Annonce

Annonce

Svar: Mad, pasning og sko


29. august 2008

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Heidi

Det lyder som om at det går rigtig godt med Olivia på alle områder, hun lyder til at spise godt og være rigtig godt igang med sin udvikling både motorisk og mentalt. Dejligt!

Det er vigtigt at hun tilbydes mindst 400ml mme dagligt indtil hun er 12 måneder gammel. De fleste børn vil i 8 måneders alderen faktisk have behov for 3 flasker dagligt (600ml) og først omkring 10 måneder kan nedsættes til to flasker dagligt (400ml).

Modermælkserstatningen er vigtig fordi hun derigennem får den jern og det calcium hun har behov for. Modermælkserstatning er korrekt sammensat og er ernæringsmæssigt betydeligt bedre for hende end komælk/sødmælk. Det er vigtigt at børn under 9 måneder får mere mme end de får komælk og først efter 9 måneders alderen anbefales det at lade komælk udgøre en større del af barnets indtag. Dog stadig at bibeholde mindst 400ml mme indtil 12 måneder ...

Ud fra dig brev, så lyder det som om at Olivia får for lidt mælk. Hun drikker en flaske mme om aftenen inden sengetid og det er det ...? Hun bør altså faktisk tilbyde 1-2 flasker yderligere, for at være dækket godt nok ind ... Hun lyder dog til at trives og sove godt om natten, trods hendes mælkeindtag og jeg tænker derfor at man måske i jeres tilfælde kunne gøre det at I bibeholdt flasken inden sengetid, supplerede med mme af kop til morgenmaden og også lavede havregrøden med mme i stedet for kun vand. Du skriver at hun spiser rigtig meget om morgenen og det lyder også som en stor portion grød - man kunne derfor også tilbyde hende en flaske mme tidlig morgen og så give lidt mindre grød til morgenmad ...

Så for at præcisere svaret på dit spørgsmål, så er natflasken meget nødvendigt og du bør faktisk tilbyde din datter en flaske yderligere, så hun i hvert fald får mindst 400ml mme dagligt. Ved siden af dette kan hun så tilbydes mme i grød, af kop og lidt yoghurt, sovs, ost og lignende, som tilsammen vil sikre hendes mælkeindtag. Da hun skal starte tidligt i vuggestue, så vil det for mig at se være oplagt at starte med en flaske tidlig morgen hjemme og tilbyde hende morgengrød i vuggestuen.

Mit forslag ser således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske med mme

Afleveres i vuggestue

Morgen 7.30: Havregrød, lavet med mme og vand, vand eller mme af kop.

Evt lidt frugt i løbet af formiddagen, lidt brød eller lignende og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Rugbødshapsere med makrel, tun, ½ æg og lignende ligesom nu. Suppleres med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.

Puttes til middagslur, evt. med en flaske. (de fleste børn har som sagt behov for 3 flasker dagligt i 8 måneders alderen, svarende til et indtag på ca 600ml)

Eftermiddag 15.30-16: Lidt yoghurt med most banan, rugbrødsdrys eller lignende, ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt, ...


Annonce

... vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags, vand eller mme af kop.

Puttes til natten med en flaske mme ca kl. 19.30

Med hensyn til pasning og at være i favn hos andre end mor og far, så gennemgår Olivia lige nu en meget stor udvikling. Hun er i separationsfasen og det betyder at hun har rigtig meget behov for jer, den trygge base, og helst vil møde verden fra jeres favn. Hun har en naturlig afstandstagen til andre, bryder sig ikke meget om uventede lyde, pludselige bevægelser, mænd med mørke stemmer eller høj latter. Hun har det bedst, når I er i nærheden, så er hun sikker på at hun kan være tryg.

Det betyder naturligvis ikke at hun ikke kan passes og det er her rigtig godt at farmor gerne vil træde til og at de to kender hinanden. Det kan være et stort plus at lade hende passe hjemme hos jer, fordi hun så kender omgivelserne og ikke skal forholde sig til alt for meget nyt. Samtidig vil det være rigtig godt, hvis farmor kunne forsøge at gøre tingene nogenlunde som I plejer at gøre, så tingene ligner hinanden lidt mere.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det fint nok at lade hende være sammen med farmor i nogle timer, det kan sagtens være 4 timer eller måske lidt mere. Hvor længe kan afhænge lidt af tidspunktet. Det kan f.eks. være lettere at lade hende passe en lørdag midt på dagen, hvor I står op sammen, har ro på i løbet af morgenen, farmor kommer og overtager imens I forældre tager ud, spiser frokost osv. Det vil sige at farmor og Olivia spiser sammen, kører en tur i barnevognen osv. så hun får lur mv. inden I så er hjemme igen.

Det kan være lettere at blive passet i løbet af dagen, om aftenen vil hun naturligt være lidt mere tryghedssøgende og have behov for jeres nærhed på en anden måde. I takt med at det så fungerer om dagen, så kan I naturligvis forsøge at lade farmor passe om aftenen også:o)

Med hensyn til sko, så er det rigtig fint med små skindsutsko, så hun kan stå fast. Da hun ikke er ældre end hun er, så synes jeg det er tidligt at give hende rigtige sko på fødderne. Hun har stadig meget bløde knogler og det er vigtigt at foden får lov til at forme sig som den vil. Samtidig giver en helt blød sko hende mulighed for at bruge sine tæer og det er vigtigt i forhold til at lære at holde balance osv.

Hvis skoene virker varme, så kan hun evt. have bare tæer i dem eller en lidt tyndere strømpe på ...

Alternativet kan være strømper med skridsikker sål (H&M sælger nogle gange disse) eller strømper med skridsikre dupper. Det giver dog ikke samme sikkerhed, som de små skindsutsko. Bare tæer er naturligvis også godt, men du har ret i at det er vigtigt at der ikke er fodkoldt og at hun generelt har godt af at have fødderne holdt lidt varme.

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce