver appellere til at smage og undersøge.

Med den alder han har nu kan han godt spise med både gaffel og ske, men vil dog stadig ofte bruge fingrene og det skal han naturligvis have lov til. Prøv også at servere kvarte skiver rugbrød i stedet for hapsere og se om ikke han kan bide af dem i stedet, ligesom du kan give ham en hel frikadelle at gnave af og så supplere med kartofler der er moset med lidt sovs. På den måde kan han spise lidt med ske (kartofler og sovs) og lidt med fingrene eller med gaffel (grøntsager, kød osv.), så han ligesom får begge dele.

Sygdom og almen uoplagthed, træthed efter en lang dag i pasningsordning osv. er naturligvis ikke befordrrende for at spise selv. Han kan sagtens være for træt til at overskue et måltid og synes det er dejligt at I hjælper og mader ham og det er helt okay, så han ikke går sulten i seng. Ofte er det især sidst på dagen at barnet vægrer sig mod at spise selv og det er helt okay, at man som forældre hjælper til her :o) Og naturligvis skal I ikke forlange det samme af ham, når han er syg, som når han er rask ... :o)

Det er fint at han fårlov til at mærke made, røre ved den, tage den ud af munden og se hvordan den ser ud, når han har tygget den osv. Det indeholder jo en masse læring og det er rigtig vigtigt. Faktisk siger man at børn der får lov til at mærke og undersøge maden, børn der ...

---

---

... får lov til at grisse når de er i den alder, hvor det er nødvendigt, - de spiser langt pænere senere hen end børn som aldrig har fået lov til at grisse med maden ....

Og så med hensyn til at være social og lære at omgås andre, så er det jo netop i 1-3 års alderen at barnet rigtigt skal lære dette. Det er en alder fyldt med rigtig meget glæde og charme, men det er også en alder fyldt med konflikter, frustration og hvor man som forældre nogle gange godt kan få følelsen af ikke at slå til eller må tænke "gør jeg det nu godt nok" - og selvfølgelig gør du det.

Børn lærer af os forældre, de gør som vi gør (mere end de gør som vi siger). Og netop sådan noget som empati, evnen til at trøste en anden, evnen til at lytte, evnen til at spørge ind til en anden på en hensigtsmæssig måde, evnen til at se, når man overtræder andres grænser osv. - det kan man ikke forklare børn - det lærer de ved den måde vi som forældre er overfor dem på.

Derfor er det rigtig fint at I netop fortæller hvorfor Kasper bliver ked af det, prøver at forklare, hvordan han skal møde den anden, hjælper ham med at sætte ord på og viser ham hvordan man gør i mødet med den anden. Det er rigtig vigtigt og I er super godt på vej.

---

---

Jeg ved ikke hvad andre folk siger til dig, jeg fornemmer at nogen har sagt noget, som du er blevet ked af. Jeg tænker her at du naturligvis, som du også skriver, skal prøve at holde fast i det du mener, det du gør og tro på at du som Magnus' mor jo kender ham bedst og derfor også ved bedst. Det betyder ikke, at du ikke også nogle gange kunne gøre tingene anderledes, på en anden måde - det ene behøver ikke nødvendigvis være mere rigtigt end det andet - men det kan her være okay også at få at vide, når man gør noget som ikke nødvendigvis er forkert, men få at vide, at man måske skulle prøve noget andet. Det afhænger helt af situationen, men vi skal jo lære alle sammen. Derfor går det også begge veje - andre kan også høre hvad du har at sige, de kan også lære noget af din begrundelse for at gøre som du gør ...

Der er ingen der siger, at fordi man er bedsteforældre eller veninde med børn som er meget ældre end din dreng osv. at man så er klogere og mere vidende i forhold til din dreng.

Lidt hønemor er vi vel alle ... :o) At din dreng skal have venner, det er klart. Venner er vigtigt, og børn har brug for venner som de kan lege med, lære af. Derfor er netop det at begå sig socialt også noget man hjælper børn med i børnehaver, skole osv. det er noget man har stor fokus på og det tager tid at lære at være sammen med andre og give plads til alle. Der er faktisk mange voksne som ikke mestrer dette, men det lyder nu som om at I hos jer er godt på vej :o)

Fortsat god søndag til jeres lille familie :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---