Annonce

Annonce

Svar: Trappe amning ud og gå over på flaske


21. november 2016

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Stephanie

Tak for dit brev :) Det lyder som den rigtige beslutning for jer at gå over til flaske, og heldigvis er jeres lillebror vant til at få flaske om aftenen, så han kender teknikken og lyder også til at acceptere smagen af modermælkserstatning - det er godt, nr du nu gerne vil stoppe med amningen helt :) Han skal jo have modermælk eller modermælkserstatning til han er et år...

Det er efterspørgslen der styre mælkeproduktionen. Det betyder, at jo hyppigere du ammer, jo mere mælk vil du producere og jo færre gange du ammer, jo mindre mælk vil du producere. Når du vil stoppe med at amme og gå over til flaske, så vil det derfor være en god idé at erstatte en amning af gangen med flaske.

I følge din dagsplan, så ammer du lige nu 5 gange i døgnet og giver flaske 1 gang. Dette skal du så gradvist ændre, så du ammer 4 gange og giver 2 flasker, ammer 3 gange og giver 3 flasker, ammer 2 gange og giver 4 flasker, ammer 1 gang og giver 5 flasker og tilsidst går over til at give 6 flasker i døgnet. Når du på denne måde gradvist går over til at give flaske, så giver du din krop mulighed for at følge med og din mælkeproduktion nedsættes naturligt - og du giver samtidig også din dreng mulighed for gradvist at vænne sig til mere erstatning.

Jeg vil anbefale dig, at du bibeholder flasken før natten og derudover vil det være rigtig fint, at du så begynder at give flaske sen aften - måske kl 23-24, hvis du eller far kan holde jer vågne så længe. Det kan gøre, at du kan undvære amningen kl 01.30 - men stadig bibeholde den tidlige morgenamning, så du ikke behøver stå op og lave flaske om natten... Faktisk tænker jeg, at det kan være dejligt for dig, hvis det netop er den tidlige morgenamning f.eks. kl 05, som fjernes sidst..

Derefter kan du fjerne f.eks. amningen før middagslur og her tilbyde flaske i stedet, og så må du prøve at ...


Annonce

... vurdere, om ikke det så skal være formiddagsamningen du erstatter med en flaske. Så du gradvist forlænger tiden imellem dine amninger ved at tilbyde flaske ind imellem... og i takt med at din mælkemængde nedsættes, bliver brystet sandsynligt mindre interessant og din dreng vil nok af sig selv begynde at foretrække flasken...

Det vil være lidt forskelligt, hvor hurtigt du kan gå frem. Du må prøve at mærke efter, hvor brystspændt du bliver. Du må ikke få ondt, så er det vigtigt, at du lægger ham til, så du bliver tømt ud. Det er vigtigt, at du ikke får en brystbetændelse. Derfor er det ikke sikkert, at du kan trappe ud over få dage, måske er der brug for en længere periode med nedtrapning, men princippet er som sagt, at du øger tiden mellem hver amning og erstatter en amning af gangen med flaske :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Måltid nummer tre skal nok introduceres omkring 6 måneders alderen og det vil være morgengrød. Det vil være rigtig fint, hvis her har ammet tidlig morgen og så står I op og starte dagen med grød. Før formiddagslur kan du så enten amme eller give flaske, som du tænker, at det vil passe bedst :) I 6 måneders alderen vil mange børn også have glæde af lidt frugt som mellemmåltid og din dreng vil sandsynligvis begynde at kunne være vågen i lidt længere tid, vil ændre lidt rytme osv. og derfor vil det nok være sådan, at han kan få lidt frugtmos om formiddagen og også om eftermiddagen, sammen med vand af kop. Hans spisetidsdpunkt eftermiddag vil derfor ændre sig lidt, så han måske får frugtmos omkring kl 16 og måske har brug for en lille flaske her, og så kan han spise aftensmad sammen med jer andre omkring kl 18.. det må tiden vise ... Jeg tænker, at det nok skal kunne hænge sammen for jer, blot du giver det lidt tid at få ham vænne til flaske flere gange dagligt og sikrer, at din krop også skal kunne følge med :)

Rigtig meget held og lykke med det projekt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce