Svar: Amning og suttebrik
Kære L.
Tak for dit brev og stort tillykke med den lille pige :) Og velkommen til :)
Det lyder som om, at ammebrikken har været og stadig er en stor hjælp for dig og din lille datter - og det er rigtig godt. Nogle gange er netop ammebrikken det, som gør, at amningen faktisk lykkes :)
Ammebrikker findes i forskellige størrelser, og det er vigtigt, at du bruger en brik, som passer til din brystvorte i størrelsen. Hvis brikken er for lille, så kan den give dig sår og revner på brystet. Du nævner, at du har haft brystbetændelse, og det kan godt opstå, fordi der netop er sår og dermed indgangsport for bakterier. Det er også vigtigt, at du - hvis du har problemer med svamp i brystet - er opmærksom på, at ammebrikken skal koges i 10 minutter, det er ikke nok at skolde den... og ved svampeinfektion er det vigtigt, at både du og din datter bliver behandlet.. bare en sidebemærkning, jeg går ud fra, at du af enten sygehuspersonalet eller sundhedsplejerske er informeret omkring denne problematik.
Ammebrikker anvendes især, hvis man har flade eller indadvendte brystvorter eller har smerter i brystet på grund af sår og revner, eller hvis barnet har meget svært ved at die. Hos jer er problemet, at dine brystvorter er indadvendte, og brikken gør, at din datter faktisk formår at få fat - og det lyder som om, at det fungerer ret godt. Du skriver, at hun dier roligt, når du ammer med brikken, og du fortæller også, at du har masser af mælk til hende nu. Det er rigtig dejligt!
Som jeg læser dit brev, så har du malket ud og stimuleret til ekstra mælk, og det har virket, du er dog nu igang med at trappe ud af udmalkningen, og I arbejder på, at din mælkeproduktion styres af din datter... Jeg kan godt forstå, hvis du bliver usikker efter jeres start på amningen, men det kan godt være at det vender nu og faktisk lykkes for dig/jer nu, og det er bestemt et forsøg værd...:)
Du skal naturligvis være ekstra opmærksom, da hun har været indlagt på grund af vægttab - og der er ikke noget vigtigere, end at hun får den mængde mælk, hun har behov for, og at hun bliver ved med at tage på. Derfor er det også godt, hvis du kan have en tæt kontakt til din sundhedsplejerske eller jeres læge, så I lige nu holder lidt ekstra øje med din datter, hendes mælkeindtag og evne til at die ved brystet og hendes vægtøgning....
Når man ammer med en brik, så skal man være særligt opmærksom, fordi det kan være svært for din datter at stimulere brystet tilstrækkeligt - fordi brikken er en barriere på brystet. MEN, børn er forskellige, og hvis barnet har en god sutteteknik og har et godt vakuum, og mor har mælk, der flyder let - så kan barnet tage rigtig fint på og trives rigtig fint med amning - trods brug af ammebrik. Så nogle gange så lykkes det derfor at amme trods brikken. Og det er det, som I skal finde ud af, kan være tilfældet hos jer :)
Samtidig bliver din datter naturligt også ældre, fysisk større og stærkere, og det er også med til at gøre, at hun på sigt måske vil have kræfter til at spise på brystet uden ammebrikken, præcist som du har læst, at nogle børn pludselig er i stand til efter et par måneder. At du bruger ammebrik nu betyder altså ikke, at du altid skal amme med ammebrik, det kan godt ændre sig på sigt.
Der er lige nu derfor ikke noget i vejen for, at du starter med at lægge ...
... hende til brystet og bruger ammebrikken - og når hun så har diet og arbejdet lidt med brystet, så prøv at lægge mærke til, om hun kan trække din brystvorte frem. Hvis hun kan det, så kan du forsøge at tage brikken af og lægge hende direkte på brystet. Så brikken hjælper hende i starten af amningen, men gradvist forsøges fjernet. Det behøver altså ikke være et spørgsmål om amning enten med eller uden brik, det kan faktisk godt være en kombination, så du ammer delvist med brik :) Hvis det ikke lykkes lige nu, så bibeholder du blot brikken under hele amningen, og så kan du prøve at fjerne den igen senere hen.
Når du har malket ud, har du så kunne se, at din brystvorte træder frem? Hvis du med brystpumpe kan få brystvorten trukket frem, så kan din datter sandsynligvis også gøre dette på sigt. Nogle gange kan det også være en fordel, at du starter med at stimulere og malke lidt ud med brystpumpen, netop for at trække brystvorten frem, fjerne pumpen og med det samme lægge din datter til. Det kan også øge hendes lyst til at die hos dig, fordi hun både kan få fat i brystvorten, og også fordi hun kan mærke, at der er mælk at komme efter, fordi brystpumpen har sat gang i nedløbsrefleksen.
Du skriver, at du er tryg ved ammebrikken 90% af gangene, du fornemmer, at du nu har masser af mælk, og din datter tager rigtig godt for sig. Det er super godt, hold endelig fast i dette. Og hold så stadig øje med hende og mærk hele tiden efter, at du føler, at det forsætter på samme gode måde :)
Hjælp hende med at blive lagt til i forskellige stillinger - fordi hun stimulerer dit bryst forskelligt alt efter, hvordan hun er lagt til. Start f.eks. med at lægge hende til i den traditionelle stilling, hvor hun ligger mave mod mave med dig i din favn. Og når hun så slipper, har brug for en lille pause, så tager du hende op, lader hende bøvse af og så lægger du hende til samme bryst igen, men nu i tvillingestillingen, hvor hun ligger med kroppen ud under din arm. På den måde kan du hjælpe hende med at arbejde bedre med brystet :) Det kan være lidt svært med brikken, men det kan godt lade sig gøre :)
Du skal have en fornemmelse af, at du har mælk. Dine brystet skal føles tunge - og du må gerne kunne mærke forskel, så brysterne er mere spændte først på dagen end sidst på dagen. Du vil ofte også kunne mærke forskel, alt efter om hun har spist ved brystet eller ikke har spist ved brystet... Du skal kunne se mælk i ammebrikken, når hun spiser hos dig. Du skal også holde øje med hendes afføringer - når der kommer noget ind, så kommer der også noget ud, så længe hun ikke er ældre :) Afføringen skal være grødet og gul og fortsat komme hyppigt :)
Hun skal virke glad og rolig ved brystet, spise godt, og du skal kunne høre, at hun synker mælken. I starten vil hun die hyppigt, men stille og roligt vil du kunne fornemme en lidt langsommere sutterytme, og hun skal som sagt blive ved med at tage på. Hvis hun gør det, så trives hun med at blive ammet - også med at blive ammet med brikken.
Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om Amning & Flaske". I den kan du læse meget mere om amning, hjælpemidler osv. og du finder også tegninger af forskellige ammestillinger :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
5. april 2024 | Amning | 3 mdr.
Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...
30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...
27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...
25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...
16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.