Annonce

Annonce

Svar: Farvel til sut og humørsvingende mor


22. september 2008

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære T.

Det lyder som om at din datter stille og roligt selv er igang med at sige farvel til sutten og jeg tænker her, at I skal tage en dag af gangen og se hvad der sker. Hun bruger den efterhånden sjældent hjemme - en gang imellem efterlyser hun den og får den og det er helt fint.

Jeg synes I skal tale med vuggestuen om at de ikke bare giver hende den automatisk, men kun giver hende den, hvis hun selv spørger efter den. Så er det jo et reelt behov fra hende side og glemmer hun det, falder i søvn uden, så er det jo også rigtig fint. Det vil således være mere hende selv, der søger den, efterspørger den og da hun er ved at trappe ud, da behovet lyder til at blive naturligt mindre og mindre, så synes jeg det er fint at I forsøge at lade hende styre det lidt selv.

Der er tilpas lang tid til du skal føde igen (et stort tillykke med det) og hun kan således godt nå at stoppe i god tid inden den næste kommer. Ellers ville det være godt at vente lidt - det kan være svært at skulle slippe sin sut, samtidig med at man skal være storesøster. Men hos jer lyder det som om at hun godt kan nå at slippe sutten inden hun får en lillesøster.

Med hensyn til dine humørsvingninger og korte lunte, så er det som du siger synd for din datter, at du i øjeblikket ikke kan rumme hende så godt. Men så er det jo godt at hun har en far, som er som han plejer at være ... :o) Det er altså helt naturligt at hun vender sig mod ham, når hun mærker at du er lidt uligevægtig og et eller andet sted er det jo et sundhedstegn og meget godt, at hun gør det. For de to vil sammen have rigtig meget brug for hinanden, når den lille kommer ...


Annonce

... og du naturligt ikke kan tage dig så meget af jeres datter som du tidligere har gjort.

Vi har alle sammen perioder eller dage, hvor vi er bedre til at rumme vores børn end andre dage og det gør os ikke til dårligere mødre. Det kan være helt okay, at vi begår fejl, det er menneskeligt at fejle siger man jo, - og når man som du erkender sin fejl, siger undskyld og taler om tingene, så lærer man jo også sit barn noget meget vigtigt: Du kan altid komme til mor, også selvom du har gjort noget forkert, så finder vi ud af det sammen og tilgiver hinanden.

Det betyder naturligvis ikke at du ikke skal gøre en indsats for at handle rigtigt. Du skal naturligvis stadig prøve at rumme din datter, de frustrationer, følelser osv. hun i kraft af sin alder og udvikling har, men det er også okay at du en gang imellem bare er for træt eller har en lidt for kort lunte, som betyder at du lige kom til at råbe lidt for højt eller lignende.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det er dejligt at hun er bevidst om at du har en baby i maven. Men hun forstår naturligvis ikke hvad det er og hvad det kommer til at betyde på sigt. Hun kan heller ikke forholde sig til tid og der er stadig rigtig mange måneder til babyen kommer. Derfor kan det være udmærket ikke at tale alt for meget om det endnu men forsøge at lade dagligdagen være fuldstændig som den plejer.

Det kan være en rigtig god idé at låne bøger om det, både om hvordan babyen vokser inde i maven, men også om hvordan det er at have en baby i huset, hvad den laver (spise, sove, skifte ble) så hun får en idé om at der ikke kommer en ud, som man kan lege med ...

Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex

Peanuts og børn

Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.

Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce