Annonce

Annonce

Svar: Kronisk maveonde?


22. september 2008

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Elisabeth

Tillykke med din lille datter:o)

Jeg tror ikke din datter har smerter, hvis hun havde ondt, så ville hun græde og være rigtig ked af det. Hun ville spænde i sin lille krop, blive nærmest flitsbueagtig og nogle gange også krumme sig sammen og når jeg læser dit brev, så får jeg indtryk af at hun ikke har ondt.

Det lyder mere som en uro i maven og tarmene og det har mange spæde børn. Det tager lidt tid at vende sig til mælk i maven og den store mængde af mælk, som hun har behov for og hos nogle børn er dette mere tydeligt end hos andre. Man kan simpelthen høre og mærke på barnet hvordan mælken bevæger sig igennem systemet og det er ikke usædvanligt at mødre, imens de sidder og ammer, kan høre, hvordan mælken klukker igennem maven og hvordan maven knurrer - og jeg tror det er det du oplever?

Det hjælper ofte at amme i forskellige ammestillinger og så er det vigtigt at du sørger for at holde din datter ind til brystet, så hun ikke 'hænger i vorten'. Hvis hun ligger lidt for langt fra brystet, så vil hun hun hoppe af og på, ligge og hive i brystet og det betyder at hun vil sluge mere luft, som naturligt vil irritere ekstra på vej gennem systemet. Derfor er det rigtig vigtigt at du forsøger at varierer ammestillingerne, som hjælper hende til at få fat og arbejde med brystet på forskellig vis og hjælper hende med at holde et godt vacuum

Tvillingestillingen er ofte rigtig god at bruge, det er den stilling, hvor du lægger hende til brystet og hun vender bagud under din arm med kroppen. Sørg for at hun ligger højere med hovedet og lavere med numsen. Om natten og måske ...


Annonce

... en gang i løbet af dagen kan det være rigtig godt, hvis du kunne ligge dig ned og amme. Liggende på siden skal hun have fat i det bryst som vender ned mod madrassen. Hvis hun har svært ved at få fat i brystet, så læg evt en stofble under for at løfte det lidt og sørg for at trække hende tæt ind til dig, så I ligger mave mod mave.

Det vil være rigtig godt at du ammer hende fra begge bryster. Det vil sige at du starter med at amme fra det ene bryst, lader hende spise rigtig godt og effektivt der og når hun slipper og virker færdig, så skal hun bøvse og skiftes og derefter lægger du hende så til modsatte bryst. Når hun slipper der og er helt færdig med at spise, så kan du give hende en sut. Det at sutte sætter gang i tarmbevægelserne og det hjælper maden igennem systemet og kan derfor på sigt give lidt ro og så skal hun puttes.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det er vigtigt at du sørger for at hun får bøvset. Nogle børn er rigtigt gode til at bøvse, for andre er det sværere og det slår så mange prutter i stedet - luften skal jo ud. De børn som har svært ved at bøvse og hvor luften skal igennem hele systemet vil naturligvis have mere mavekneb end de børn som kommer fint af med luften via en bøvs. Prøv derfor om du kan få hende til at bøvse efter hvert måltid.

Når hun skal bøvse, så er det vigtigt at hendes ryg bliver holdt lige og at hendes arme og skulderblade er let løftet. Derfor skal hun ikke ligge og putte på din brystkasse, men skal helt op over din skulder, når hun ligger hos dig. Der kommer bøvsen bedst ud.

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, forsat held og lykke med hende og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feber

Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.

Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...

Læs mere i Babylex

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce